Spm. nr. S 963

14) Til sundhedsministeren af:

Julie Skovsby (S) :

Hvad mener ministeren om, at Nordfyns kommunalbestyrelse ikke tog kontakt til Styrelsen for Patientsikkerhed (embedslægen) ved fundet af bentazon i drikkevandet fra Veflinge Vandværk i 2016, men derimod foretog en ny prøve, som viste et indhold under grænseværdien, og er ministeren enig i ledende embedslæge Henrik L. Hansens generelle betragtning om, at en kommunalbestyrelse har pligt til at reagere?

Skriftlig begrundelse

Der er en redegørelse om sagen på kommunens hjemmeside.

Værsgo.

Tak for det. Hvad mener ministeren om, at Nordfyns kommunalbestyrelse ikke tog kontakt til Styrelsen for Patientsikkerhed (embedslægen) ved fundet af bentazon i drikkevandet fra Veflinge Vandværk i 2016, men derimod foretog en ny prøve, som viste et indhold under grænseværdien, og er ministeren enig i ledende embedslæge Henrik L. Hansens generelle betragtning om, at en kommunalbestyrelse har pligt til at reagere?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Som spørgeren formentlig allerede er klar over, har Sundheds- og Ældreministeriet forsøgt at få det her spørgsmål omstillet til et alm. del-spørgsmål, fordi et specifikt svar på det spørgsmål, der er stillet, faktisk kræver et bidrag fra bl.a. Miljø- og Fødevareministeriet. Det har spørgeren ikke ønsket, og det er også helt i orden. Men derfor vil jeg forsøge at besvare efter bedste evne i forhold til det, som ligger inden for sundhedsministerens ressort.

Der kan jeg oplyse, at Styrelsen for Patientsikkerhed har en generel forpligtelse efter sundhedsloven til at rådgive kommuner, regioner og statslige myndigheder om miljømæssige forhold. Hvis en kommune er i tvivl om, hvorvidt forurenet drikkevand kan være sundhedsskadeligt, ja, så skal styrelsen rådgive om det. Men det forudsætter naturligvis også, at kommunen kontakter Styrelsen for Patientsikkerhed for at få den rådgivning.

Når det angår spørgsmålet om, hvad en kommunalbestyrelse skal foretage sig, hvis drikkevandet i kommunen er forurenet, så er det der, hvor vi kommer ind på miljø- og fødevareministerens ressort, for det reguleres i lov om vandforsyning, altså ikke sundhedsministerens område. Bare som en serviceoplysning kan jeg sige, at der står i vandforsyningsloven, at en kommunalbestyrelses afgørelse af, om vand er sundhedsfarligt, skal ske, efter at man, som jeg nævnte det før, har drøftet det med Styrelsen for Patientsikkerhed. Og derfor er reglerne om, hvornår kommunalbestyrelsen skal rette henvendelse til styrelsen, altså noget, der hører ind under lov om vandforsyning, og som dermed er miljø- og fødevareministerens ressort.

Spørgeren.

Tak for svaret. Nu kan jeg se, at miljø- og fødevareministeren kommer, og det er jeg rigtig glad for. For som ministeren også ved, har jeg efterfølgende et spørgsmål til miljø- og fødevareministeren. Jeg håber, man kan tale sammen i regeringen.

Jeg er også rigtig glad for, at sundhedsministeren stiller op i dag. Det vil jeg gerne takke for, for der er ingen tvivl om, at vores drikkevand er rigtig vigtigt for os danskere. Vi stiller høje krav til drikkevandet. Det skal være rent, og de såkaldte grænseværdier for uønskede stoffer er ikke til diskussion. Man kan også se, at Styrelsen for Patientsikkerhed, altså den tidligere embedslæge, i dag oplyser i Fyens Stiftstidende, at man ikke går på kompromis med grænseværdierne. Man kan ikke gradbøje grænseværdierne. Det er jeg fuldstændig enig i.

