Spm. nr. S 874

8) Til finansministeren af:

Benny Engelbrecht (S) :

Vil ministeren sætte en dato for, hvornår regeringen vil fremlægge sine konkrete planer om at hæve pensionsalderen, så en helt almindelig dansk 45-årig faglært kan få klar besked om, hvornår vedkommende kan forvente at kunne gå på pension, eller skal danskerne fortsat leve i uvished, hvad angår regeringens planer om at hæve pensionsalderen?

Spm. nr. S 874

8) Til finansministeren af:

Benny Engelbrecht (S) :

Vil ministeren sætte en dato for, hvornår regeringen vil fremlægge sine konkrete planer om at hæve pensionsalderen, så en helt almindelig dansk 45-årig faglært kan få klar besked om, hvornår vedkommende kan forvente at kunne gå på pension, eller skal danskerne fortsat leve i uvished, hvad angår regeringens planer om at hæve pensionsalderen?

Værsgo for oplæsning.

Jeg læser spørgsmålet op. Vil ministeren sætte en dato for, hvornår regeringen vil fremlægge sine konkrete planer om at hæve pensionsalderen, så en helt almindelig dansk 45-årig faglært kan få klar besked om, hvornår vedkommende kan forvente at kunne gå på pension, eller skal danskerne fortsat leve i uvished, hvad angår regeringens planer om at hæve pensionsalderen?

Værsgo til ministeren.

Det er sådan, at en række partier i fællesskab har vedtaget, at i takt med at vi lever længere, skal vi også blive længere tid på arbejdsmarkedet. Det ligger helt tilbage til velfærdsaftalen i 2006, og det blev fulgt op af tilbagetrækningsreformen, og det blev senest opfulgt af, at man har besluttet at eksekvere det første skridt i velfærdsaftalen, sådan at en 45-årig i dag – hvis ikke det var en faglært, men en tidligere bankassistent, kunne det være mig selv – kan se frem til at gå på pension, når vedkommende er 70 år. Regeringen har sagt, at den levetid, der er tilbage for en 45-årig – det kunne stadig væk godt være mig selv – er noget længere, end man forventede i både 2011 og i 2006, og derfor vil den restpensionslevetid, der vil være, altså den tid, man vil være på pension, også være markant længere, end vi havde forventet, også længere, end vi i forbindelse med pension havde beregnet vores velfærd skulle bruges til. Derfor har vi sagt, at vi gerne inden sommerferien vil komme med et udspil til, hvordan man kan ændre tilbagetrækningen, sådan at vores tilbagetrækning i højere grad afspejler, hvor lang tid vi lever, hvor sunde vi er, hvor raske vi er.

Jeg synes da, vi i fællesskab skal starte med at glæde os over, at jo sundere, jo raskere, jo længere danskerne lever, jo bedre er det for vores personlige velbefindende og også for samfundet. Jeg synes, det er en glæde, at vi har borgere, der bliver ældre og ældre. Men det har også en konsekvens, og den konsekvens bliver vi nødt til at vurdere. Enten skal pensionsdelen fylde en relativt større del af den fælles velfærd, eller også skal vi kigge på, om vores længere levetid skal afspejles i vores pensionsalder.

Tak. Spørgeren.

I sidste uge tog jeg imod en invitation fra Rune. Rune er 45 år; han er malersvend og tillidsrepræsentant i en virksomhed, hvor de taler meget om det her emne, om pensionsalder, i skurvognen. Jeg var inviteret ud i skurvognen for at tale med ham, og han viderebragte det relativt enkle synspunkt, at han og hans kollegaer godt kunne tænke sig at have et svar på, hvornår det så egentlig er, og hvad det er, de kan regne med, når de skal planlægge deres pension.

De har et hårdt arbejde. Det er ikke helt så ligetil at være maler. Det er noget, der slider på kroppen, og derfor går de selvfølgelig med overvejelser om, om de overhovedet kan holde frem til det halvfjerdsindstyvende år, som allerede er aftalt. Men den yderligere usikkerhed, som blev sået, fordi regeringen har fremsat forslag om – eller i hvert fald indikeret, at der vil komme et forslag om det – at den pensionsalder skal øges yderligere, er noget, der skaber yderligere usikkerhed.

Så mit spørgsmål, som jo i virkeligheden er Rune og hans kollegaers spørgsmål, er: Hvad kan de i grunden regne med? Altså, er det 70½ år? Er det 71 år? Er det 72 år? Hvor længe er det egentlig, de skal planlægge ud fra og dermed jo altså også deres arbejdsliv, pensionsopsparing m.v., i forhold til at de skal gå og slide i det? Jeg håber, at ministeren forstår, at det her er noget, som optager helt almindelige mennesker, og som rigtig mange mennesker godt kunne tænke sig at have en klar indikation af, altså hvad regeringens planer er.

