V 104 Om de menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser af en stadigt højere pensionsalder.

Samling: 2016-17
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
11-05-2017
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at danskerne lever længere og er sundere, men udtrykker bekymring for de mennesker, som ikke kan arbejde et fuldt arbejdsliv på grund af nedslidning. Samtidig konstaterer Folketinget, at alle danskere har ret til en anstændig pensionstilværelse, og at pensionsalderen ikke er noget, man skal gå og ændre på hele tiden. Danskerne skal kunne planlægge deres pensionstilværelse i god tid, og de skal kunne regne med at få deres folkepension og andet efter et langt arbejdsliv. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at genskabe ro og tryghed om danskernes pensionsalder og holde fast i de nuværende pensionsregler, der blev grundlagt med velfærdsaftalen fra 2006, og dermed droppe planerne om at forhøje pensionsalderen. Folketinget opfordrer i stedet regeringen til at styrke indsatsen for et bedre arbejdsmiljø og nedsætte en seniortænketank, som skal komme med forslag til, hvordan flere seniorer frivilligt og mere fleksibelt kan arbejde længere.
Fremsat under: