Spm. nr. S 972

4) Til finansministeren af:

Rune Lund (EL) (medspørger: Pelle Dragsted (EL) ) :

Har ministeren en holdning til de statsfinansielle konsekvenser af, at den nye aftale om Nordsøen kan medføre en betydelig skatterabat i forhold til investeringer i Svanefeltet, og har dette, indirekte eller direkte, været inddraget i forhandlingerne om den nye aftale?

Værsgo for oplæsning.

Spørgsmålet lyder: Har ministeren en holdning til de statsfinansielle konsekvenser af, at den nye aftale om Nordsøen kan medføre en betydelig skatterabat i forhold til investeringer i Svanefeltet, og har dette, indirekte eller direkte, været inddraget i forhandlingerne om den nye aftale?

Værsgo, ministeren.

Jeg er glad for interessen i den nye Nordsøaftale, som er en glimrende aftale, der sikrer, at vi får lavet en fuld genopbygning af Tyrafeltet. Det betyder, at vi har mulighed for at få hentet alle de olie- og gasressourcer op af Nordsøen, der gør, at vi kan aktivere dem. Uanset hvilken grøn omstilling Danmark måtte gennemgå, så ved vi jo, at der er et behov for olie og gas i Europa i de kommende år, og derfor er det bedre for dansk samfundsøkonomi, at vi får vores fælles ressourcer op, end at det er andre og måske mere ustabile lande, der er leverandører til det.

Når der så spørges konkret til Svanefeltet, er det sådan, at der i øjeblikket ikke er nogen rettighedshavere til det område, hvor feltet ligger. Det betyder, at der ikke er nogen kendte investeringsplaner for feltet. Da der ikke er en rettighedshaver og vi ikke kender investeringsplanerne, er det derfor ikke nogle beregninger, vi kan tage med ind i en konkret aftale. Det er dog sådan, at Energistyrelsen forventer, at Svaneforekomsten vil indgå i den kommende ottende udbudsrunde for kulbrintetilladelser. Afhængigt af interessen for ottende udbudsrunde og udfaldet af den vil der kunne findes en rettighedshaver til Svanefeltet. Aftalen er så indgået på den måde, at det, for at det kan få del i det særlige fradrag, der er en del af Nordsøaftalen, skal være i produktion inden udgangen af 2026. Med den tid, det tager at bygge et olie- eller gasfelt op, er det ikke sandsynligt, at Svaneforekomsten vil være i produktion inden udgangen af 2026.

Værsgo til spørgeren.

Tak for det, og tak for svaret. Spørgsmålet er jo lidt interessant, fordi den aftale, som lige er blevet indgået, og som så angiveligt vil koste lige under 5 mia. kr. frem til 2025, vil indebære en skatterabat til Dansk Undergrunds Consortium, hvor A.P. Møller - Mærsk A/S jo også er en del af det, på 30 pct. Og jeg synes også, det lige skal have en bemærkning med på vejen, for vi snakker 5 mia. kr. – 4,9 mia. kr. – i en periode, der løber fra 2017 til 2025. Det er 9 år. 5 mia. kr. op i 9 år er lidt over 500 mio. kr. om året. Hvis vi snakker A.P. Møller - Mærsk A/S' andel, har A.P. Møller - Mærsk A/S jo 30 pct. af DUC, og 30 pct. af de 5 mia. kr. er ca. 1,5 mia. kr., igen fordelt over de 9 år.

Vi snakker altså om en skatterabat, som er på ca. 200 mio. kr. om året. Man må jo spørge sig selv: Er det virkelig den skatterabat, som har været nødvendig, for at gasudvindingen kunne fortsætte? Samtidig ser vi, at den skattebetaling, der er, bygger på en meget favorabel aftale fra 2003 baseret på en pris for en tønde olie på 22 dollar stigende til 36 dollar i 2042, men hvor vi jo har set, at olieprisen har været meget højere siden, og det betyder også, at selskaberne i Dansk Undergrunds Consortium har tjent mange flere milliarder efter skat, end det oprindelig var forudsat. Vi kan jo også se, at skatten er lavere end i Norge.

Men for at vende tilbage til spørgsmålet vil jeg sige, at vi jo har en ny skatterabat, som kommer oven i skatter, der i forvejen er meget lave. Og i forhold til Svanefeltet er det muligvis ikke relevant, fordi det kan være svært at få produktionen i gang, men hvis der kommer en øget brug af skattefradraget i forhold til det, der er forudsat i aftalen, hvem skal så betale for det?

Værsgo til ministeren.