Tak. Ministeren.

Jeg kan rigtig godt lide, at spørgeren tager ud i skurvognen, og jeg håber, at spørgeren vil hilse Rune og sige to ting. Det første er, at hvis Rune og hans kollegaer bliver nedslidt, skal de ikke arbejde længere. Så skal de omskoles eller ud af arbejdsmarkedet. Jeg mener ikke, at folk, der er nedslidte, skal arbejde længere, hverken i forhold til den pensionsalder, der er i dag, eller i forhold til at de, hvis de er nedslidte, jo ikke skal være på arbejdsmarkedet. Så skal vi sørge for, at der er omskoling og revalidering, og at der er mulighed for at flytte sig hen et sted på arbejdsmarkedet, hvor man kan være og løfte en opgave, hvis man har arbejdsevne tilbage. Og den anden ting er, at vi vil præsentere et forslag inden sommerferien om, hvordan man kan lave en tilbagetrækning, der er mere afstemt med den længere levealder, der er. For Rune vil jo leve markant længere end sine forældre. Det kan man se, hvis man kigger på den gennemsnitlige levetid. Nu kender jeg ikke Runes privatliv, så jeg skal ikke kunne sige, hvad hans forventede levetid måtte være, men den vil alt andet lige være længere end den foregående generations.

Værsgo til spørgeren.

Nu nævner ministeren selv revalidering, og jeg kan huske, at den tidligere regering havde en overvejelse om at ændre på reglerne om revalidering. Så jeg antager, at når ministeren nævner det, skyldes det, at man har opgivet tankerne på det område. Og det glæder mig. Men nok om det, tilbage til spørgsmålet.

Vil ministeren løfte sløret for, om det er 70½ eller 71 eller 72 år, som Rune og hans kollegaer kan forvente at udspillet fra regeringen ender på? For jeg går ud fra, at det i hvert fald som minimum er 70½ år.

Tak. Ministeren.

Til dem, der ikke har været til debatterne herinde før, vil jeg sige, at jeg holder meget af hr. Benny Engelbrecht, og hr. Benny Engelbrecht har ad flere omgange spurgt mig, hvor meget vi vil hæve pensionsalderen med, og jeg har hver gang sagt, at det må vente, til vi kommer med et udspil senere på året. Og derfor er spørgsmålet i dag pakket ind i, ikke hvor meget vi vil hæve den med, men hvornår det vil komme, og efter en spørgerunde med det, er det så blevet til, hvor meget vi vil hæve den med. Og der vil svaret være, præcis som de andre gange, hr. Benny Engelbrecht har stillet mig spørgsmålet, at det vil vi komme med, når vi præsenterer et konkret forslag, og det gør vi ikke i dag.

Jeg tror, svaret var henvendt til spørgeren. Værsgo.

Jeg kan så sige, at når ministeren står og kigger sig rundt i salen, ser han ikke malersvenden her, for malersvenden er naturligvis på arbejde og passer sit arbejde, ligesom vi også passer vores arbejde her i Folketingssalen. Men jeg er ganske sikker på, at nogle af hans kolleger vil følge svaret meget nøje.

Nu vil ministeren så ikke tilkendegive, præcis hvornår der kommer sådan et udspil. Men kan man så i det mindste forvente, at de, der er utrygge i dag, får et så klart svar, at de præcis vil kunne regne ud, hvornår deres konkrete tilbagetrækningsalder så er, altså eksempelvis afhængigt af, om man er 40, 45 eller 50 år.

Tak. Ministeren.

Jeg er så glad for, at spørgeren valgte 45, for det gør det meget nemmere for mig at huske reglerne. For dem, der er 45 år i dag, er der jo 25 år tilbage til, at de med de nuværende regler, vedtaget med begge vores partiers opbakning, kan gå på pension. Derfor er der bare at sige, at det, vi vil lægge frem, jo er, hvad vi mener er rimeligt for at finde en balance i, at vi, i takt med at vi lever længere og lever sundere, og heldigvis for det, og har flere gode pensionsår, så også bliver lidt længere på arbejdsmarkedet. Det, jeg kan glæde mig over, er, at der er langt flere folkepensionister, der i dag er på arbejdsmarkedet. Fra 2000 til 2014 er antallet af folk, der egentlig kunne få folkepension, men er på arbejdsmarkedet, fordoblet, og det er positivt.

Så går vi til det næste spørgsmål, som også er til finansministeren af hr. Benny Engelbrecht.