Spm. nr. S 901 (omtrykt)

29) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Pernille Bendixen (DF) :

Oplever ministeren, at de forskellige ghettoindsatser virker efter hensigten?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak, formand. Spørgsmålet lyder sådan her: Oplever ministeren, at de forskellige ghettoindsatser virker efter hensigten?

Så er det ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg oplever, at det, der gøres i ghettoerne og i de udsatte boligområder, trækker i den rigtige retning. Der finder i højere grad en koordineret indsats sted, og de aktiviteter, som sættes i værk, er i højere grad end tidligere baseret på viden om, hvad der virker, og der er også tendenser, som peger i retning af, at indsatserne har den ønskede virkning.

Der er siden 2006 og frem til 2018 afsat midler i Landsbyggefonden til helhedsplaner med boligsociale indsatser, infrastrukturforandringer og renoveringer i udsatte boligområder. Det er lovbestemt, at de boligsociale indsatser skal evalueres, og SFI og Rambølls evaluering af 2006-2010-puljen blev offentliggjort i efteråret 2016.

Evalueringen viser, at flere i de udsatte boligområder er kommet i beskæftigelse, både hvad angår tilflyttere og beboere, som i stigende omfang er kommet i arbejde. Dertil kommer, at beboerne føler sig mere trygge, deltager i flere aktiviteter og i det hele taget mener, at boligområderne er bedre end deres rygte. Det er positive resultater.

Der er i forbindelse med SFI's evaluering løbende offentliggjort delresultater, som har påpeget udfordringer med organiseringen og styringen af indsatserne i de udsatte boligområder. Det har ført til ændringer både i forbindelse med udmøntningen af 2010-2014-puljen og den nuværende pulje, som finansierer boligsociale indsatser i perioden i 2015-2018. Der er indført krav om entydig ledelse af helhedsplanerne og kommunalt engagement.

Landsbyggefonden skal endvidere prioritere aktiviteter med dokumenteret effekt. Helhedsplaner med både en fysisk infrastrukturel forandring og en social indsats har fortrinsret til økonomisk støtte. Det bygger på, at undersøgelser viser, at en kombination af strukturelle forandringer af områdernes fysik og en social indsats har dokumenteret socioøkonomisk effekt for beboerne i de udsatte boligområder. Af samme grund er der også prioriteret betydelige midler til infrastrukturforandringer i de udsatte boligområder.

Jeg mener, at der er grund til at tro, at de skærpede krav til aktiviteter og indsatser i de udsatte boligområder i bred forstand vil have en positiv betydning for effekterne af de indsatser, som er iværksat, og som endnu en indikator på, at det går den rigtige vej i de udsatte boligområder, er antallet af ghettoområder for andet år i træk nede på 25, hvilket er det laveste antal nogen sinde.

Spørgeren.

Tak for det. Kraks Fond har udgivet en rapport, der hedder »Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i 2014«. Det er den rapport, jeg stå med her. Den slår fast, at der faktisk ikke rigtig er sket noget som helst. Og så er der den her artikel »30 års ghetto-indsats er slået fejl«. Hvad er ministerens holdning til, at den her rapport konkluderer noget andet end det, som ministeren står og svarer til mig lige nu?

Ministeren

Jeg tror bl.a., at det er et spørgsmål om, hvor lille en effekt man siger der skal til, for at der er en fremgang. Altså, hvis man kigger i det store billede, er meget gået den gale vej i Danmark de sidste 30 år. Men hvis man så går ned og kigger på de sidste år på et mindre billede, kan man godt ane fremgang forskellige steder. Men jeg er enig i, at den førte boligpolitik i Danmark de sidste 30, 40, 50 år ikke har været en entydig succes, og nogle gange må man også sige, at den nok har været en fiasko.

Spørgeren.

Det er jeg glad for at ministeren konkluderer. Det er jo sådan, at der i perioden 2006-2010 er brugt 2,2 mia. kr., som Landsbyggefonden har givet ud til netop de her indsatser. Og nu siger ministeren, at man nok kan ane en lille fremgang, og at det har en lille effekt. Men altså, synes ministeren, at det er tilfredsstillende i forhold til 2,2 mia. kr.?

Så er det ministeren.

Nej, det synes jeg sådan set ikke. Men jeg er bange for, at nogle af de ting, man skal gøre for at få en stor effekt, er der ikke opbakning til fra et flertal i Folketinget. Det handler om en bred række områder, og ikke mindst spørgerens parti, Dansk Folkeparti, har pointeret, at det handler om, hvor mange der kommer til Danmark som flygtninge og immigranter og bliver offentligt forsørget og aldrig får tilknytning til det danske arbejdsmarked og bliver en naturlig del af det danske samfund. Det handler også om vores beskæftigelsespolitik og vores skattepolitik.

Men det handler måske også om, hvorvidt det egentlig er klogt at henvise alle boligsociale problemer til bestemte udvalgte områder, i stedet for at vi har en åbenhed over for, at boligsociale problemer måske også kunne løses af andre end bestemte almennyttige boligorganisationer og deres afdelinger, hvor der i forvejen er store boligsociale problemer.

Spørgeren.

Man hører tit, at ressourcestærke personer fra de her områder, altså dem, som bliver ressourcestærke, flytter ud af området, og at det er derfor, at man ikke kan se en effekt. Spørgsmålet er så, hvad hensigten med de her helhedsplaner egentlig er. Er det, at vi skal bruge 2,2 mia. kr. på at løfte enkeltpersoner ud af et ghettoområde, eller er det, at vi skal løfte hele området som en helhed?

Ministeren.

Det er det sidste, altså at vi har nogle helhedsplaner, som gør, at områderne bliver mere tiltrækkende for mennesker, der har et job og kan finde ud af at begå sig i samfundet uden at have store sociale problemer, så de områder ikke kun tiltrækker personer, der er uden arbejde og måske også har andre sociale problemer ved siden af. Det handler også om en åbenhed over for, at der kan bygges eller etableres andre former for boliger i områderne, altså at det ud over almennyttig udlejning også kan være ejerboliger eller måske noget privat udlejning eller lignende.

Så det er en rimelig stor opgave; det er jeg fuldstændig enig i. Og det, vi gør nu, kan bidrage til, at tingene går lidt i den rigtige retning. Men det kæmpestore ryk kræver måske noget mere radikalt.

Dermed siger vi tak til både spørger og minister, og går videre i rækken af spørgsmål.

Det næste spørgsmål er til kirkeministeren, og spørgeren er fru Karen J. Klint.