V 79 Om at sikre, at demente ikke skal i jobafklaringsforløb.

Samling: 2016-17
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
20-04-2017
Forslag til vedtagelse:
Folketinget noterer sig, at: - jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller andre tilbud skal iværksættes med det formål at hjælpe borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Indsatsen må aldrig forværre borgerens helbred, - det er den enkelte borgers konkrete situation, der er udgangspunktet for, hvilke tilbud og ydelser der er relevante, - borgere med varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, hvor det er åbenbart formålsløst at iværksætte tiltag med henblik på at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, har ret til førtidspension, uanset hvilken diagnose der er tale om, og at - forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob er blevet enige om en ny initiativpakke, der styrker kommunernes arbejde med ressourceforløb. Folketinget noterer sig endvidere, at reformen af førtidspension og fleksjob skal evalueres i løbet af 2017.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 69 (S, V, LA, RV, SF og KF), imod stemte 14 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 24 (DF og T).
Fremsat under: