Beskæftigelsesudvalget (BEU) Alm. del

Samling: 2017-18

Samrådsspørgsmål O

I 2016 fik virksomheder i byggeriet ved 160 påbud og vejledninger besked på, at der var noget galt med deres brugsanvisninger og montagevejledninger. Kun ganske få af kravene er stillet til leverandører af byggematerialer. De fleste påbud og vejledninger er givet til arbejdsgivere. Der kan f.eks. være tale om, at der helt mangler brugsanvisninger på stoffer, som bruges på en byggeplads. Ministeren bedes på denne baggrund redegøre for følgende: - Om ministeren finder Arbejdstilsynets praksis vedrørende brugsanvisninger tilfredsstillende? - Om ministeren finder det nødvendigt og fornuftigt, at reglerne om brugsanvisninger overholdes? - Hvorfor der ikke stilles krav til leverandørerne? - Hvordan ministeren vil sikre, at udenlandske arbejdere i Danmark kan forstå brugsanvisningerne? - Hvorfor der ikke udstedes bøder ved klare brud på reglerne om brugsanvisninger ? Der henvises til https://www.fagbladet3f.dk/artikel/politiker-kraever-straf-fejl-i-montagevejledninger og https://fagbladet3f.dk/artikel/ulovlige-og-farlige-brugsanvisninger-i-byggeriet Samrådsspørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2016-17, jf. BEU alm. del – samrådsspm. DD.
Dato: 04-10-2017
Status: Ikke besvaret
Emne: arbejdsmiljø og arbejdsskader
Afholdelse af samrådet: Beskæftigelsesudvalget 25-10-2017 kl. 10:30

Filer

Dokumentdato: 04-10-2017
Modtaget: 04-09-2017
Omdelt: 04-10-2017

Samrådsspm. om byggeriets brugsanvisninger og montagevejledninger og om Arbejdstilsynets praksis vedrørende brugsanvisninger er tilfredsstillende, til beskæftigelsesministeren

Samrådsspørgsmål (pdf-version)
Html-version