Beskæftigelsesudvalget (BEU) Alm. del

Samling: 2017-18

Samrådsspørgsmål AB

Idet henvises til artikel i avisen.dk den 29. november 2017: "Dybt ulovligt": Kommune ansatte læge til at undersøge ledige på jobcenter” bedes ministeren redegøre for sin holdning til, at Københavns Kommune har hyret en privat lægevirksomhed, der angiveligt har taget syge og handicappede borgere, der møder op på jobcentret, ud til en form for tvangsmæssig undersøgelse på jobcentret med henblik på at afklare, i hvilket omfang borgeren kan arbejde. Ministeren bedes i denne forbindelse redegøre for følgende: - Om han finder den i artiklen beskrevne praksis etisk forsvarlig? - Om ministeren er enig med den nye beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune Mia Nygaard i, at den i artiklen beskrevne praksis er ”under al kritik” og at den er ulovlig? - Er den ulovlige praksis etableret med midler fra øremærkede statslige tilskud som f.eks. ”Afklaring og bedre hjælp til kontanthjælpsmodtagere på langvarig offentlig forsørgelse - flere skal med” fra satspuljerne 2017? - Om det er ministeriets vurdering, at andre kommuner har/har haft en lignende praksis og om ministeriet vil igangsætte opfølgning på baggrund af de ulovlige sager fra København? - Hvilke initiativer ministeren vil tage med henblik på at sikre, at den beskrevne praksis ikke finder sted i andre kommuner? Der henvises i denne forbindelse til https://www.avisen.dk/top-ulovligt-ledige-blev-undersoegt-af-laege-i-jobce_473518.aspx
Dato: 05-12-2017
Status: Besvaret
Emne: aktivering og jobformidling
Afholdelse af samrådet: Beskæftigelsesudvalget 23-05-2018 kl. 11:30

Filer

Dokumentdato: 05-12-2017
Modtaget: 05-12-2017
Omdelt: 05-12-2017

Samrådsspm. om at Københavns Kommune har hyret en privat lægevirksomhed, der angiveligt har taget syge og handicappede borgere, der møder op på jobcentret ud til en form for tvangsmæssig undersøgelser på jobcentret, til beskæftigelsesministeren

Samrådsspørgsmål (pdf-version)
Html-version