Det, vi kan læse i den kommunale redegørelse, som jeg også har henvist til i begrundelsen for spørgsmålet i dag, er, at man først reagerede, altså tog kontakt til Styrelsen for Patientsikkerhed, i marts 2017, da avisen skrev sine artikler, og altså ikke i 2016. Ministeren siger ganske rigtigt, at for at der kan rådgives, skal kommunalbestyrelsen tage kontakt, og jeg mener, det er problematisk, at man ikke har taget kontakt. Jeg kan forstå, at det tidligere har været praksis, at drikkevandsprøverne automatisk blev sendt til embedslægen.

Ministeren.

Jeg opfattede ikke så mange flere direkte spørgsmål til mig, blot en anerkendelse af, at lige præcis det der med, hvornår en kommune skal reagere, faktisk reguleres i lov om vandforsyning, og derfor er det jo også helt forståeligt, at spørgeren drøfter lov om vandforsyning med miljø- og fødevareministeren og tager hele diskussionen om, hvad Styrelsen for Patientsikkerhed gør i forhold til det, med miljø- og fødevareministeren.

Så synes jeg i øvrigt, det er vigtigt at forstå og konstatere, at resultaterne fra Styrelsen for Patientsikkerhed også er blevet offentliggjort i en pressemeddelelse på kommunens hjemmeside, hvor det fremgår: »Du kan trygt drikke vandet fra Veflinge Vandværk. Vandet er ikke sundhedsfarligt. «

Sådan har jeg fået oplyst at resultaterne fra den offentliggjorte pressemeddelelse er offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Spørgeren.

Jamen jeg vil da gerne spørge sundhedsministeren direkte, om ministeren har læst den kommunale redegørelse, der ligger på kommunens hjemmeside, om kontakt til embedslægen, Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor der jo står meget tydeligt, at man altså ikke kontaktede embedslægen, Styrelsen for Patientsikkerhed, i 2016. Først da avisen begyndte at skrive om det, tog man initiativ til et møde den 23. marts 2017. Jeg følger gerne op med skriftlige spørgsmål, men mener ministeren ikke, at man bør orientere embedslægen i disse situationer?

Ministeren.

Jo, det mener jeg, men også bare lige for at opsummere: Jeg har ikke mulighed for her at forholde mig til, om Nordfyns Kommune skulle have ageret anderledes i den her sag, for kommunalbestyrelsens forpligtelse til at reagere på en bestemt måde er altså noget, man må diskutere i forbindelse med vandforsyningsloven. Men det med at være vidende om noget og så søge råd og vejledning hos Styrelsen for Patientsikkerhed er sådan set det, jeg har redegjort for. Der er det netop Styrelsen for Patientsikkerheds opgave at give rådgivning og vejledning til kommunerne.

Spørgeren for det sidste spørgsmål.

Altså, det her spørgsmål synes jeg jo også er relevant, fordi det første, der skete i 2015, var, at man fra Sundhedsministeriets og den her regerings side skar ned på bevillingen, altså fjernede 35 mio. kr. ud af 50 mio. kr., som SR-regeringen havde afsat til at styrke forskningen i sammenhængen mellem uønskede stoffer, som vi enten indtager, eller som er i vores nærmiljø, og så vores sundhed, herunder f.eks. at blive gravid. Så det her er vel et spørgsmål, der også optager sundhedsministeren.

Ministeren.

Jamen lad mig afslutte med at sige det, som spørgeren indledte med at sige, nemlig at det er en dansk kvalitet, at vi trygt kan drikke det vand, der er i vore haner. Det er noget, vi investerer rigtig, rigtig mange skattekroner i at vi kan. Derfor er det jo meget velreguleret i vandforsyningsloven, hvad der må være af grænseværdier osv. Og de love, vi vedtager, ja, de er jo altså sat i verden, for at de skal overholdes, og det kommer der så til at være en yderligere drøftelse af i forbindelse med miljø- og fødevareministerens vandforsyningslov.

Tak til fru Julie Skovsby.

Vi går videre til spørgsmål nr. 15, og det er også Julie Skovsby, der er spørgeren. Og det er til miljø- og fødevareministeren.

Så jeg siger også tak til sundhedsministeren for dagens indsats.