Udenrigsudvalget
Til:
Dato:
Udenrigsministeren
25. juni 2018
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
URU alm. del
Spørgsmål 261
Ifølge flere nye artikler fra Danwatch har en række danske investorer øget de-
res investeringer i israelske banker, som ifølge en ny rapport fra Human
Rights Watch finansierer ulovlige bosættelser i de besatte palæstinensiske
områder. Alle Folketingets partier på nær Dansk Folkeparti opfordrede i janu-
ar 2018 regeringen til at styrke den vejledende indsats over for private og of-
fentlige investorer, så det bliver lettere at identificere engagementer og aktivi-
teter, der finder sted i eller er til gavn for bosættelser, jf. V30. Vedtagelsestek-
sten lød: ”Folketinget henviser til vedtagelse nr. V 53 fra 2016 og noterer sig
opfordringen i FN's Sikkerhedsråds resolution 2334 om i relevante handlinger
at skelne mellem Israels territorium og de besatte områder. Folketinget opfor-
drer til, at nye aftaler mellem Danmark og Israel i overensstemmelse med re-
solution 2334 og EU’s politik tydeligt skal angive ikke at kunne anvendes på
disse områder. Folketinget opfordrer regeringen til at styrke den vejledende
indsats over for private og offentlige investorer, så det bliver lettere at identifi-
cere engagementer og aktiviteter, der finder sted i eller er til gavn for bosæt-
telser, herunder løbende at opdatere statens vejledning om ansvarlige inve-
steringer med afsæt i FN's og OECD's retningslinjer og udtalelser fra MKI.
Folketinget udtaler samtidig sin støtte til OHCHR’s igangværende arbejde på
området.”
Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, om:
1. de nye oplysninger fra Danwatch om øgede danske investeringer i israe-
lske banker, der finansierer ulovlige bosættelser, giver anledning til handling
fra udenrigsministerens side?
2. hvilke tiltag udenrigsministeren vil tage for at sikre, at danske investorer er
bekendt med regeringens vejledning og politik på området?
3. hvilke skridt ministeren i lyset af V30 har taget for at sikre, at Eksportrådet i
både København og Tel Aviv er klædt på til at styrke den vejledende indsats?
4. hvad danske investorer, der investerer i israelske banker, der finansierer
ulovlige bosættelser i de besatte palæstinensiske områder, skal være op-
mærksomme på?
Der henvises til følgende artikler fra Danwatch: ”Danske Bank øger investerin-
ger i israelske banker, der finansierer bosættelser” fra den 15. juni 2018, ”PKA
Pension investerer 102 millioner kroner i israelske banker, der finansierer
ulovlige bosættelser” fra den 15. juni 2018, ”Forretning på forbudt land” fra
den 16. januar 2017 og Human Right Watchs artikel ”Bankrolling Abuse – Is-
raeli Banks in West Bank Settlements” fra den 29. maj 2018, jf. https://
danwatch.dk/danske-bank-oeger-investeringer-i-israelske-banker-der-finan-
sierer-bosaettelser/, https://danwatch.dk/pka-pension-investerer-102-millioner-
kroner-i-israelske-banker-der-finansierer-ulovlige-bosaettelser/, https://
old.danwatch.dk/undersogelse/forretning-paa-forbudt-land/ og https://
1/2