Spm. nr. US 44

Mange tak for ordet. Interessen for Grønland og Arktis er tydeligvis vokset de seneste par år, og som Folketingets repræsentant i Komiteen for Arktiske Parlamentarikere er dette meget mærkbart. I Arktis arbejder vi meget konsensusorienteret, meget dialogorienteret, og der er et fælles ønske om at bevare Arktis fredeligt. Dette fik jeg heldigvis også bekræftet i sidste uge, da jeg var med Det Udenrigspolitiske Nævn i Norge og Rusland.

Center for Militære Studier udgav i sidste uge en rapport, som bl.a. handlede om det såkaldte Grønlandskort, som vurderes at have fået svækket sin forsvarspolitiske betydning for Danmark. Grønlandskortet handler kort sagt om Grønlands betydningsfulde geostrategiske placering for NATO og er dermed forsvarspolitisk, kan man sige, valuta for Danmark. Nu sidder vi som grønlandske folketingsmedlemmer uden indflydelse på det nuværende forsvarsforlig, ligesom naalakkersuisut kun orienteres om forsvarstiltagene i Grønland. Jeg synes, det er vigtigt at sige fra IA's side, at vi ikke mener, at dette er tilfredsstillende. I rapporten fra Center for Militære Studier anbefales følgende også:

»Det er derfor nødvendigt at inddragede grønlandske myndigheder og de grønlandske politikere mere systematisk og at tænke i nye måder, hvorpå Grønland kan blive involveret i de relevante processer.«

Ønsker Danmark fortsat at have et godt og konstruktivt samarbejde med Grønland i fremtiden, er inddragelse og respekt helt afgørende. Hvis Danmark ønsker at være en såkaldt arktisk stormagt, som det jo blev beskrevet i Taksøe-Jensen-rapporten, så kræver det en tættere dialog om og en gensidig respekt i forhold til de forhold og interesser, som Grønland finder vigtige.

For en lang række af de otte arktiske lande er Arktis kommet rigtig højt på den storpolitiske dagsorden, og Arktis er meget centralt i disse lande. Ønsker vi i rigsfællesskabet at spille en større udenrigs- og sikkerhedspolitisk rolle globalt set, er der behov for en mere effektiv inddragelse af os grønlandske folketingsmedlemmer, af Inatsisartut og af naalakkersuisut.

Noget, som jeg i hvert fald synes er ret interessant, er, at man så også i samme rapport nævner, at man foreslår, at der skal være en minister for Arktis. Det er jo faktisk noget, som Inuit Ataqatigiit tidligere har foreslået. (Formanden (Pia Kjærsgaard): Ja tak!)

Derfor spørger jeg statsministeren, som jo også er minister for rigsfællesskabet: Hvis statsministeren selv skulle sætte ord på, hvilken betydning Grønland har for rigsfællesskabets udenrigspolitiske rolle (Formanden (Pia Kjærsgaard): Ja tak!), hvad ville statsministeren så ...

Taletiden er overskredet! Værsgo til statsministeren.

Tak for det. Grønland har da en stor og betydningsfuld rolle. Det siger sig selv. Altså, udstrækningen af rigsfællesskabet med Danmark, med Færøerne og med Grønland betyder i sagens natur, at vi har en geopolitisk rolle qua den geografiske placering, som er betydningsfuld, og med det følger også et ansvar, og jeg er sådan set meget enig i den analyse, der her blev lagt frem om Arktis' tiltagende betydning og også vigtigheden af at fastholde det som et lavspændingsområde. Det er et sted, hvor vi i en tid, hvor der i øvrigt er mange sikkerhedspolitiske udfordringer at få øje på, jo altså i hvert fald indtil videre også har kunnet håndtere et fredeligt samarbejde med Rusland om search and rescue m.v.

