Vi har jo en fælles politik i Dansk Folkeparti og regeringen om at begrænse antallet af asylansøgere til Danmark.
Derfor har vi jo også gennemført en række opstramninger lige nøjagtig på asylområdet og også indført midlertidig grænsekontrol.
For de flygtninge, som så får ophold her i Danmark, skal vi jo sørge for, at de bliver bedst muligt integreret, så længe de nu er her – altså at de kommer til at bidrage, så længe de er her.
Og en vellykket integration forudsætter nu engang, at alle kommuner kommer til at deltage.
Derfor har vi også efter min mening et velfungerende kvotesystem, der sikrer, at de flygtninge, der kommer hertil, bliver jævnt fordelt i landet.
Det betyder, at den kommune, som en flygtning visiteres til, har integrationsansvaret, og med til det ansvar hører også, at den enkelte kommune skal anvise en permanent bolig til den pågældende, når det er muligt.
Men indtil det bliver muligt for kommunen at anvise en permanent bolig, må man bo midlertidigt, og lige præcis de midlertidige boliger har vi jo sammen lettet kommunernes mulighed for at oprette.
Det vil sige, at vi har lempet på reglerne om, hvor mange der kan indkvarteres sammen, under hvilke forhold man kan indkvarteres sammen, f.eks.
også sådan noget som støjniveauet og andre ting.
Det gør, at kommunerne har noget bedre tid til at finde permanente boliger, som ikke behøver at være så dyre løsninger.
Hvis spørgeren spørger mig – og det tror jeg spørgeren gør – om jeg synes, man skal bo prangende, når man kommer til Danmark som flygtning, så er svaret nej.
Det mener jeg ikke.
Jeg mener, at det, der er det væsentlige, er, at man får tag over hovedet, og så må man komme til at forsørge sig selv, og så kan man finde sig en bolig, der er bedre end den, man først blev anvist.