Spm. nr. S 966

15) Til miljø- og fødevareministeren af:

Julie Skovsby (S) :

Er det ministerens vurdering, at Nordfyns Kommune har levet op til sin tilsynspligt i sagen om Veflinge Vandværk, der ikke tog kontakt til Styrelsen for Patienssikkerhed ved fundet af bentazon i drikkevandet, og hvilke fremtidige handlingsmuligheder har byrådet for at sikre en langsigtet løsning, der ikke indbefatter at blande råvand fra flere boringer, for at reducere koncentrationen af uønskede stoffer i drikkevandet?

Skriftlig begrundelse

Der er en redegørelse om sagen på kommunens hjemmeside.

Værsgo.

Tak for det. Er det ministerens vurdering, at Nordfyns Kommune har levet op til sin tilsynspligt i sagen om Veflinge Vandværk, der ikke tog kontakt til Styrelsen for Patientsikkerhed ved fundet af bentazon i drikkevandet, og hvilke fremtidige handlingsmuligheder har byrådet for at sikre en langsigtet løsning, der ikke indbefatter at blande råvand fra flere boringer, for at reducere koncentrationen af uønskede stoffer i drikkevandet?

Ministeren.

Tak, formand, og også tak for spørgsmålet til fru Julie Skovsby. Miljø- og Fødevareministeriet har ansvar for reglerne om drikkevand og kontrol med drikkevandskvaliteten, men det er ikke ministeriets opgave at føre tilsyn med kommunernes varetagelse af deres opgaver som tilsynsmyndighed. Det er Statsforvaltningens opgave som en del af tilsynet med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Hvis ministeriet bliver opmærksom på, at reglerne om kontrol af drikkevand ikke overholdes, vil ministeriet selvfølgelig reagere på det.

I den konkrete sag fremgår det af Nordfyns Kommunes pressemeddelelse af 16. marts 2017 og også af kommunens hjemmeside, at man fra kommunens side løbende har været i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed om sagen. Kommunen oplyser på sin hjemmeside, at man har været i kontakt med embedslægen tilbage i 2013, og at kommunen har fulgt anbefalingerne. Det fremgår bl.a. af Nordfyns Kommunes hjemmeside, at – og jeg citerer: Styrelsen for Patientsikkerhed (den tidligere embedslægeinstitution) og kommunens konklusion er fortsat, at du trygt kan drikke vandet fra Veflinge Vandværk. Vandet er ikke er sundhedsfarligt. Citat slut.

Jeg har spurgt Miljøstyrelsen, som vurderer, at der på baggrund af oplysningerne på kommunens hjemmeside ikke er grundlag for at tro, at kommunen ikke har levet op til sin tilsynsforpligtelse i forhold til at inddrage sundhedsmyndighederne i sagen. Det er ikke ulovligt at blande vand fra forskellige boringer for at sikre, at bentazon i drikkevandet holdes under kvalitetskravet. Det kan i princippet være en langsigtet løsning. Det afgørende i forhold til overholdelsen af reglerne og ikke mindst i forhold til forbrugerne er, at det vand, som leveres fra hanerne, er rent og sundt.

Spørgeren.

Tak for besvarelsen. Nu er det jo så godt, at miljø- og fødevareministeren kan svare. Ministeren refererede til pressemeddelelsen på kommunens hjemmeside, og ministeren har selvfølgelig også læst den kommunale redegørelse, der ligger på kommunens hjemmeside. Der bliver nikket – det er godt.

Så vil jeg, ligesom jeg spurgte sundhedsministeren, spørge til, hvad ministerens holdning så er til, at man altså ikke kontaktede embedslægen, Styrelsen for Patientsikkerhed, i 2016, da man havde fundet, at grænseværdien var overskredet. For som jeg refererede til i mit tidligere spørgsmål, siger ledende embedslæge Henrik L. Hansen generelt, at kommunalbestyrelsen har pligt til at reagere, og at man ikke som kommune kan lade stå til i flere år. Det lyder også fra flere eksperter, at embedslægen skulle have været informeret om de gentagne overskridelser, står der i Fyens Stiftstidende den 16. marts 2017. Så er spørgsmålet så: Hvad er flere år? For er det ikke sådan, at der fra 2013 og frem til nu er tale om flere år, og burde man ikke have informeret?

Ministeren.

Tak, formand. Også tak for det opfølgende spørgsmål. Det enkle svar er jo, at det er Statsforvaltningens opgave at føre tilsyn med, at kommunerne overholder det, de skal. Som sådan har jeg ikke en mening om det – der bliver spurgt til min mening. Altså, det er en opgave, som Statsforvaltningen har, at føre tilsyn, og de må vurdere, om kommunerne lever op til de regler, de skal, i forhold til deres håndhævelse.

Spørgeren.

Man kan også læse i Fyens Stiftstidende, at der blev sendt en intern mail til embedslægen fra Nordfyns Kommune, hvor de skrev, at de efter dialog med vandværket i 2013 var blevet enige om ikke at informere om overskridelser af grænseværdier i forhold til vandkvaliteten. Mener ministeren ikke, at man altid bør informere embedslægen, Styrelsen for Patientsikkerhed, om overskridelser af de her grænseværdier?

Ministeren.

Tak, formand. Også tak til spørgeren for det opfølgende spørgsmål. Jamen det er Statsforvaltningens opgave at føre tilsyn med, at det, kommunerne foretager sig, er rigtigt. Det er der praksisser for, og det er Statsforvaltningens afgørelse, om man lever op til de praksisser, uanset om det er den ene eller den anden institution, man orienterer. Alle har en interesse i, at man har viden om de sager, der pågår. Statsforvaltningen skal jo afgøre, om den indberetningspligt, man har som kommune, så også bliver overholdt. Det er Statsforvaltningens opgave, også i det her tilfælde.

Spørgeren.

Lad mig så til sidst spørge om det her: Når professor i erhvervsforvaltningsret ved Juridisk Institut på SDU Bent Ole Gram Mortensen siger, at hvis der er tilbagevendende overskridelser, som det jo er tilfældet, af de grænseværdier, der er fastsat i vores drikkevand, så må tilsynsmyndigheden være forpligtet til at gribe ind, og her tænker man på kommunalbestyrelsen, mener ministeren så, at Statsforvaltningen bør kigge på, om de skal gribe ind og gå ind i den her sag?

Ministeren.

Tak, formand. Også tak for det tredje opfølgende spørgsmål. Jamen det skal Statsforvaltningen selv afgøre, for Statsforvaltningen er i en position, hvor de, hvis det er en sag, der påkalder deres opmærksomhed, med hensyn til at der er ting, der ikke er foregået lovligt og lignende, skal vurdere, om det er nok til, at Statsforvaltningen går ind i den pågældende sag. Så det har jeg stor tillid til at Statsforvaltningen selv kan administrere.

Så siger jeg tak til både miljø- og fødevareministeren og fru Julie Skovsby for dagens indsats.

Vi går over til spørgsmål nr. 16, det er til børne- og socialministeren, og spørgsmålet er stillet af hr. Rasmus Prehn.