Så det er ganske væsentligt, og det er jo også det, man har kunnet læse ud af den analyse, som ambassadør Peter Taksøe-Jensen har lavet til regeringen, og som ligger til grund for udarbejdelsen af den udenrigspolitiske strategi, som regeringen for tiden arbejder med, og som vi vil komme tilbage til Folketinget med på et tidspunkt for at få en grundig debat af, og som jo skal danne grundlag for en prioritering af alle de instrumenter, der indgår i den udenrigspolitiske værktøjskasse, altså både vores handelspolitik, vores forsvarspolitik, vores multilaterale indsats, vores europæiske politik, vores engagement i NATO etc. I den sammenhæng synes jeg jo også, det er vigtigt, at grønlandske aspekter indgår i drøftelserne, og det er også baggrunden for, at vi har signaleret – hvad jeg også gerne vil gøre her – at vi ved udarbejdelsen af oplæg til forsvarspolitiske forhandlinger og andet naturligvis også vil inddrage de nordatlantiske medlemmer i Folketinget.

Tak. Så er det fru Aaja Chemnitz Larsen.

Mange tak for ordene. Jeg vil gerne gå videre med et helt andet emne, som også optager min tid som grønlandsk folketingsmedlem, og det er justitsområdet. Vi har fra Inuit Ataqatigiits side valgt at tage initiativ til en høring, som finder sted i næste uge via Retsudvalget og Grønlandsudvalget, som netop handler om, hvordan vi kan styrke retsområdet. Fra IA's side mener vi, at der er behov for et tryggere Grønland og et styrket justitsvæsen, og jeg synes jo, det er rigtig positivt, at både justitsminister Søren Pape Poulsen og naalakkersuisoq for justitsvæsenet, Sara Olsvig, kommer og åbner den her høring. For jeg mener jo, at der er behov for, at vi skal samarbejde om at finde nogle løsninger i forhold til at styrke justitsområdet.

I 2009 fik Grønland selvstyre, og i selvstyreloven står der jo også, at rigsenhederne er ligeværdige. I Inuit Ataqatigiit ser vi som sagt samarbejdet som en forudsætning for en hensigtsmæssig udvikling i Grønland, og på justitsområdet er det helt afgørende, at de forskellige områder spiller sammen, og at vi samkører de indsatser, der er. De sociale ...

Ja tak! Værsgo til statsministeren.

Jeg kommer lidt til kort, i hvert fald i forhold til begrebet spørgetimen, for jeg havde på fornemmelsen, at vi nærmede os et spørgsmål, jeg skulle svare på, og jeg er næsten tilbøjelig til at tro, hvis jeg kan gætte spørgsmålet, at jeg sådan set vil bekræfte det, fru Aaja Chemnitz Larsen var i gang med at sige, nemlig at det er vigtigt, at vi også på det her område – omend det er hjemtaget – har et fortsat konstruktivt samarbejde. Og derfor vil jeg også gerne kvittere for, at der blev kvitteret for, at justitsministeren har stillet sig til rådighed for den høring, der blev refereret til.

Jeg skal minde om, at der kun er 1 minut, og at det altid er godt at begynde med spørgsmålet. Værsgo.

Så vil jeg starte med spørgsmålet og spørge statsministeren, om han mener, at de retsforhold, som vi har i Grønland, særlig hvis man kigger på de tal, som jo afspejler virkeligheden i Grønland, giver anledning til, at vi får styrket retsområdet. Hvis jeg skal fremhæve nogle tal, kan vi jo se, der er sket en stigning i anmeldelsesprocenten, og at kriminaliteten i Grønland generelt er ekstremt høj globalt set, og at der er behov for en styrket indsats på justitsområdet i Grønland.

Tak. Værsgo, statsministeren.

Regeringen vil jo arbejde for, at standarder på de danske ansvarsområder i Grønland også svarer til standarder i Danmark, og det gælder selvfølgelig også på retsområdet her, naturligvis, kan man sige, med en tilpasning til eller reflekterende de særlige forhold, der måtte være, og det er jo også baggrunden for, at man i Justitsministeriet bl.a. i øjeblikket sidder og kigger på den rapport, som jeg ved at en arbejdsgruppe under Advokatrådet har lavet, og jeg kan henvise til justitsministeren for spørgsmål i den henseende. Jeg tror jo, det er vigtigt, at vi dykker dybere ned i det her, sådan som der også er lagt op til med den proces, som fru Aaja Chemnitz Larsen refererede til for et øjeblik siden.

Tak for det. Så er spørgsmålet afsluttet.

Så er det fru Aleqa Hammond, uden for partigrupperne. Værsgo.