Udenrigsudvalget (URU) Alm. del

Samling: 2017-18

Spørgsmål 261

Ifølge flere nye artikler fra Danwatch har en række danske investorer øget deres investeringer i israelske banker, som ifølge en ny rapport fra Human Rights Watch finansierer ulovlige bosættelser i de besatte palæstinensiske områder. Alle Folketingets partier på nær Dansk Folkeparti opfordrede i januar 2018 regeringen til at styrke den vejledende indsats over for private og offentlige investorer, så det bliver lettere at identificere engagementer og aktiviteter, der finder sted i eller er til gavn for bosættelser, jf. V30. Vedtagelsesteksten lød: ”Folketinget henviser til vedtagelse nr. V 53 fra 2016 og noterer sig opfordringen i FN's Sikkerhedsråds resolution 2334 om i relevante handlinger at skelne mellem Israels territorium og de besatte områder. Folketinget opfordrer til, at nye aftaler mellem Danmark og Israel i overensstemmelse med resolution 2334 og EU’s politik tydeligt skal angive ikke at kunne anvendes på disse områder. Folketinget opfordrer regeringen til at styrke den vejledende indsats over for private og offentlige investorer, så det bliver lettere at identificere engagementer og aktiviteter, der finder sted i eller er til gavn for bosættelser, herunder løbende at opdatere statens vejledning om ansvarlige investeringer med afsæt i FN's og OECD's retningslinjer og udtalelser fra MKI. Folketinget udtaler samtidig sin støtte til OHCHR’s igangværende arbejde på området.” Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, om: 1. de nye oplysninger fra Danwatch om øgede danske investeringer i israelske banker, der finansierer ulovlige bosættelser, giver anledning til handling fra udenrigsministerens side? 2. hvilke tiltag udenrigsministeren vil tage for at sikre, at danske investorer er bekendt med regeringens vejledning og politik på området? 3. hvilke skridt ministeren i lyset af V30 har taget for at sikre, at Eksportrådet i både København og Tel Aviv er klædt på til at styrke den vejledende indsats? 4. hvad danske investorer, der investerer i israelske banker, der finansierer ulovlige bosættelser i de besatte palæstinensiske områder, skal være opmærksomme på? Der henvises til følgende artikler fra Danwatch: ”Danske Bank øger investeringer i israelske banker, der finansierer bosættelser” fra den 15. juni 2018, ”PKA Pension investerer 102 millioner kroner i israelske banker, der finansierer ulovlige bosættelser” fra den 15. juni 2018, ”Forretning på forbudt land” fra den 16. januar 2017 og Human Right Watchs artikel ”Bankrolling Abuse – Israeli Banks in West Bank Settlements” fra den 29. maj 2018, jf. https://danwatch.dk/danske-bank-oeger-investeringer-i-israelske-banker-der-finansierer-bosaettelser/, https://danwatch.dk/pka-pension-investerer-102-millioner-kroner-i-israelske-banker-der-finansierer-ulovlige-bosaettelser/, https://old.danwatch.dk/undersogelse/forretning-paa-forbudt-land/ og https://www.hrw.org/report/2018/05/29/bankrolling-abuse/israeli-banks-west-bank-settlements.
Dato: 25-06-2018
Status: Endeligt besvaret
Emne: Mellemøsten

Endeligt svar

Dokumentdato: 05-07-2018
Modtaget: 05-07-2018
Omdelt: 05-07-2018

URU alm. del - svar på spm. 261 om danske investorers øgede investeringer i israelske banker, som ifølge en ny rapport fra Human Rights Watch finansierer ulovlige bosættelser i de besatte palæstinensiske områder, fra udenrigsministeren

URU 261 svar ok (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 25-06-2018
Modtaget: 25-06-2018
Omdelt: 25-06-2018

MFU spm., om danske investorers øgede investeringer i israelske banker, som ifølge en ny rapport fra Human Rights Watch finansierer ulovlige bosættelser i de besatte palæstinensiske områder, til udenrigsministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version