Spm. nr. S 998

20) Til børne- og socialministeren af:

Pernille Bendixen (DF) :

Vil ministeren forholde sig til Nordfyns Kommunes sagsbehandling og fjernelse af et plejebarn, uden at barnet er blevet hørt, sådan som det ellers skal ifølge Barnets Reform?

Værsgo.

Tak for det. Vil ministeren forholde sig til Nordfyns Kommunes sagsbehandling og fjernelse af et plejebarn, uden at barnet er blevet hørt, sådan som det ellers skal ifølge Barnets Reform?

Ministeren.

Det er endnu en sag, som har optaget mig meget, men da det jo er en enkeltsag, vil jeg ikke kommentere den, men forholde mig til det rent overordnede, og det er også det, jeg har gjort hidtil. Der skal ikke herske tvivl om, at det at træffe beslutning om at fjerne et barn fra en plejefamilie, som det er vokset op hos, er meget indgribende. Med Barnets Reform blev det slået fast, at barnet og dets behov altid skal være i centrum. Derfor skal børns synspunkter som udgangspunkt også inddrages, inden der bliver truffet beslutninger, som kan vende op og ned på deres liv. For der er langt større chance for at vælge rigtige og også holdbare løsninger, hvis vi også får inddraget barnet.

Inddragelse af barnet skal selvfølgelig altid ske med en passende vægt og i overensstemmelse med barnets alder, modenhed og funktionsevne. Der kan eksempelvis være tilfælde, hvor barnet er så lille, at det ikke giver mening at afholde en egentlig børnesamtale, men kommunen skal altid tage barnets perspektiv i betragtning i de beslutninger, der bliver truffet om barnet, og den skal også forsøge at få barnets holdning til afgørelsen på anden vis. Det kan eksempelvis ske ved observation, og det kan ske ved at tale med personer i netværket, som barnet er fortrolig med. Derved kan man så indhente et bedre grundlag at stå på.

Det afgørende for mig er, at kommunerne tager udgangspunkt i det enkelte barns behov, når de beslutter, hvilken støtte barnet skal have, og om barnet skal hjemvises til familien. Det er det, der er målet med Barnets Reform.

Spørgeren.

Det er netop, i forhold til at barnet skal i centrum og barnet skal høres i det omfang, det er muligt, at det halter. Det hører vi gang på gang. Barnets Reform er fra 2011, men synes ministeren, at kommunerne er lykkedes med det her? Synes ministeren, at de har fået implementeret Barnets Reform på en ordentlig måde? Nu er der efterhånden gået en hel del år, siden den kom.

Ministeren.

Overordnet set synes jeg, at kommunerne er lykkedes med at implementere Barnets Reform. Men jeg tror også, at det har været en stor opgave for kommunerne, og jeg tror også, at man kan blive bedre, og at man hele tiden kan kigge indad og se på, om de procedurer og den måde at arbejde på i kommunerne helt flugter med Barnets Reform. Det er simpelt hen for at se på, om man kan komme endnu tættere på og blive endnu bedre i forhold til at implementere den.

Spørgeren.

Men når der så er kommuner, hvor der gentagne gange popper sager op – og det har ikke noget at gøre med den kommune, vi tager udgangspunkt i her, men der er andre kommuner, hvor man gentagne gange ser, at der er dårlige sager, og hvor det virkelig halter – kunne ministeren så ikke igen overveje at lave den her tvungne taskforce? Jeg ved, at jeg har spurgt om det før, nu spørger jeg igen.

Ministeren.

Hvis man virkelig skal have kommunerne til at ændre deres praksis, altså ændre måden, de laver deres arbejde på i forhold til de beslutninger, der bliver truffet omkring et plejebarn, så tror jeg, at det er vigtigt, at det er på en god og positiv måde, hvor kommunen er i dialog og altså i samarbejde med taskforcen og får kigget på procedurer og på ændringer. Vi kan jo se, at bl.a. Middelfart har haft god gavn af en taskforce, og at det har hjulpet til at hæve kvaliteten i sagsbehandlingen. Og det er det, der er det vigtige for mig.

Jeg kan være bekymret for, om man vil få det samme, hvis man altså tvinger en taskforce ind i en kommune – om man så vil få samme grad af medejerskab til at hæve kvaliteten i sagsbehandlingen. Til syvende og sidst er det vigtige for mig at sikre en bedre sagsbehandling, fordi det er det, der vil være til barnets bedste.

Spørgeren.

Det kan vi godt være enige om, men nu er det jo bare sådan, at der er nogle, der bliver ved med at halte efter. På et eller andet tidspunkt må man jo ligesom trække en streg i sandet. Det tænker jeg også at ministeren vil have behov for, og jeg ved, at den tidligere socialminister Karen Hækkerup har sendt en taskforce af sted i sin tid som minister. Så det er altså en mulighed for ministeren, hvis man synes, at det bliver ved med at halte bagefter. På et eller andet tidspunkt, kan man sige, er den gode dialog jo stoppet, og så bliver man nødt til at gribe til andre værktøjer.

Ministeren.

Jo, jeg har jo også sendt hyrdebreve ud til kommunerne. Og generelt synes jeg jo, at jeg står for en linje, hvor jeg insisterer på, at de afgørelser, der bliver truffet, skal være til borgerens bedste. Når vi eksempelvis har haft en Jammerbugtsag, har jeg insisteret på, at man, ud over at man laver en korrekt afgørelse og at man følger loven, så også gerne må have en god dialog med borgeren undervejs. Det har jeg faktisk en forventning om som minister.

Så jeg synes egentlig, at jeg har været ude at markere skarpt, at loven er til for at blive overholdt.

Tak til børne- og socialministeren, og tak til spørgeren. Hermed er spørgsmål 20 afsluttet.

Vi fortsætter til nr. 21, der er stillet til kulturministeren af hr. Orla Hav, Socialdemokratiet.

(Talen er under udarbejdelse)