På Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside ligger et faktaark om målrettet regulering i 2019, jf. http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/Faktaark_om_MR_2019.pdf. Faktaarket indeholder følgende formulering, som ikke er korrekt: ”Ifølge krav fra EU skal der i Danmark frem mod 2027 ske en reduktion af landbrugets kvælstofudledning til vandmiljøet”. Sådanne krav findes ikke. Fakta er derimod, at Danmark ifølge vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a), nr. ii) skal beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder ... med henblik på at opnå god tilstand for overfladevand ... EU stiller hverken i vandrammedirektivet eller andre steder krav om en reduktion af landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet. De krav, der stilles i den henseende, er ikke formuleret af EU, men af den danske sagkundskab på området, og er i øvrigt under stærk kritik såvel nationalt som internationalt. Vil ministeren sørge for, at faktaarket på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside om den målrettede regulering af landbruget bliver formuleret korrekt?
Dato: 14-08-2018
Status: Endeligt besvaret
Emne:
vand- og havmiljø