Spm. nr. S 82

18) Til justitsministeren af:

Christian Langballe (DF) :

Finder ministeren, at der stilles tilstrækkelige krav til fængselsimamer i forbindelse med ansættelse, og at der er tilstrækkelige muligheder for at afsætte ham, hvis det viser sig, at han er radikal islamist?

Vi giver først ordet til hr. Christian Langballe til oplæsning af spørgsmålet. Værsgo.

Tak, formand. Spørgsmålet lyder: Finder ministeren, at der stilles tilstrækkelige krav til fængselsimamer i forbindelse med ansættelse, og at der er tilstrækkelige muligheder for at afsætte ham, hvis det viser sig, at han er radikal islamist?

Justitsministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg skulle jo have svaret på noget lignende over for den forudgående spørger, så med forbehold for de henvisninger, der er til den forrige spørger i mit papir, vil jeg sige, at der ikke er nogen, heller ikke imamer, som skal arbejde med radikaliserede indsatte i fængslerne, hvis det vurderes at kunne påvirke de indsatte i en ekstremistisk retning. De personer, vi ansætter, skal ubetinget udføre deres opgaver på en måde, som understøtter det danske samfund, og som ikke medvirker til radikalisering.

Jeg vil gerne påpege, at religiøse forkyndere, herunder imamer, kan spille en vigtig rolle i forhold til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme blandt de indsatte i fængslerne. Der gøres allerede i dag meget for at sikre, at det er de rigtige personer, der ansættes i Kriminalforsorgen, og det gælder også for religiøse forkyndere, herunder imamer. Men der er altid en mulighed for, at tingene kan gøres endnu bedre, og derfor har jeg på baggrund af vores drøftelser på tværs af partierne om initiativer på radikaliseringsområdet bl.a. foreslået, at det eksisterende tilsyn med de religiøse forkyndere i fængslerne skærpes, og jeg har også foreslået, at der indføres en særlig screening hos PET af religiøse forkyndere, inden de ansættes i Kriminalforsorgen, for at sikre, at de ikke har en kendt tilknytning til ekstremistiske personer eller miljøer.

Hr. Christian Langballe.

Altså, en af grundene til, at jeg spørger, er jo bl.a., at det for det første viste sig, at imamen i Vestre Fængsel, hvor Omar El-Husein sad og afsonede, efterfølgende sagde, at der ikke var ret meget ekstremisme hos fangerne, og at han for det andet bagefter ikke ville tage afstand fra sharia og stening, hvilket jo da så i hvert fald kunne tyde på, at imamen selv var radikaliseret, men det ved jeg ikke nok om sagen til at kunne sige. Men sådan forekommer det mig i hvert fald, og jeg synes jo så, at det er sådan lidt lemfældigt, hvis man ikke har en eller anden tilsynsmyndighed under fængselsvæsenet, som kan se på, hvad der bliver sagt, og også kan se på, hvad fangerne siger. Hvis der eksempelvis er nogle moderate muslimer, der ikke tør opsøge imamen, fordi imamen selv er radikal islamist, så synes jeg, at vi har et stort problem. For risikoen for radikalisering i fængslerne – og det tror jeg ministeren er enig med mig i – er jo meget, meget stor. Men jeg vil godt lige høre, hvordan et tilsyn af den art skal foregå. Er det et tilsyn, som fængslet selv skal foretage, eller er det noget, som der er nogle udefrakommende der så kommer til at foretage?

Ministeren.

Ja, som spørgeren sådan set også allerede har antydet, er der i dag et tilsyn med de religiøse forkyndere, som er ansat i Kriminalforsorgen. Men den skærpelse, som vi nu indfører, betyder, at der bliver afholdt samtaler med tjenestestedet med faste intervaller for at sikre den religiøse forkynders fortsatte egnethed til at arbejde i fængselssystemet, og i den sammenhæng kan der – apropos udefrakommende – indkaldes eksperter, når det måtte være nødvendigt. Derudover skal der altså indføres en screening hos PET i forbindelse med ansættelsen. Det sker med henblik på at vurdere, om der er tale om personer, som har tilknytning til ekstremistiske personer eller miljøer.

Spørgeren.

Der er lige en ekstra ting. Jeg har her en stillingsannonce fra Jobindex fra 2014, hvor der søges en imam til de københavnske fængsler, og her står der bl.a., at en straffelovsovertrædelse vil tale imod en ansættelse, og at du skal kunne sikkerhedsgodkendes. Betyder dette med »vil tale imod« så, at man, hvis man har begået en straffelovsovertrædelse, faktisk godt alligevel kan blive ansat, hvis der er andet, der taler for? Eller hvordan skal det egentlig forstås?

Ministeren.

Nu fanger spørgeren mig på ubefæstet grund, havde jeg nær sagt, men mit bedste bud vil være, at det er, fordi man vil have en anledning til at vurdere karakteren af den enkelte straffelovsovertrædelse. Der findes jo et ret bredt udsnit af straffelovsbestemmelser. Jeg tror også, jeg kan garantere, at det, hvis vi taler om nogen som helst betydningsfuld straffelovsovertrædelse, så også vil have en betydning for den pågældendes ansættelse. Men hvis spørgeren vil have et mere præcist svar på det, tror jeg, jeg kommer til at svare i skriftlig form, for jeg kan simpelt hen ikke svare på det på stående fod andet end på den her måde.

Spørgeren.

Vil ministeren så prøve at oplyse om, hvordan man har tænkt sig at den her screening skal foregå? Vi har jo haft diskussioner om screening, og jeg har bl.a. ment, at folk, der vil være danske statsborgere, skal screenes, og det har man jo så sagt ikke kunne lade sig gøre. Men det kan lade sig gøre med imamer, og så vil jeg godt høre: Hvordan har man tænkt sig at den her screening skal foregå?

Ministeren.

Det, der er hensigten med screeningen, er, at den skal afdække, om den religiøse forkynder har tilknytning til ekstremistiske personer eller miljøer. Så det handler altså om noget andet og mere, end om den religiøse forkynder tidligere måtte være straffet, og i den screeningsproces, som altså foretages af efterretningstjenesten, er det særlig vigtigt at afdække, om den religiøse forkynder har tilknytning til ekstremistiske personer eller miljøer. Ud over det tror jeg det vil føre for vidt at redegøre udstrakt for efterretningstjenestens arbejdsmetode i den forbindelse her i Folketingssalen.

Det kan heller ikke nås på de 30 sekunder, der var til rådighed, så vi afslutter spørgsmålet her.

Vi går videre til det næste spørgsmål. Det er spørgsmål nr. 19, som også er stillet til justitsministeren, og det er stillet af hr. Kaare Dybvad fra Socialdemokratiet.

(Talen er under udarbejdelse)