Spm. nr. S 703

18) Til ældreministeren af:

Astrid Krag (S) (medspørger: Lea Wermelin (S) ) :

Vil ministeren i forlængelse af sine udtalelser om standardisering af ydelserne til de ældre på samrådet i Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg den 1. februar 2017 uddybe sin holdning til de gældende styringsredskaber i ældreplejen, hvor kommunerne af hensyn til bl.a. udbud og fastlæggelse af det kommunale serviceniveau skal arbejde med kvalitetsstandarder, fælles sprog og bestiller-udfører-modeller?

Værsgo.

Tak. Vil ministeren i forlængelse af sine udtalelser om standardisering af ydelserne til de ældre på samrådet i Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg den 1. februar 2017 uddybe sin holdning til de gældende styringsredskaber i ældreplejen, hvor kommunerne af hensyn til bl.a. udbud og fastlæggelse af det kommunale serviceniveau skal arbejde med kvalitetsstandarder, fælles sprog og bestiller-udfører-modeller?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Styringen i ældreplejen er et vigtigt emne, og det er en debat, jeg gerne deltager i. Spørgeren nævner eksempler på nogle styringsredskaber, og de har uden tvivl en betydning og er værd at diskutere, men vi bør se på styringen bredt, når vi taler om styringsredskaber i ældreplejen. Vi ønsker i regeringen i højere grad at styre den offentlige sektor ud fra klare mål og med større fokus på resultater. Det gælder også i forhold til ældreplejen.

Jeg har som minister tillid til medarbejderne i ældreplejen og til deres faglighed, og jeg har derfor også netop igangsat et arbejde sammen med KL, som skal se på forenklingen af regler og dokumentationskrav i ældreplejen netop for at give medarbejderne større frihed og bedre mulighed for at bruge deres arbejdstid på at yde omsorg og pleje til de ældre. Det er vigtigt, at styringsredskaberne understøtter, at kommunerne foretager en konkret og individuel vurdering af den enkelte beboers behov for hjælp, og at hjælpen løbende tilpasses beboerens behov. Det er også vigtigt, at styringsredskaberne sætter fokus på kvaliteten og de politiske mål i ældreplejen, som det f.eks. er tilfældet med værdighedspolitikkerne, som skal indeholde de overordnede pejlemærker og principper for en værdig ældrepleje i den enkelte kommune.

Spørgeren.

Tak for det svar. Det her er jo et meget, meget spændende emne, synes jeg, og jeg tror, at der er en del medarbejdere derude, der oplever, at styringsværktøjerne nogle gange står i vejen for det, som ministeren siger hun har respekt for, og som jeg også har stor respekt for, nemlig medarbejderne derude. Så derfor vil jeg bare sikre mig, at jeg hørte ministeren rigtigt: Vil det sige, at en del af arbejdet med afbureaukratisering i ministerens arbejdsgruppe bliver at kigge på ændrede styringsværktøjer i ældreplejen?

Ministeren.

Som sagt har jeg tillid til medarbejderne i ældreplejen og til deres faglighed. Jeg går ind i arbejdet med forenklingen af regler og dokumentationskrav i ældreplejen for at give medarbejderne i ældreplejen en større frihed og bedre mulighed for at bruge deres arbejdstid på at yde omsorg og pleje til de ældre. I arbejdet skal undersøges, hvilke regler og dokumentationskrav der kan lempes eller eventuelt helt fjernes, og der vil blive set på både de statslige regler, de kommunale krav og også de lokale krav, der måtte være stillet op. Det er ikke fastsat på forhånd, hvilke regler og dokumentationskrav der kan afbureaukratiseres.

Spørgeren.

Det hørte jeg egentlig som et hverken ja eller nej, så hvis ministeren kunne sige lidt mere om, hvorvidt de grundlæggende styringsmekanismer for ældreplejen er en del af det her afbureaukratiseringsarbejde, ville det være rart at få at vide, f.eks. om bestiller-udfører-modellerne, som kører derude. Jeg diskuterede i dag med nogle, der sidder i visitationsdelen, altså i bestillerleddet, i B'et i BUM-modellen. De havde nogle meget spændende forslag til opgaver, som man måske kunne trække ud der. Er det sådan noget, som også skal diskuteres i den arbejdsgruppe, ministeren har nedsat?

Ministeren.

Som jeg sagde, vil jeg se på det bredt sammen med KL og også nogle følgegrupper, bl.a. FOA, som kan komme med nogle input til, hvad de synes er vigtigt. Med hensyn til BUM eller bestiller-udfører-modellen stilles der jo ikke i serviceloven nogen krav til kommunernes interne organisering, men det afgørende er, at kommunerne adskiller myndighedsopgaverne fra leverandøropgaverne for netop at sikre lige konkurrencevilkår mellem de offentlige og de private leverandører og også synliggøre omkostningerne ved den kommunale leverandørvirksomhed. Og så er det selvfølgelig meget vigtigt, at den løbende dialog skal være mellem visitation og leverandør. Det er en grundlæggende forudsætning for, at der kan skabes et godt og sammenhængende borgerforløb på hjemmehjælpsområdet.

