V 28 Om regeringens værdipolitik med fokus på indvandringen.

Samling: 2016-17
Status: Forkastet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
20-01-2017
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at når man kommer til Danmark, får man ret til frihed, demokrati og ligestilling. Til gengæld får man også et ansvar for at deltage i og bidrage til at bevare det frie og åbne samfund, som vi har bygget op gennem generationer. Heldigvis er der mange nye danskere, som er integrerede og en værdifuld del af Danmark. Men vi må sande, at der desværre stadig er for mange, som ikke er i arbejde, som ikke taler sproget, eller som ikke deler vores grundlæggende værdier. Det skal vi have gjort op med. Folketinget pålægger på den baggrund regeringen at undersøge muligheden for at indføre et uddannelsespålæg til voksne indvandrerkvinder på kontanthjælp, der ikke har afsluttet folkeskolen eller gennemført en erhvervsuddannelse.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 35 (S, SF og 1 EL (ved en fejl)), imod stemte 73 (DF, V, EL, LA, ALT, RV og KF), hverken for eller imod stemte 1 (EL (ved en fejl)).
Fremsat under: