Spm. nr. S 697

13) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af:

Søren Egge Rasmussen (EL) :

Hvilken holdning har ministeren til faren for, at den massive ombygning til anvendelse af biomasse i landets kraftværker ikke som annonceret af DONG vil kunne dækkes af såkaldt bæredygtig biomasse og affaldstræ, fordi der sker en voldsom global stigning i efterspørgslen efter biomasse, og giver det anledning til politiske initiativer, der kan erstatte dette øgede biomasseforbrug?

Værsgo til oplæsning.

Tak. Hvilken holdning har ministeren til faren for, at den massive ombygning til anvendelse af biomasse i landets kraftværker ikke som annonceret af DONG vil kunne dækkes af såkaldt bæredygtig biomasse og affaldstræ, fordi der sker en voldsom global stigning i efterspørgslen efter biomasse, og giver det anledning til politiske initiativer, der kan erstatte dette øgede biomasseforbrug?

Værsgo. Så er det ministeren.

Tak for det, og tak for spørgsmålet. Jeg vil gerne slå fast, at biomasse er en central del af den danske energipolitik. Hvis vi vil have både en grøn energiforsyning og en høj forsyningssikkerhed – og det vil vi – så kan vi ikke lade det bero på sol og vind alene, så er der brug for biomasse.

Mange centrale værker som f.eks. DONG's erstatter i disse år kul med biomasse. Der bliver tale om en bæredygtig biomasse, da der blev etableret en brancheaftale i 2014, som fastsætter de mest ambitiøse bæredygtighedskrav i EU. Vi får på den måde banet vejen for, at Danmark i 2030 får mindst 50 pct. af energiforbruget dækket af vedvarende energi.

Når de store byer sender kul på pension, er det med til at sikre målet om, at Danmark i 2050 skal være helt uafhængigt af fossile brændsler. Jeg bakker derfor op om brancheaftalen mellem Dansk Energi og Dansk Fjernvarme, som skal sikre bæredygtig brug af træpiller og træflis i Danmark. Aftalen sikrer, at den brugte biomasse kommer fra skove, der bliver genplantet, og hvor biodiversiteten opretholdes og nærmiljøet ikke belastes.

Jeg er meget tilfreds med, at energiselskaberne tager ansvar for at sikre biomassens bæredygtighed. Vi gavner både klimaet og miljøet, når biomasse erstatter kul og naturgas på danske kraftværker. Jeg ser derfor ikke behov for at indføre yderligere nationale bæredygtighedskrav for biomasse til energi. Jeg mener, at vi skylder at se, hvordan brancheaftalen fungerer i praksis.

Det er dog klart, at biomasse er en international vare, der nemt skal kunne handles på tværs af landegrænser, og der er ingen tvivl om, at en stigende andel biomasse til energi forventes at komme fra lande uden for EU. Derfor er der behov for at skabe et velfungerende marked for biomasse i Europa.

At sikre internationale fremskridt i den grønne omstilling udgør et centralt fundament for regeringens klimapolitik. Vi skal påvirke de øvrige lande til at fastlægge ambitiøse mål og politikker i fællesskab. Det gælder også på biomasseområdet, hvor der er behov for at få de andre lande med.

Regeringen ser derfor positivt på, at Europa-Kommissionen for nylig præsenterede et forslag til bæredygtighedskriterier for bioenergi på EU-niveau, som vil understøtte et effektivt, transparent og bæredygtigt internationalt marked for handel med biomassebaserede brændsler.

Ja tak! Så var det det.

Værsgo til spørgeren.

Tak. Nu oplever vi jo, at DONG melder ud, at de vil lave en hurtigere udfasning af kul end det, som har været den politiske ambition tidligere. Så vi kan jo godt komme ind i en periode, hvor det kunne ende med, at der er rigtig mange af de centrale værker, der fyrer med biomasse, og det vil sådan set medføre, at der er et øget behov.

Jeg synes, at der er grund til at se kritisk på alt det her biomasse, der importeres, altså se på, hvad det er for en produktion, der sker, hvad det er for en genplantning, og hvad det er for en transport, der sker, med træpiller og flis. Jeg er sådan set ret betænkelig ved den måde, det foregår på nu, hvor man italesætter det som værende bæredygtigt. Man tager hele skove og fælder det hele, og så genplanter man. Så kan det være, at vi om 40-50 år er tilbage til et niveau, hvor den CO 2 , der har været bundet i den biomasse, som vi brænder af i Danmark i år, sådan set er genetableret i den skov, som vi får biomassen fra. Jeg synes ikke, det er holdbart, og jeg synes ikke, det er dokumenteret godt nok, at det er bæredygtigt nok, og jeg synes slet ikke, at man kan kalde det CO 2 -neutralt.

