Spm. nr. S 961

21) Til ældreministeren af:

Astrid Krag (S) :

Hvad mener ministeren om den nye hvidbog om styrket tværfaglighed på demensområdet, som Socialpædagogerne har udarbejdet, og på hvilke områder mener ministeren at hvidbogen kan bidrage positivt til at forbedre indsatsen for mennesker med demens?

Skriftlig begrundelse

http://sl.dk/om-os/udgivelser/det-specialiserede-socialomraade/hvidbog-om-demens-og-socialpaedagogik/

Værsgo.

Tak for det. Spørgsmålet læser jeg højt nu: Hvad mener ministeren om den nye hvidbog om styrket tværfaglighed på demensområdet, som Socialpædagogerne har udarbejdet, og på hvilke områder mener ministeren at hvidbogen kan bidrage positivt til at forbedre indsatsen for mennesker med demens?

Ministeren.

Tak til fru Astrid Krag for spørgsmålet. Jeg synes, det er godt og positivt, at Socialpædagogerne er med til at sætte fokus på, hvordan vi giver mennesker med demens og deres pårørende den bedst mulige behandling og støtte. Jeg har også noteret mig, at Socialpædagogerne har taget rigtig pænt imod den nationale demenshandlingsplan 2025, både i Socialpædagogernes høringssvar fra efteråret og i deres hvidbog, som er offentliggjort, efter at vi bredt blandt partierne i Folketinget er enedes om en aftale om demensindsatsen.

Socialpædagogerne fremhæver i den netop offentliggjorte hvidbog nødvendigheden af en helhedsorienteret tilgang, hvor livet stadig kan leves for både den enkelte med demens og de pårørende. Det stemmer jo rigtig godt overens med vores fælles værdigrundlag i demenshandlingsplanen, som netop er værdighed, tryghed, indflydelse på eget liv, respekt for forskellighed og det levede liv, en individuel helhedsorienteret tilgang i behandling, pleje og omsorg med udgangspunkt i mennesket bag sygdommen og meningsfulde aktiviteter og gode oplevelser i hverdagen. Det er værdier, som skal fungere som pejlemærker for demensindsatsen i de kommende år.

Derfor er jeg glad for Socialpædagogernes hvidbog. For jo flere, der kan trække i samme retning, des bedre mulighed er der for, at vi kan få en demensindsats med fokus på mennesket bag sygdommen til gavn for både mennesker med demens og deres pårørende.

Spørgeren.

Tak til ministeren for besvarelsen. Værdierne er vi helt enige om. Det er en aftale, vi har lavet sammen. Men der er også en anden slags værdier på spil her, nemlig dem, der handler om kommunernes mulighed for at have nogle tilbud, og det hænger jo sammen med den slags værdier, der opgøres i kroner og øre, og hvad det er for en økonomi, man sikrer at kommunerne har til at løfte den her opgave.

Der kom en undersøgelse fra Gallup – man kunne læse om den i Jyllands-Posten før jul. Den viser, at der er – ja, hvordan skal vi sige det pænt – et meget forskelligt niveau i kommunerne, når det kommer til at have en indsats over for borgere, der får demens, mens de stadig er hjemmeboende. Et enkelt nedslag i det kan jeg jo bringe her: F.eks. er det kun 32 pct. af kommunerne, der har tilbud om socialpædagogisk støtte i hjemmet, viser den her undersøgelse. Derfor vil jeg gerne spørge ministeren, om hun ud over al den rigtige og vigtige snak om at have de rigtige værdier, når det kommer til tryghed og selvbestemmelse osv., også har et bud på, hvordan vi kan sikre, at ligegyldigt hvilken kommune man har, så skal der altså være et tilstrækkeligt tilbud, hvilket vi jo kan se at der ikke er i dag. Og hænger det ikke også sammen med, hvad det er for nogle værdier i kroner og øre, man fra regeringens side er villig til og indstillet på at kommunerne skal have?

Ministeren.

