Tak for det, tak for ordet. Tak til statsministeren for indledningen. Jeg vil også gerne lige starte med at kvittere for nogle gode aftaler i den forgangne uge. Jeg har jo den fornøjelse, at jeg ikke alene kan kvittere for en god aftale om PSO'en, jeg kan også kvittere for en god aftale om finansloven for 2017, som vi indgik i fredags. Der er rigtig mange gode ting i den, og lidt reklamevirksomhed kunne gå ud på at bede folk om at gå ind og tjekke finanslovsaftalen for 2017, simpelt hen gå den igennem fra ende til anden. Så vil man se en masse gode initiativer, bl.a. til gavn for vores ældre, for vores sundhedssektor, vi får flere politibetjente, stramninger af udlændingepolitikken osv. – ting, som vi i Dansk Folkeparti i hvert fald har kæmpet for, og som vi er glade for at vi fik aftaler om i sidste uge.

Det er logisk, at interessen så nu efter Venstres landsmøde og statsministerens tale der koncentrerer sig om en ny regering, et nyt regeringsgrundlag. En af de ting, jeg i hvert fald gerne vil sige til statsministeren at jeg synes er godt i det gamle regeringsgrundlag, er konstateringen af, at Danmark er et kristent land. Jeg håber, at det går igen i et nyt regeringsgrundlag.

Men det, jeg også gerne vil bede statsministeren om at forholde sig til her i dag – uden at han skal sige, præcis hvordan et nyt regeringsgrundlag ser ud – er, at én ting er at konstatere, at Danmark er et kristent land, noget andet er at mene, at det faktisk er en værdifuld ting for Danmark, at vi kan betegnes som et kristent land, altså at der er nogle kristne værdier, som vi har fået overleveret fra tidligere generationer, et 1.000 år gammelt rige, der er bygget om omkring de kristne værdier, som også har sat sig sine spor i den måde, vi er på som samfund, og at vi derfor i virkeligheden ikke bare skal konstatere, at Danmark er et kristent land, men også værne om de værdier, som den kulturarv jo har givet os.

Jeg synes i hvert fald, det vil være en god ting at få konstateret i dag, at det skal vi værne om. For hvis vi vil det, skal jeg selvfølgelig komme tilbage til – tiden går jo hurtigt – hvordan vi så i fællesskab kan sikre, at vi også værner om det værdigrundlag, som vi har fået overleveret fra tidligere generationer.

Værsgo.

Tak for det, og også en kvittering den anden vej for godt samarbejde om de aftaler, der er indgået, og et udtrykt ønske om, at det er afsæt til at kunne gøre det rigtig mange gange fremadrettet – en kvittering på ny for fortsat gode aftaler.

Når der konstaterende står i det grundlag, der er for den nuværende regering, at Danmark er et kristent land, er det, fordi vi mener det og vi også synes, det skal forblive sådan. Man kan jo læse min regerings regeringsgrundlag som Venstres afsæt til de drøftelser, der nu skal være. Det handler jo ikke om at presse folk ind i kristen religion; det handler om at tage det helt ned, at det her samfund er bygget op på nogle værdier, som kan henføres til vores kristne kulturarv, og som har sat sig spor i den måde, vi er mellem hinanden på. Næstekærlighed, tilgivelse, tillid, ligeværd har sit udspring der, og det skal vi stå vagt om. Det har jeg da som ambition at en ny regering også skal gøre.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Tak for det. I foråret kørte TV 2 jo udsendelsesrækken »Moskeerne bag sløret«. Danmarks Radio startede i søndags en temarække med titlen »Vi deler Danmark« og tog bl.a. udgangspunkt i Brøndby Strand, som nu er det første postnummer, hvor etniske danskere er kommet i mindretal. Det illustrerer, og det er også underbygget i forbindelse med den her dokumentar, at der er stadig flere steder i Danmark, hvor vi vil kunne se, at etniske danskere kommer i mindretal.

Hvis det så var sådan, at vi i de samme områder af Danmark så folk med indvandrerbaggrund, som så var fuldt integreret og tog del i det danske samfund og de danske værdier, som vi netop har været inde på er baseret på den kristne kulturarv, så kunne man måske diskutere, hvor stort et problem det var. Men sådan er det jo ikke.

Sagen er jo, at der er stadig flere områder af Danmark, hvor etniske danskere, havde jeg nær sagt, ikke kan genfinde det Danmark, som de gerne vil kunne genfinde. Det er et kæmpestort problem, og derfor vil jeg gerne sige til statsministeren: Jeg tror, at 17 ud af de 25 ghettoområder, der er på den såkaldte ghettoliste, jo er kendetegnet ved, at der er ca. 60.000 beboere. Gennemsnitlig er 62 pct. af beboerne af ikkevestlig baggrund. Og hvis de her folk ikke har taget de danske værdier til sig, men i virkeligheden lever i de parallelsamfund, som vi også så afdækket i TV 2's dokumentar »Moskeerne bag sløret« i foråret, så står vi jo med en kæmpemæssig udfordring i forhold til at fastholde Danmark som et kristent land.

