Vil ministeren redegøre for,
- hvorfor det har taget (foreløbig) 10 dage at reparere den afbrudte kørestrøm mellem Lunderskov og Esbjerg,
- hvor lang tid det normalt tager at genetablere en nedfalden køreledning eller afbrudt kørestrøm,
- om det er Banedanmarks egne folk, der står for arbejdet med at genetablere kørestrømmen mellem Lunderskov og Esbjerg, eller om arbejdet er udliciteret, og i så fald til hvem,
- om der fortsat opretholdes et 24-7-vagtberedskab i Banedanmark, som rykker ud ved akutte problemer med jernbaneinfrastrukturen,
- om ministeren anser den afbrudte kørestrøm mellem Lunderskov og Esbjerg for et akut og større problem, som kræver en ekstraordinær indsats fra Banedanmarks side,
- om det langtrukne forløb med den afbrudte kørestrøm giver anledning til at se Banedanmarks vagtberedskab og kompetencer efter i sømmene,
- hvorfor også de dieseldrevne IC3-tog, der sammen med de elektrisk drevne IR4-tog betjener linjen København-Esbjerg, stopper i Kolding under den mindst 10 dage lange kørestrømafbrydelse, mens det dieseldrevne regionaltog Århus-Esbjerg gennemføres, hvorfor passagerne oplever at måtte skifte på Kolding Station fra ét dieseldrevent IC3-tog til et andet dieseldrevent IC3-regionaltog, der dog alligevel kun gør holdt på de samme stationer, som IC-toget København-Esbjerg (Lunderskov, Vejen, Bramming, Esbjerg). (sidst beskrevne forhold er en selvoplevet hændelse fredag den 18. maj 2018, idet spørgeren tog IC-toget fra København kl. 13.30).
Dato: 22-05-2018
Status: Endeligt besvaret
Emne:
DSB