Så er det medspørgeren, fru Lea Wermelin.

Jeg er meget enig med min kollega. Det har været en rigtig spændende debat, og vi har jo også fra Socialdemokratiets side været ude at sige, at vi gerne vil have en fingrene væk-reform, hvor vi både lytter til medarbejderne og også piller nogle af de regler væk, som tager fokus fra kerneydelsen. Jeg vil egentlig gerne spørge ministeren i forbindelse med den her diskussion: Hvad synes ministeren så om fremtiden for Fælles Sprog?

Ministeren.

Jeg synes, at Fælles Sprog er et godt redskab for kommunerne. Med Fælles Sprog bruger både det socialfaglige og det sundhedsfaglige personale de samme begreber. Det er med til at sikre, at borgerne får den rigtige hjælp og pleje. Med Fælles Sprog III, som er den nyeste version af redskabet – det er ved at blive rullet ud i kommunerne – bliver det netop nemmere at genbruge de oplysninger om f.eks. borgernes helbred, som borgerne har givet en gang, så man ikke skal hen og spørge igen. Det synes jeg er smart, og det tror jeg vil gøre hverdagen nemmere både for borgerne og medarbejderne.

Spørgeren.

Okay. Som jeg skal forstå det, synes ministeren, at det er et godt redskab. Det er jo rigtigt, at der allerede er nogle ting i gang, men det er så ikke en del af det arbejde, som ministeren har tænkt sig at kigge nærmere på. Ellers må ministeren lige sige til, hvis det rent faktisk er noget af det, man vil kigge på.

Men kan ministeren i forlængelse af den her diskussion forstå de frustrationer, som noget af plejepersonalet har i forhold til styringsværktøjerne, og sige noget mere præcist om, hvor det så er, ministeren mener der er behov for vi kigger nærmere på tingene? Jeg er helt sikker på, at FOA har en masse gode indspark, men hvad er det, ministeren vil sætte fokus på?

Ministeren.

Som jeg har svaret før, er det meget vigtigt for mig, at vi ser på det her bredt, og styringen på ældreområdet skal have fokus på resultater og effekter, der er vigtige for borgerne, og ikke bare på en processtyring og noget unødvendig dokumentation. Jeg mener, det er vigtigt at få set på de forskellige styringsredskaber samlet. F.eks. skal kvalitetsstandarderne ses i sammenhæng med, at det er kommunerne, der fastlægger et serviceniveau for personlig og praktisk hjælp, og derfor giver det også god mening, at kommunerne skal skabe gennemsigtighed omkring serviceniveauet og den hjælp, som borgerne som udgangspunkt kan forvente at få ved brug af kvalitetsstandarderne.

Det sidste spørgsmål er til hovedspørgeren, fru Astrid Krag.

Tak for det. Jamen øv, var jeg lige ved at slutte af med at sige her, for når jeg greb bolden efter ministerens udtalelser på samrådet, var det selvfølgelig, fordi jeg lidt hørte ministeren sige, at der måske skulle kigges mere grundlæggende på nogle af de styringsværktøjer, der er i ældreplejen. Men vi må så bare sige her i dag, at ministeren mødte frem og fortalte om, hvorfor det er godt, som det er, og hvorfor det er gode redskaber, og så er kommet med nogle meget overordnede betragtninger om, at man skal se på tingene bredt og se på tingene samlet, men uden rigtig at ville forpligte sig til at gå ind i nogen af de her diskussioner, som er sindssyg vigtige og afgørende, både for borgerne og for medarbejderne, som jeg tror i meget høj grad oplever, at der er nogle af de her styringsværktøjer, der går imod sund, faglig fornuft i mødet med borgerne.

Jeg skal bare lige være helt sikker på, jeg forstod det, ministeren sagde rigtigt, i forhold til bestiller-udfører-modellen. Man må altså kommunalt indrette sig, som man vil, men man må alligevel ikke slække på, at der skal være den her adskillelse mellem visitationsleddet og udførerleddet, altså at det ikke kan være sådan, at visitationen siger, at det ikke skal være dem, der er mellemled i forhold til at vurdere genoptræning, eller at det ikke kan være dem, der skal være mellemled i forhold til vurderingen af personligt plejebehov. Det må man ikke, siger ministeren, det vil være ulovligt, eller hvad?

Ministeren.

Som jeg sagde, stiller serviceloven ikke nogen krav til kommunernes interne organisering, men det er selvfølgelig afgørende, at kommunen adskiller myndighedsopgaverne fra leverandøropgaverne for at kunne sikre de her lige konkurrencevilkår mellem offentlige og private leverandører og synliggør omkostningerne ved den kommunale leverandørvirksomhed. Og så skal der – som spørgeren også sagde – være en meget vigtig opfølgning og dialog mellem myndigheder og leverandør.

Tak for det.

Så går vi over til spørgsmål nr. 19, og det er også et spørgsmål med to spørgere. Det er til ældreministeren, og hovedspørgeren er fru Astrid Krag.