Fra licens skal vi til Tyrkiet. Vi kommer vidt omkring i spørgetimen i dag, og det er jo fint.

Alternativet ser jo af gode grunde meget, meget alvorligt på det, der sker i Tyrkiet for øjeblikket. Altså, man kan jo nærmest sige, at Tyrkiet bevæger sig mod et egentligt diktatur.

De tal, man kan læse sig til, viser jo, at over 100.000 offentligt ansatte er blevet fritstillet, 186 medier er blevet forbudt, 140 journalister er blevet fængslet, og tæt på 4.000 dommere og anklagere er blevet fyret. Senest har vi set, at 12 medlemmer af parlamentet for oppositionspartiet HDP er blevet anholdt.

Jeg ved udmærket godt, at udenrigsministeren har holdt møde med den tyrkiske ambassadør – og ros for det – men kunne statsministeren dele sine overvejelser om, hvordan Danmark ser på udviklingen i Tyrkiet?

Statsministeren.

Ja, det kan jeg godt. For det, vi ser i Tyrkiet helt aktuelt, er meget, meget bekymrende på alle måder. Og det er jo også baggrunden for, at udenrigsministeren, som spørgeren også refererede til, i går havde indkaldt den tyrkiske ambassadør til en samtale for i klart sprog at komme med den tilkendegivelse, at vi er dybt bekymrede over menneskerettighedssituationen i Tyrkiet. Og det er særlig det forhold, at vi helt aktuelt har set de her politiaktioner mod ledende politikere fra det tyrkisk-kurdiske parti HDP med tilbageholdelsen af partiets to formænd. Så det er bekymrende.

I det hele taget må man jo sige, at der i efterspillet oven på det mislykkede kupforsøg har været en situation, hvor menneskerettighedssituationen generelt i Tyrkiet har lidt et knæk, og hvor den i øvrigt folkevalgte – det må vi jo lige huske – præsident i kølvandet på det har strammet op på menneskerettighedssituationen.

Det er vigtigt, at det påtales, og det har udenrigsministeren gjort i går, og det gør vi tilsvarende også i det europæiske perspektiv.

Værsgo, hr. Uffe Elbæk.

Det, som vi jo i Alternativet er oprigtig bekymret for, er, at det ikke er nok at indkalde ambassadøren til en seriøs samtale. EU må træde i karakter på et helt andet niveau end – i anførselstegn – bare en samtale med de respektive ambassadører rundtomkring i Europa.

Det, man jo kan frygte, er, at den situation, som startede borgerkrigen i Syrien, som vi alle sammen kender konsekvenserne af, til en vis grad kan finde sted på samme måde i Tyrkiet med alle de afledte og dybe, dybe alvorlige konsekvenser, der vil være af det.

Så har regeringen nogen overvejelser om, at man fra EU's side simpelt hen skal stoppe samarbejdet med Tyrkiet, herunder også stoppe den aftale, man har med Tyrkiet på flygtningeområdet, set i lyset af den situation, vi befinder os i i dag?

Værsgo til statsministeren.

Nej, vi har ikke nogen tanker om stoppe samarbejdet med Tyrkiet. For helt uagtet den bekymrende situation, jeg har givet udtryk for, er det jo fortsat er en realitet, at Tyrkiet er Tyrkiet og har den geografiske position, Tyrkiet har, og derfor også er korridor for en potentielt meget stor strøm af både flygtninge, men også migranter. Og når vi ser på de aktuelle tal til Danmark, kommer der vel flere afghanere, end der kommer syrere.

Derfor har vi brug for at fastholde den og i øvrigt også holde Tyrkiet fast på de forpligtelser, de har i den aftale, vi har indgået med dem, som jo altså er en stor del af svaret på, at vi nu har en helt anderledes flygtningesituation i Europa og dermed også i Danmark, end vi havde sidste år, hvor der altså kom 100 om dagen, hvor der i dag kommer under 100 om ugen.

Situationen i den virkelige verden er altså, at der er behov for at opretholde et samarbejde med Tyrkiet på den dimension, samtidig med at vi så i øvrigt fordømmer, kan man sige, og påtaler de skred, vi ser finde sted på menneskerettighedsområdet.

Vi har også brug for et fortsat samarbejde med Tyrkiet, ikke mindst i forhold til netop at finde en permanent løsning i forhold til Syrien. Og så har vi i øvrigt en dimension i det tyrkisk-europæiske samarbejde, hvor Tyrkiet jo altså er forpligtet på at vise nogle fremskridt, hvis man vil have ekstra rettigheder, bl.a. i forhold til visum og andet.

Det er jo den balance, vi skal finde, og hvis hr. Uffe Elbæk har nogle andre brugbare, kan man sige, bud på, hvordan vi kan ændre situationen, så hører jeg selvfølgelig gerne om det.

Hr. Uffe Elbæk.

Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at forfølge det – på tværs af partierne, tror jeg da – fordi situationen som sagt er så alvorlig, som den er. Erdogan bryster sig nærmest af, at han bliver omtalt som diktator i de vestlige medier. Altså, det har han ingen problemer med. Og det er jo i det lys dybt problematisk med de aftaler, vi så eventuelt har og måske endda vil indgå med dem. Men det kommer vi tilbage til.

Vi hopper videre til det sidste spørgsmål, det tredje spørgsmål – og statsministeren er jo vant til, at det kommer fra Alternativets medlemmer. Vi har nogle medlemmer, som primært er optaget af hele den grønne dagsorden. Der er mange, der simpelt hen ikke kan forstå, at den danske regering ikke bakker op om Europa-Kommissionens ambitioner om at begrænse pesticidudledningen – i det her tilfælde på det, der hedder miljøfokusområder, altså landmændenes miljøfokusområder.

Et spørgsmål fra et af medlemmerne er så: Er statsministeren parat til at tage ansvaret for de konsekvenser, som et øget forbrug af pesticider kan få for både natur, miljø og folkesundhed? Der er altså en undren over, at regeringen ikke bakker Europa-Kommissionens ambitioner om at begrænse brugen af pesticider op.

Tak. Statsministeren.

Selve spørgsmålet var, om jeg var parat til at tage ansvaret, og det er jeg. Altså, det kan jeg svare ja til, uanset hvad jeg bliver spurgt om – hvis det relaterer sig til at tage ansvaret for regeringens politik. Ja, det vil jeg gerne.

Med hensyn til de sådan nærmere enkeltheder, der lå bag spørgsmålet, må jeg nok henvise til miljøministeren. Men jeg kan sige helt overordnet, at vi jo ønsker, at man bruger pesticider på en gennemtænkt, ordentlig måde, der også tager højde for vores grundvand. Og det er jo baggrunden for de pesticidhandlingsplaner, vi har lavet i Danmark.

Vi er også meget optaget af, at når vi lægger restriktioner ned over dansk landbrug, sker det på en balanceret måde, hvor vi står vagt om, at vores landbrug har, kan man sige, den samme konkurrencekraft som sammenlignelige lande. Og derfor er vi jo som udgangspunkt tilhængere af, at den her dimension, der handler om miljø, er EU-reguleret, altså for netop at sikre en ligeværdig konkurrence landene imellem.

Tak for det.

Så er det hr. Morten Østergaard, Radikale Venstre.