Spm. nr. S 737

7) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Christian Langballe (DF) :

På et samråd i Udlændinge- og Integrationsudvalget den 1. oktober 2015 gav ministeren løfte om at ville ændre statsløsekonventionen, og hvordan går det så med det?

Værsgo for en oplæsning af spørgsmålet.

Tak, formand. Spørgsmålet er som følger: På et samråd i Udlændinge- og Integrationsudvalget den 1. oktober 2015 gav ministeren løfte om at ville ændre statsløsekonventionen, og hvordan går det så med det?

Værsgo til ministeren.

Vi har jo haft lejlighed til at diskutere det her emne ad flere omgange, hr. Christian Langballe og jeg, og det her er jo en udmærket mulighed for lige at vende spørgsmålet igen. For at sætte rammerne er det jo sådan, at hvis en ikkestatsløs person ansøger om dansk statsborgerskab, kan vi udelukke vedkommende fra at få et dansk statsborgerskab, hvis PET vurderer den pågældende person til at være til fare for landets sikkerhed. Det kan vi derimod ikke, hvis ansøgeren er omfattet af statsløsekonventionen, og det er jo altså konventionsmæssigt, vi er bundet på den måde. For at udelukke en person fra at få et statsborgerskab efter statsløsekonventionen er det i forhold til det såkaldte vandelskrav en betingelse, at ansøgeren er fundet skyldig i en forbrydelse mod statens sikkerhed eller er blevet idømt fængselsstraf i minimum 5 år. Det er altså ikke nok, at den, der ansøger om statsborgerskab, vurderes til at kunne være til fare for landets sikkerhed.

Som jeg har sagt flere gange, har det altså efter min mening ikke nogen former for gang på jord, at mennesker, der kan være til fare for landets sikkerhed, skal have krav på et dansk statsborgerskab, bare fordi de er omfattet af statsløsekonventionen. Det er derfor også et problem, som regeringen er meget optaget af og tager meget alvorligt, og som vi jo så fortsat forsøger at finde ud af, hvordan vi håndterer bedst. Men det er bare ikke så enkelt endda, og det er selvfølgelig også derfor, at tingene tager noget tid – det vedgår jeg at de gør. Men det kræver altså, at hele processen er tænkt ordentligt igennem.

Jeg vil sige, at jeg har fuld forståelse for hr. Christian Langballes utålmodighed, jeg deler den faktisk selv, for den sag her skal vi have løst. Og det er klart, at jeg vil orientere udvalget tæt, når vi når lidt længere frem i forhold til en løsning på sagen.

Hr. Christian Langballe.

Nu er det jo altså regeringen, der sidder inde med initiativretten på det her område, og hvis vi ikke skal vente omkring 100 år på, at der kommer en løsning på problemet, vil det måske være meget godt at tage fat i det nu. Jeg må sige, at jeg faktisk ikke forstår problematikken. Vi har ad tre omgange, mens jeg har siddet i Folketinget, givet statsborgerskaber til potentielle terrorister, alene af den grund at de var omfattet af statsløsekonventionen. Og jeg mener, at det hver eneste gang har været en skamplet på folkestyret, at de overhovedet var på lovforslaget, og selvfølgelig også en skamplet på folkestyret, at alle partier på nær Dansk Folkeparti har stemt for det her forhold.

Der mener jeg så bare, at nu er det altså på tide, at man handler. For vi er en selvstændig nation, der selv sætter reglerne for, hvordan vi giver statsborgerskab. Og jeg synes simpelt hen, at den her konvention er gammel, den er støvet, den er uanvendelig, og der er så åbenbart et hul i den, der gør, at potentielle terrorister kan få et statsborgerskab, og det synes jeg simpelt hen er stærkt utilfredsstillende.

Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal gøre for at få regeringen op af hullerne. Det, man kunne gøre, var jo at tage knoglen og så ringe til de respektive parter og sætte gang i en forhandling. Det er vel den måde, man gør det på.

Værsgo til ministeren.

Nu er jeg jo optimistisk af væsen, men hr. Christian Langballe sagde, at det ikke kan nytte noget, at vi venter 100 år, og jeg tror i hvert fald, at hvis vi venter 100 år, bliver det næppe i min tid som minister, desværre. Men jeg kan sige, at jeg heller ikke mener, at der skal ventes 100 år på det her. Jeg er også utålmodig, og jeg mener bestemt heller ikke, at det kan have sin rimelighed, at man skal give statsborgerskab til mennesker, der kan være til potentiel fare for landets sikkerhed.

Værsgo, hr. Christian Langballe.

Jamen så lad os da endelig gå ind i substansdebatten. For hvad skal der til, før regeringen tager en beslutning? Altså, det, som er sket indtil nu, er, at man har rettet henvendelse til forskellige lande for at høre, hvad deres praksis er på det her område, og der er jo ikke rigtig nogen hjælp at hente. Det er jeg sådan set også ligeglad med, for de kan jo gøre, hvad de vil. Det, der interesserer mig, er Danmark. Der synes jeg jo egentlig bare det er på tide, man gør noget. Vi kunne jo gøre ligesom Norge, hvor man i det mindste sætter sagen i bero, indtil man har afklaret, hvad der ligger i den her mistanke.

Ministeren.

Jeg kan i hvert fald sige, at vi overvejer forskellige muligheder. Men endemålet er jo fuldstændig klart for alle, og det er, at vi ikke skal give statsborgerskab til mennesker, der kan være en potentiel fare for landets sikkerhed.

Hr. Christian Langballe.

Jamen så er et sidste spørgsmål ganske enkelt: Hvad tidsrammen er for det? Er det inden valget? Er det om et halvt år? Er det om et år? Hvad er tidsrammen? Når jeg siger hundrede år, er det egentlig bare, fordi jeg, hver eneste gang jeg har spurgt om det, simpelt hen har syntes, at det er for sløvt. Det går for langsomt. Som sagt er det en regerings og et Folketings fornemste ansvar at tage vare på landets sikkerhed og landets borgere. Og der kan vi jo overhovedet ikke være tjent med, at der så, hvis det skulle ske igen, er en potentiel terrorist, der får statsborgerskab. Så vil vi stå i den samme diskussion her i Folketinget, hvor der vil være et flertal, der angiveligt vil stemme for, for det gør man jo altid, mens vi stemmer nej.

Værsgo.

Potentielle terrorister skal ikke have statsborgerskab i Danmark.

Spørgsmålet er sluttet.

Der er et nyt spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren af hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.