Jeg synes, det er godt, at ministeren nævner, at man også skal evaluere den brancheaftale, der findes i Danmark, for dermed er der jo så mulighed for, at vi også fremadrettet kan sætte fokus på, om det er bæredygtigt nok, om vi kan komme frem til noget andet.

Jeg synes, at det er lidt ærgerligt, at man ikke i højere grad fokuserer på, at vi skal have øget det danske skovareal, og at vi skal have øget den biomasseproduktion, der sker i landbruget. Det synes jeg der kunne være nogle udviklingsperspektiver i. Nu har ministeren jo ikke lagt op til, at ministeren vil tage nogle politiske initiativer, men jeg synes, det er en skam, at vi ikke i de her år får konkluderet, hvordan vi sikrer, at vi får flere store varmepumper ind i vores fjernvarmesystemer, i stedet for at man kommer til at lave nogle investeringer i biomasse, som måske er fejlinvesteringer, og som man så er nødt til at bibeholde i 10-15 år, eller hvornår det nu er, investeringen er afskrevet.

Værsgo, ministeren.

Tak for spørgsmålet og udredningen her. Regeringen finder, at det er meget, meget positivt, at de centrale kraft-varme-værker skifter fra kul til biomasse. Vi finder, at det er et langt bedre alternativ. Også i forhold til CO 2 -fortrængning osv. er biomasse langt, langt bedre.

Vi er også meget tilfredse med den brancheaftale, som Dansk Energi og Dansk Fjernvarme har lavet, som sikrer, at den biomasse, der anvendes på de centrale kraft-varme-værker, også er miljø- og energimæssigt bæredygtig, altså at man tager de hensyn, som spørgeren spørger til i forhold til nærmiljø og med hensyn til at sikre, at den er så miljømæssigt bæredygtig, som den kan være. Men vi ser selvfølgelig gerne, at EU får fælles krav på området, og derfor er vi også tilfredse med, at der nu er signaler i den retning, altså hvor EU ser på mulighederne for at lave samlede EU-krav i forhold til biomassens bæredygtighed.

Tak for det. Spørgeren.

Hvis vi så skal have fokus på, hvad der så kan ske fremadrettet i forhold til øvrige værker, som vil lægge om fra kul til andre brændsler, så er der jo sådan set kun, når DONG laver sin omstilling, Nordjyllandsværket tilbage, som er ejet af Aalborg Kommune, og så har vi Fynsværket, som er ejet af Odense Kommune .

Jeg kan godt se, at der kunne være noget potentiale i, at man – hvad skal man sige – forsøgte at støtte de to kommuner i at lave den bedst mulige omstilling, så man ikke ender i noget, som er en fejlinvestering. Jeg synes, at det er oplagt, at man i Aalborg ser på geotermien og ser på, hvordan det er, man kan vælge andet end biomasse, bl.a. fordi der jo i Aalborg er en beslutning om, at det skal være lokal biomasse, hvis de skal bruge det i deres fjernvarmeforsyning.

Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil sige, at jeg i den sammenhæng trygt overlader det til både Aalborg Kommune og Odense Kommune – i forhold til omstilling af Nordjyllandsværket og Fynsværket – at tage de nødvendige positive hensyn og overveje alle mulige alternativer til kul. Og er der nogle af stederne mulighed for geotermi, jamen så er det jo også en mulighed, altså hvis man lokalt finder, at der er grundlag for at udnytte geotermien i undergrunden. Men jeg er overbevist om, at de to kommuner og ejerne af de to kraftværker vil være langt bedre end ministeren til at vurdere, hvad man synes der er den mest fornuftige løsning.

Værsgo.

Ja, men det kunne jo godt være, at når de to kommuner begyndte at regne på, hvad det var for en omstilling fra kul, de ville lave, så blev det meget synligt for dem, i hvilket omfang de nuværende energiafgifter medfører, at man vælger nogle løsninger, som man godt kan se ikke er det optimale energimæssigt, og som ikke er det optimale bæredygtighedsmæssigt. Det ville jeg synes var en skam, og det er derfor, at det ville være en fordel, at man havde en konkret dialog med de to kommuner for ligesom at afdække, hvad det er for nogle barrierer, der kan være, for at vælge den mest bæredygtige løsning.

Værsgo, ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det, vi selvfølgelig hele tiden er optaget af, er at sikre, at både økonomien og de skattemæssige rammer er i orden i forhold til at sikre, at det er det fornuftige valg, der foretages. Der må man bare erkende og sige, at der i dag er områder, hvor skatter og afgifter er afgørende, i forhold til hvad det er for nogle beslutninger, der træffes, og derfor er det jo også en del af aftalen omkring udfasningen af PSO, at vi tager hul på at kigge på det.

Det var det sidste. Tak.

Så er der et nyt spørgsmål, og det er faktisk også af hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten, til energi-, forsynings- og klimaministeren.