Se, først og fremmest er det en skatterabat på 3,5 mia. kr., og det er en aftale, der løber frem til 2037. Det vil altså sige, at det er 3,5 mia. kr. over 20 år og med et gennemsnit på 175 mio. kr. om året. Det er bare for at få fakta på plads.

Så er det sådan, at staten er den, der er den største gevinstmodtager, hvis der kommer olie og naturgas op af Nordsøen, for vi får over 70 pct. af overskuddet med olie- og gasproduktionen. Så jo mere overskud, der er, jo bedre er det for samfundsøkonomien, og jo bedre er det for statskassen.

I forhold til spørgsmålet om, hvad der sker, hvis der kommer andre investeringer, vil jeg sige, at jeg faktisk håber, at der kommer andre investeringer. Jeg håber, at nogle af de rettighedshavere, der allerede har rettigheder i Nordsøen, vil vælge at benytte sig af det til at investere endnu mere, for hvis olieprisen bliver det, som Enhedslisten har forudsat i Togfonden DK, vil olieselskaberne betale hver en skattekrone, de har fået i rabat, tilbage inden 2031.

Spørgeren.

Prognoser for oliepriser i fremtiden er noget, der altid vil være usikkert. Det gælder faktisk også for Togfonden DK, hvor der jo er lavet en aftale, som siger, at hvis finansieringen ikke kan findes med midler fra Nordsøen, skal finansieringen findes på andre måder. Det har vi forpligtet os til. Med den her skatterabat, som nu er kommet på bordet – om det er 4,9 mia. kr., eller om det er det andet tal, som ministeren fremførte, kommer an på, hvordan man lige fremstiller tallene – vil det være sådan, at hvis der kommer et yderligere brug af fradrag, f.eks. fra Svanefeltet, vil der være en meromkostning, og hvem skal finansiere den?

Værsgo.

Der er altså ikke nogen forskel i fremstillingen af, hvad den her aftale går ud på. Det er en samlet skatterabat på 3,5 mia. kr., som er finansieret, ved at vi konkret har fundet besparelser på erhvervslivets støtteordninger, konkret har fundet udbytter fra statens selskaber rettet mod erhvervslivet. Der er ingen grund til at mudre billedet med forkerte oplysninger, der er kun ét tal, og det tal står klart i den aftale, der er indgået.

Sagen er jo, at vi har et ønske om, at flest mulige selskaber måtte vælge at investere i Nordsøen, for det har vi som samfund en interesse i. Gør de det, og bliver oliepriserne det, som Enhedslisten har forudsat i Togfonden DK, bliver alle skatterabatter betalt tilbage af selskaberne selv, og derfor er det en god og stærk aftale, der er indgået.

Tak. Så er der en medspørger, og det er hr. Pelle Dragsted. Værsgo.

Tak. Altså, beløbet på 5 mia. kr. fremgår sådan set af regeringens egen aftale og også af de statsfinansielle konsekvenser, som er oversendt.

Det, vi borer lidt i, er selvfølgelig, om det her giver en meget større regning for danskerne, end det ellers ville have givet. Jeg har godt hørt det her med, at det er erhvervslivet, der betaler, men statslige investeringsfonde og deres afkast er altså også skatteyderkroner, der f.eks. er investeret i virksomheders vækst, og den indtjening, der kommer af det, er altså ikke erhvervsstøtte. Det er danskernes penge, og det er altså skatteyderkroner, der på den måde betaler for i hvert fald halvdelen af det her.

Så det, vi spørger til, er: Er det sådan, at der er en meget større regning, når det kommer til stykket, end regningen på de 5 mia. kr., siger jeg, men 3,5 mia. kr., og det er sådan set ligegyldigt, altså en større regning end det, man har fortalt danskerne? Kan vi risikere det? Og hvad vurderer ministeren er omfanget i så fald af den ekstraregning?

Værsgo.

Hvis man stopper regnestykket før 2042, kan man få et hvilket som helst tal, man måtte ønske sig, men hvis man tager regnestykket fuldt ud til 2042, er det 3,5 mia. kr., og 2042 er valgt, fordi det er det år, hvor eneretsbevillingen udløber. Så sagen er, at det her er en skatterabat på 3,5 mia. kr., for efter 2025 begynder der at komme nogle afskrivninger, der vender modsat, og det vil sige, at man har fået afskrivninger, så skattebetalingen bliver højere end ellers.