Med aftalen om satspuljen for 2016-2019 blev regeringen og satspuljepartierne jo netop enige om en økonomisk ramme for den nye nationale demenshandlingsplan på 470 mio. kr., og det er første gang, at der er blevet afsat så mange penge til demensområdet på en gang. Så derfor har jeg da også lagt mærke til, at eksempelvis Socialpædagogerne i deres hvidbog netop roser os for at have prioriteret området højt, og det glæder mig bestemt med de afsatte midler og aftaler og initiativer. Dermed har regeringen og satspuljepartierne jo sikret kommunerne og regionerne et godt grundlag for at løfte indsatsen på demensområdet.

Spørgeren.

Så det, jeg skal høre ministeren sige her, er, at der ud over de her 470 mio. kr., som vi i fællesskab har afsat – og jeg er lige så glad for den aftale, som ministeren er, det skal der ikke være nogen tvivl om – ikke vil være behov for at gøre yderligere. Eller hvordan skal jeg høre ministeren? Altså, forventer ministeren så, at der af sig selv sker et løft i de kommuner, der i dag ikke har en tilstrækkelig indsats over for borgere, der rammes af demens, mens de stadig bor hjemme? Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er, om de her demenspenge ikke falder et noget dårligere sted, når de kommer på ryggen af kommunale besparelser, som jo vil være realiteten, hvis man skal have den lave vækst i de offentlige udgifter, som regeringen lægger op til, og som jo slet ikke følger med udviklingen i antallet af ældre. Det siger Finansministeriet jo meget klart.

Så den ene ting er: Er det ikke lidt sølle at pege på nogle forbedringer i en demenshandleplan, som kommer til at komme på ryggen af besparelser i kommunerne? Og den anden ting er: Siger ministeren, at der ud over den demenshandleplan, vi har nu, ikke skal yderligere til for at sikre, at alle kommuner kommer med i forhold til at have et tilstrækkeligt tilbud til borgere, der får demenssygdomme, mens de stadig bor hjemme?

Ministeren.

Lad mig lige slå fast, at plejetrængende ældre og demente selvfølgelig skal have den hjælp, som de har behov for, også i fremtiden. Men dernæst må jeg også lige sige, at jeg står her i dag som en del af en regering, der prioriterer ældreområdet højt, og som jeg har sagt mange gange før, vil vi selvfølgelig følge udviklingen nøje og så handle i overensstemmelse hermed.

Spørgeren.

Det var vist hverken rigtig fugl eller fisk i forhold til det, jeg spurgte om, men jeg kan jo så i hvert fald konstatere, at ministeren ikke selv har noget yderligere undervejs, hverken i forlængelse af den her gallupundersøgelse eller hvidbogen fra Socialpædagogerne.

Men jeg vil nu alligevel holde fast i den dagsorden, for jeg tror jo, at vi står over for en virkelighed, hvor vi kommer til at have stadig flere ældre, der ikke føler sig ældre, men bliver ramt af demenssygdomme, og som ikke kan se sig selv i de tilbud, der i dag er fra kommunernes side, som jo meget tit er på plejecentre, aktivitetscentre eller dagcentre, som det primært er de ældre ældre der bliver visiteret til.

Nu gik min tid, uden at jeg nåede til spørgsmålet, men lad mig så bare spørge ministeren om noget, som rapporten også peger på: Har ministeren en kommentar til det her med, at vi kommer til at få stadig flere ældre, der føler sig yngre og ikke passer ind i den traditionelle ældreplejes tilbud?

Ministeren.

Jeg mener altså simpelt hen, at vi skal passe på med det her med at fortolke det demografiske træk sådan, at der er en en til en-sammenhæng mellem flere ældre og udgifterne til ældre. Flere ældre kan ikke mekanisk omregnes til konkrete udgifter. Med andre ord vil stigningen i antallet af ældre ikke nødvendigvis forudsætte en tilsvarende stigning i ældreudgifterne. Men jeg er da glad for, at kommunerne løbende forbedrer indsatserne, f.eks. ved en bedre organisering og med den nye velfærdsteknologi, og så har man også øget fokus på rehabilitering. Vi må jo så også sige, at sundhedstilstanden hos de ældre er blevet forbedret, så deres plejebehov dermed er blevet mindre.

Tak. Hermed er spørgsmål 21 afsluttet.

Vi fortsætter til spørgsmål 22, som også er stilet til ældreministeren af fru Astrid Krag.