Værsgo, statsministeren.

Jamen jeg er helt enig i, at vi står med nogle udfordringer, men jeg tror også, at vi bare for fuldstændighedens skyld dog lige skal have den nuance med til en start, at i de her områder bor der altså også nogle af dem med anden etnisk baggrund, som har taget vores værdier til sig, som passer deres arbejde, som kerer sig om, at deres børn lærer noget i skolen, som har en drøm om, at deres børn måske skal flytte ud og stå på egne ben, altså bare lige for at nuancere det.

Men jeg har længe ment – og tog også initiativer, da jeg var statsminister sidst – at vi er nødt til at have en mere præcis tilgang til nogle af de her boligområder. Og det er ikke, fordi jeg har noget imod folk med anden etnisk oprindelse og på nogen måde synes, at man skal dømme folk på deres etnicitet, men det er en indikator på nogle ting.

Vi ved, at vi har områder i Danmark, og jeg tror, jeg har brugt udtrykket, hvor der er slået en slags hul i danmarkskortet, og ikke isoleret, fordi der bor mange med anden etnisk baggrund, men fordi det samlet set sætter sig i nogle boligområder, hvor arbejdsløsheden er massivt højere, end man ser andre steder, hvor kriminalitetsraten kan være højere, hvor voksne ikke har noget at stå op til, hvor børnene ikke får en ordentlig start på livet. Det skal man tage alvorligt, og det agter vi også at gøre.

Nu blinker min røde lampe, men jeg får nok lov at sige noget mere om lidt.

Værsgo.

Tak. Jeg sagde også i mit tidligere indlæg, at hvis der nu i de her områder var sket det, at folk havde taget de danske værdier til sig osv., så var det nok et nemmere problem at overskue. Men sagen er jo, at selv om der jo selvfølgelig er folk, som statsministeren nævner, som er mønsterbrydere, og som viser vejen ud af ghettoen, havde jeg nær sagt, så ser det jo ud til, at tendensen er, at det bliver et større og større problem, som årene går. Og det er jo det, som jeg synes er så bekymrende.

Man kan spørge, om tørklædet er et symbol, eller hvad det er udtryk for, Men det er klart, man gør det, når man bl.a. ser afdækningen i Danmarks Radio i forhold til situationen i Brøndby Strand, hvor en kvinde fortæller, at hendes 9-årige datter bærer tørklæde ligesom sine kusiner, sin mor og bedstemor. Det er noget, Laila selv har valgt, som det bliver sagt i forbindelse med afdækningen. Og når sådan en 9-årig pige har valgt at trække et tørklæde om hovedet og gå hen i skolen, hvor vi jo ved af erfaring, at det betyder, at man har en stor risiko for, at man begynder at isolere sig, at man begynder at undgå at komme til børnefødselsdage, at svømmeundervisningen bliver af en anden kaliber, så er der nogle grundlæggende ting her, vi bliver nødt til at se i øjnene som et kæmpestort problem, som en kæmpestor udfordring for det danske samfund.

Jeg håber, at jeg kan tage de bemærkninger, statsministeren er kommet med her i i dag om det her, som udtryk for, at det er noget, regeringen og i hvert fald statsministeren, også som statsminister for en kommende regering, vil tage dybt, dybt alvorligt, og at han vil samarbejde med os om at få gjort noget ved det.

Værsgo til statsministeren.

Altså, man kan tage det dybt alvorligt, at vi ønsker at slå ned på radikaliserede miljøer. Man kan tage det dybt alvorligt, at vi ønsker at kæmpe, også den positive kamp, der skal kæmpes for at sikre samhørighed i det her samfund – og der er da ting, der bekymrer mig. Noget af det var jeg inde på i weekenden, og det har ikke alt sammen kun med spørgsmålet om etnicitet at gøre, men det har det også, for vi risikerer at blive polariseret, så chancen for at bygge fremtidig bro bliver mindre og mindre. Det vil jeg tage rigtig, rigtig alvorligt – det tager jeg rigtig, rigtig alvorligt.

Men det er nødt til at være i en balance, hvor vi slår ned på dem, der ikke vil, og samtidig har en åben og varm hånd i forhold til dem, der gerne vil, for dem er der altså mange af, og jeg kender også mange af dem selv. Derfor er det nødt til at være en balanceret tilgang. Men en kamp mod radikaliserede miljøer og en hård hånd i forhold til det står jeg hundrede procent bag. Og jeg glæder mig jo til et fortsat samarbejde om det.

Vi har taget nogle skridt, også i den finanslovsaftale, der lige er lavet, for at modvirke, kan man sige, nogle af årsagerne, for man kan jo ikke komme uden om, at det her jo er et problem, der ikke er vokset op over en nat. Altså, det skyldes jo en historisk situation, hvor man historisk ikke har fået taget de beslutninger, der skulle til, for at have tilstrækkelig styr på indvandringen. Derfor er en del af svaret selvfølgelig også at finde der.

Tak for spørgsmålet, der er afsluttet.

Så er det fru Pernille Skipper, Enhedslisten.