Spm. nr. S 949

8) Til beskæftigelsesministeren af:

Leif Lahn Jensen (S) :

Er ministeren enig med Venstres ordfører Hans Andersen i, at det var meget naturligt at fratage tusindvis af langtidsledige deres jobpræmie på op til 45.000 kr. skattefrit, fordi regeringen havde travlt med at sidde på Marienborg og skrive et liberalt regeringsgrundlag med højere pensionsalder og lavere topskat?

Værsgo.

Tak. Er ministeren enig med Venstres ordfører Hans Andersen i, at det var meget naturligt at fratage tusindvis af langtidsledige deres jobpræmie på op til 45.000 kr. skattefrit, fordi regeringen havde travlt med at sidde på Marienborg og skrive et liberalt regeringsgrundlag med højere pensionsalder og lavere topskat?

Værsgo, så er det ministeren.

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg ikke er bekendt med, at hr. Hans Andersen skulle have udtalt det, som der bliver refereret til af spørgeren. Defor vil jeg først og fremmest gerne have uddybet, hvor hr. Hans Andersen lige præcis skulle være citeret for det, som spørgeren siger.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at vi kredser om det svar, der blev givet på de tidligere spørgsmål, og det svar, jeg kom med for kort tid siden. Jeg glæder mig jo over, at der nu er blevet indført en jobpræmie. Det er lykkes med bred opbakning i Folketinget at få jobpræmien gennemført. Det er en rigtig god idé, for det er med til at sikre, at dem, der er på passiv overførselsindkomst, får en endnu støre tilskyndelse til at blive en del af det arbejdende fællesskab. På mange måder er det noget, som Socialdemokratiet ved festlige lejligheder holder store taler om, men som partiet desværre ikke altid er i stand til at levere.

Derfor synes jeg, at hr. Leif Lahn Jensen i dag hellere skulle glæde sig over, at Socialdemokratiet også valgte at støtte jobpræmien. Det er rigtig godt. Man skylder at rose Socialdemokratiet, når der er noget at rose Socialdemokratiet for. Jeg benytter enhver lejlighed til det. Og derfor vil jeg også sige, at selv om Socialdemokratiet har været noget langsommelige med at komme ud med deres politiske tilkendegivelser, lykkedes det alligevel Socialdemokratiet at nå frem til at støtte det her forslag. Det vil jeg gerne sige tillykke med, og tak for det.

Tak for det. Og så er det spørgeren.

Så kan jeg da lige citere fra BT, hvad Hans Andersen siger:

Da vi lagde 2025-planen frem, foreslog vi, at skæringsdatoen skulle være den 1. december. Men den plan var der ikke flertal for. Der er intet juridisk til hinder for, at vi kunne have beholdt den 1. september, men da regeringen blev omdannet og vi ikke har kunnet komme igennem med helhedsplanen, er det meget naturligt, at vi gør det på denne måde.

Så er jeg nødt til komme med det samme spørgsmål Jeg ved godt, at ministeren gerne vil snakke om, at det er rigtig godt med den her jobpræmie. Det er vi helt enige om. Det kan vi godt blive ved med at snakke om. Jeg er bare interesseret i at få at vide, hvorfor man lavede den aftale. Hvorfor fik man det ikke igennem? Hvor meget kæmpede statsministeren for det, han havde lovet vælgerne? Hvor meget kæmpede han, da han skulle lave den nye regering, for at den 1. september skulle være skæringsdato, så Dennis Larsen kunne få sine penge?

Nu hører jeg ministeren sige, at han ikke var på Marienborg. Det var statsministeren, der var det. Jeg ved i hvert fald, at Folketingets formand lytter til det her. Derfor kan jeg sende signalet videre. Grunden til, at jeg gerne vil have statsministeren her, er, at statsministeren var på Marienborg, da han skulle lave en ny regering. Det var beskæftigelsesministeren ikke. Derfor er det kun statsministeren, der kan forklare, hvor meget man er gået op i at få den her skæringsdato igennem, og hvor meget man ikke er.

Jeg ved godt, at det kan beskæftigelsesministeren ikke svare på, men nu har jeg ikke andre at spørge. Derfor spørger jeg: Hvor vigtigt var det for Venstre? Hvor meget gjorde man for at få den her skæringsdato igennem? Eller var man faktisk mere eller mindre ligeglad?

Ministeren.

