V 69 Om regeringens planer om at hæve pensionsalderen.

Samling: 2016-17
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
07-04-2017
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at danskerne lever længere og er sundere, men udtrykker bekymring for de mennesker, som ikke kan arbejde et fuldt arbejdsliv på grund af nedslidning. Samtidig konstaterer Folketinget, at alle danskere har ret til en anstændig pensionstilværelse, og at pensionsalderen ikke er noget, man skal gå og ændre på hele tiden. Danskerne skal kunne planlægge deres pensionstilværelse i god tid, og de skal kunne regne med at få deres folkepension og andet efter et langt arbejdsliv. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at genskabe ro og tryghed om danskernes pensionsalder. Folketinget noterer sig, at der ikke findes et flertal for at forhøje folkepensionsalderen ud over det i forvejen aftalte, og at regeringen derfor bør droppe planerne om at forhøje pensionsalderen. Folketinget opfordrer i stedet regeringen til at nedsætte et udvalg, som skal komme med forslag til, hvordan vi kan styrke mulighederne for frivilligt at arbejde længere.
Fremsat under: