Rigsfællesskabet er i forandring, og rigsfællesskabet har været i forandring et godt stykke tid. Det er kun godt. Vi udvikler os efter de målsætninger, vi har i rigsfællesskabet. Jeg ved, at statsministeren finder, at rigsfællesskabet er meget vigtigt, og han siger også gang på gang, at man gerne vil beholde rigsfællesskabet, sådan som det er. Men kendsgerningen er, at Grønland har igangsat et forfatningsarbejde. Grønland har også indsat en minister for selvstændighed. Så Grønland har sat sig nogle store målsætninger, som kommer til at få en stor betydning for rigsfællesskabet, og på, hvordan det kommer til at se ud i fremtiden.

Men vi har en ting tilfælles, som vi begge er stolte af, og det er selvstyreloven. Og i henhold til selvstyreloven har vi en forpligtelse begge veje til at respektere de aftaler, vi har indgået mellem Danmark og Grønland indbyrdes. Det drejer sig bl.a. om, at vi har et samtidighedsprincip, hvor vi som to regeringer eller to parlamenter informerer hinanden om ting og sager, som har en stor betydning for det politiske arbejde. Det har vaklet noget den sidste tid, specielt når det drejer sig om at levere informationer samtidig til det danske parlament, men også levere information til Grønland, specielt når det drejer sig om Thule-kontrakterne.

Så jeg vil gerne spørge statsministeren, om statsministeren agter at sikre, at samtidighedsprincippet til enhver tid overholdes, hvad angår alle spørgsmål, som har med rigsfællesskabet at gøre.

Værsgo til statsministeren.

Tak for det. Jamen det ligger mig meget på sinde, at vi har en god dialog, der også er præget af den samtidighed, der skal til, for at dialogen kan omsætte sig i resultater, og det bestræber vi os også på. Nu nævnes Thule-kontrakten, og det er også mit bestemte indtryk, at der er en god dialog med grønlandske myndigheder om den sag, som jo har et perspektiv, der rækker videre til også USA. Jeg er da bekendt med, at udenrigsministeren så sent som i går har afviklet en videokonference med relevante personer i Grønland.

Værsgo, fru Aleqa Hammond.

Mange tak. Nu, hvor vi ser en ny regering være på vej, vil jeg ønske statsministeren alt det bedste for fremtiden, også specielt når det drejer sig om rigsfællesskabet og emner, som har med vores fælles interesser at gøre. Den nuværende arktiske strategi er ved at være ved vejs ende. Det betyder så, at vi nu skal til at udforme en ny arktisk strategi forhåbentlig i et tæt samarbejde med Grønland og alle tre dele af rigsfællesskabet. Der er siden 2010 – der er den nuværende arktiske strategi og en ny, der vil være på vej – sket rigtig, rigtig meget i det arktiske område, og hele spørgsmålet om arktiske emner har fået en global interesse. Det betyder således, at den forhåbentlig fremtidige danske rigsfællesskabsarktiske strategi kommer til at indebære meget konkrete forslag til, hvordan vi løser tingene, og de udfordringer, vi kommer til at træffe fremover.

Kan statsministeren komme med nogle bud på, hvad det er for nogle forbedringer og indsatsområder, vi kan regne med i den kommende arktiske strategi?

Værsgo til statsministeren.

Altså, helt overordnet har vi lagt op til, at vi styrker tre områder – i relation til overvågning, i relation til kommando, kontrol og kommunikation og i relation til operative indsatsenheder. Det er i øvrigt i overensstemmelse med det indspil, der kom fra ambassadør Peter Taksøe. Og så ved jeg jo, at der har været en høring i Forsvarsudvalget for ganske nylig, hvor det her har været diskuteret og foldet ud. Og parallelt med, hvad jeg sagde før, vil det være en opgave for forsvarsministeren i forberedelserne af implementeringen af den her strategi at komme endnu dybere ned i det her, og i den sammenhæng vil det være helt, helt naturligt, at forsvarsministeren også går i direkte dialog med de nordatlantiske medlemmer.

Værsgo til fru Aleqa Hammond.

I den senere tid har vi i relation til Grønland haft en del gode diskussioner mellem Grønland og Danmark, specielt hvad angår råstoffer og råstofsektoren, men også når det drejer sig om et område som amerikanernes tilstedeværelse i Grønland, der har skabt en del politisk polemik omkring forurening og Thulekontrakten og deslige. Det betyder så også, at vores politiske diskussioner ikke vil blive færre med tiden nu, hvor Grønland i højere grad ønsker selvbestemmelse og ligeværdig behandling i alle tre dele af rigsfællesskabet.

I den kommende regerings tid ser vi gerne en statsminister, som vil imødekomme Grønlands ønske om større grad af selvbestemmelse, og som i fremtiden arbejder for at sikre, at flere sager bliver hjemtaget af Grønland. Ser vi det med åbenhed fra statsministerens side, og agter statsministeren også at følge selvstyreloven fuldt ud?

Værsgo til statsministeren.

Tak for det. Altså, min tilgang til de spørgsmål er jo ikke, at det er mig, der skal arbejde for, at der hjemtages områder. Min tilgang til det er, at det er henholdsvis i Grønland og på Færøerne, man inden for rammerne af den lovgivning, vi nu har tilvejebragt, selvstændigt tager stilling til, hvilken appetit man har, og at vi så skal arbejde konstruktivt sammen om at få tilfredsstillet den appetit. Men udgangspunktet er jo i Nuuk og i Thorshavn. Og så finder man i hvert fald aktuelt en regering, som er samarbejdsvillig i forhold til det, og det håber jeg også man fremadrettet vil finde.

Tak for det.

Den næste er hr. Tórbjørn Jacobsen. Værsgo.