Jeg har et klart ønske med den her aftale, og det er, at vi får styrket den olie- og gasindustri, der er i Esbjerg; at vi får styrket muligheden for, at vi får hentet mest muligt af samfundets ressourcer op af Nordsøen og sat dem i spil til gavn for vores velfærd, for vores muligheder for at få et bedre samfund, og en lavere skat, og gerne begge dele samtidig. Det vil vi kunne gøre, hvis vi udnytter vores potentiale ude i Nordsøen, og derfor er det, at vi har lavet den her aftale. Og jeg er ikke bekymret for, om andre selskaber kommer med og byder sig ind, for vi har lavet en aftale, der er stærk nok til, at den også rummer, at flere selskaber kan være med.

Jeg tror ikke, der er nogen selskaber, der har mulighed for i nævneværdig grad at komme ind i den produktionsrækkefølge, der er her, fordi det netop skal være investeringer, der skal være i produktion inden udgangen af 2026, men de er velkomne, ordningen er åben for alle.

Så er det hr. Pelle Dragsted. Værsgo.

Jeg synes ikke, jeg vil gå ind i diskussionen om det fornuftige i den her satsning på sort energi, det må vi henlægge til et andet sted, og det får vi sikkert rig mulighed for. Men det, jeg egentlig spørger til, er: Har regeringen i forbindelse med forhandlingerne af andet haft nogen som helst beregninger, overslag eller andet, for, hvad udgiften er for de områder, som man ikke beskæftiger sig med her, altså områderne uden for eneretsområdet, og hvad det samlet set kan komme til at koste, at man laver de her nye meget favorable skattefradrag? Det er sådan set bare det, der er mit spørgsmål. Ligger der et beløb? Og i så fald: Hvem skal betale regningen? Hvor skal pengene komme fra? Ligger der en klar aftale om det i regeringens aftale med de øvrige forligspartier?

Tak. Ministeren.

Den her aftale er åben, for at andre kan komme med, og det er jeg sådan set positiv over for at de kan, fordi det vil betyde, at vi får styrket investeringerne i Nordsøen, så vi vil kunne få hentet mere olie og gas, og jo mere, der hentes op, jo mere tjener samfundet. Husk på det, som jeg har sagt nogle gange, nemlig at vi tjener over 70 pct. af overskuddet af det, der kommer op af Nordsøen. Det er der gennem skatter, selskabsskatter og alt mulig andet og vores ejerandel i Nordsøfonden al mulig interesse i at vi gør. Men vi har ikke en konkret viden, der gør, at vi kan lave en beregning over nogle konkrete investeringer, der måtte være foretaget. Og derfor ligger der ikke nogen beregning over en eventuel yderligere investering, for vi ved i givet fald ikke, hvad vi skulle regne på.

Vi har lavet modellen sådan, at den er åben, og jeg har en interesse i, at flere selskaber måtte ønske at investere i den danske del af Nordsøen, for det vil være med til at styrke vores muligheder for at få et godt velfærdssamfund med en lav skat.

Tak. Så er det hr. Rune Lund for sit sidste spørgsmål.

Så det skal forstås sådan, at diskussioner om Svanefeltet hverken direkte eller indirekte eller på nogen som helst anden måde har været en del af forhandlingerne, der har været, mellem regeringen og Dansk Undergrunds Consortium. Er det sådan, det skal forstås? Det er det ene spørgsmål.

Det andet er om regningen. Jeg forstår ministeren sådan, og det fremgår af det, der bliver sagt, at regningen for det her kan blive meget større, og så er mit spørgsmål bare: Hvem skal så betale for den her skatterabat, som kommer oven i skatter, der i forvejen er meget lave?

Værsgo, ministeren.

Jeg har ikke personligt siddet med ved ethvert møde eller deltaget i enhver telefonsamtale, der har været, mellem nogle repræsentanter for staten og nogle repræsentanter for Dansk Undergrunds Consortium, så hvorvidt Svanefeltet er blevet nævnt i en bisætning eller andet, kan jeg ikke garantere. Men jeg kan sige, at det ikke har været en del af det, vi har forhandlet om, fordi det, vi har forhandlet om, har været den nuværende eneretsbevilling, hvor Svanefeltet ligger udenfor. Så vi har ikke forhandlet med DUC om et felt, som de ikke har en bevilling til – det giver sig selv.

Hvis der er andre selskaber, der vælger at benytte sig af ordningen her, så vil jeg vurdere, at det giver et samfundsmæssigt plus, også et statskassemæssigt plus, fordi jo mere, der bliver produceret, jo mere, der bliver pumpet op, jo større bliver den del, som staten får, når den modtager over 70 pct. af overskuddet fra Nordsøen.

Tak. Der er nyt spørgsmål til finansministeren af hr. Rune Lund, Enhedslisten.