Nu udvikler den her spørgetid sig jo i en meget alvorlig retning. For nu har hr. Leif Lahn Jensen lige indrømmet, at han har stået og lavet et helt klart fejlcitat af hr. Hans Andersen. Det er endda optrykt i de spørgsmål, der er stillet til mig som beskæftigelsesminister. Det må man sige er en alvorlig sag. Det skal ikke komme hr. Leif Lahn Jensen til skade, for han har i dag indrømmet, at det, han har citeret hr. Hans Andersen for, ikke er rigtigt.

Jeg føler også, at jeg må sige stop, stop. Hvad der måtte ske på Marienborg, er ikke noget, jeg skal stå og redegøre for. Jeg redegør for, at regeringen har fået vedtaget en jobpræmie, som Socialdemokratiet nølende og efter meget politisk pres valgte at støtte. Det synes jeg er klogt, for Socialdemokratiet vælger så også at leve op til det, som Socialdemokratiet en gang imellem siger, nemlig at man interesserer sig for, at folk får et arbejde.

Men til spørgsmålet om, hvad Venstre har kæmpet for, vil jeg sige, at Venstre kæmpede for, at 2025-planen skulle blive gennemført. Det kun den ikke, desværre, ikke mindst fordi Socialdemokratiet heller ikke ønskede at forhandle 2025-planen.

Spørgeren.

Jamen jeg har ikke lavet et citat i spørgsmålet; jeg har jo sådan set bare sagt helt præcist, hvordan jeg hører hr. Hans Andersen sige tingene. Jeg hører hr. Hans Andersen sige det sådan, at det ikke var så vigtigt for regeringen at få det her forhandlet igennem, altså at skæringsdatoen var fuldstændig ligegyldig for regeringen. Man kunne lige så godt lave det den 1. december frem for den 1. september; det var ligegyldigt for statsministeren, det var ligegyldigt for regeringen.

Det er sådan set derfor, jeg står her, altså for at blive klogere på det. Det var derfor, jeg forsøgte at spørge statsministeren, og nu spørger jeg så beskæftigelsesministeren. Men jeg er ikke blevet klogere. Jeg har ikke fået noget svar på noget som helst, selv om jeg godt kunne tænke mig at vide, hvad det var, der var forhandling om, og hvorfor det var, at man ikke fik de ting igennem, som statsministeren i starten gerne ville have. Det er jeg så ikke blevet klogere på.

Ministeren.

I min verden er hr. Leif Lahn Jensen blevet rigtig meget klogere, og så skal jeg undlade at sige, hvad jeg ellers havde lyst til. Men generelt må man jo sige, at der er problemer med ørerne, hr. Leif Lahn Jensen. 2025-planen blev fremlagt, og Socialdemokratiet valgte at sætte sig ned og surmule ovre i hjørnet; man ønskede ikke at diskutere fremtidens samfund, og hvordan vi indretter det. Vi havde håbet, at 2025-planen kunne blive vedtaget. Det kunne den ikke, så vi lavede en regeringsomdannelse, som så førte til, at der kom to andre partier med i regeringen. Det er jo altid godt, at der kommer flere partier med i regeringen, hvis det er de rigtige partier. Det var det i den her situation, og det var med til, at vi kunne få vedtaget en jobpræmie. Jeg vil gerne igen slutte af med at sige: Heldigvis valgte Socialdemokratiet så også at vise ansvarlighed i denne sag.

Så er det det sidste spørgsmål.

Hvem var det mest vigtigt for under de forhandlinger om en ny regering at få den her skæringsdato sat til den 1. december? Var det Liberal Alliance, eller var det De Konservative? Eller var det i bund og grund statsministeren, der ikke forsøgte at kæmpe imod ?

Ministeren.

Jeg glæder mig kort og godt over, at det er lykkedes at få vedtaget en jobpræmie, som det i efteråret var umuligt at få gennemført, fordi der ikke var politisk opbakning til det. Og jeg noterer mig, at Socialdemokratiet efter et meget hårdt politisk pres valgte at støtte forslaget til gavn for de mange mennesker, der er på passiv overførselsindkomst. Det er glædeligt – alt andet havde været trist.

Tak. Det er godt, at der også kan blive sagt nogle ting med et glimt i øjet. Sådan opfattede jeg i hvert fald det, ministeren sagde til spørgeren.

Så er det hr. Jan Johansen med et nyt spørgsmål til beskæftigelsesministeren.