Så kan jeg da lige citere fra BT, hvad Hans Andersen siger:
Da vi lagde 2025-planen frem, foreslog vi, at skæringsdatoen skulle være den 1.
december.
Men den plan var der ikke flertal for.
Der er intet juridisk til hinder for, at vi kunne have beholdt den 1.
september, men da regeringen blev omdannet og vi ikke har kunnet komme igennem med helhedsplanen, er det meget naturligt, at vi gør det på denne måde.
Så er jeg nødt til komme med det samme spørgsmål Jeg ved godt, at ministeren gerne vil snakke om, at det er rigtig godt med den her jobpræmie.
Det er vi helt enige om.
Det kan vi godt blive ved med at snakke om.
Jeg er bare interesseret i at få at vide, hvorfor man lavede den aftale.
Hvorfor fik man det ikke igennem?
Hvor meget kæmpede statsministeren for det, han havde lovet vælgerne?
Hvor meget kæmpede han, da han skulle lave den nye regering, for at den 1.
september skulle være skæringsdato, så Dennis Larsen kunne få sine penge?
Nu hører jeg ministeren sige, at han ikke var på Marienborg.
Det var statsministeren, der var det.
Jeg ved i hvert fald, at Folketingets formand lytter til det her.
Derfor kan jeg sende signalet videre.
Grunden til, at jeg gerne vil have statsministeren her, er, at statsministeren var på Marienborg, da han skulle lave en ny regering.
Det var beskæftigelsesministeren ikke.
Derfor er det kun statsministeren, der kan forklare, hvor meget man er gået op i at få den her skæringsdato igennem, og hvor meget man ikke er.
Jeg ved godt, at det kan beskæftigelsesministeren ikke svare på, men nu har jeg ikke andre at spørge.
Derfor spørger jeg:
Hvor vigtigt var det for Venstre?
Hvor meget gjorde man for at få den her skæringsdato igennem?
Eller var man faktisk mere eller mindre ligeglad?