Spm. nr. S 671

11) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Martin Henriksen (DF) :

Er ministeren enig med Dansk Folkeparti i, at markante islamiske symboler i det offentlige rum skaber splittelse i samfundet, og såfremt ministeren er enig, har ministeren så konkrete planer om at mindske omfanget af islamiske symboler i det offentlige rum og på offentlige institutioner?

Værsgo for at læse op.

Nu er jeg her til tiden, og spørgsmålet er også til udlændinge- og integrationsministeren, og det er: Er ministeren enig med Dansk Folkeparti i, at markante islamiske symboler i det offentlige rum skaber splittelse i samfundet, og såfremt ministeren er enig, har ministeren så konkrete planer om at mindske omfanget af islamiske symboler i det offentlige rum og på offentlige institutioner?

Værsgo til ministeren.

Som jeg har sagt mange gange, er integration for mig ikke et spørgsmål om, at vi alle sammen bøjer os lidt ind mod hinanden, og så mødes vi på midten, faktisk tværtimod. Jeg mener, at både nytilkomne, men også efterkommere, skal indrette deres tilværelse i overensstemmelse med danske værdier og med de frihedsrettigheder, som vi har lagt et fundament for i Danmark.

Symboler, der er udtryk for et menneskesyn, der strider imod selve det fundament af frihedsrettigheder, som vores samfund bygger på, fremmer ikke integrationen. Sådanne symboler er med til at skabe splid og er også med til at forstærke forskellen imellem dem og os. Vi har en udfordring. Det synes jeg lige så godt man kan sige helt klart, for der er mennesker, og der er miljøer og grupper her i Danmark, som f.eks. mener, at piger og drenge, kvinder og mænd ikke er lige meget værd, at man ikke kan sige, hvad man vil, og at man heller ikke må tegne, hvad man vil. Men sådan er det ikke her i Danmark. For i Danmark er det nu engang sådan, at piger og drenge, kvinder og mænd netop er lige meget værd, at man kan sige, hvad man vil, stå til regnskab for det, og man kan også tegne, hvad man vil, og der er flere eksempler på, at man også kan få det bragt i avisen. Uanset om det er tørklæde, niqab eller burka og uagtet den enkeltes bevæggrund er det et udtryk for et undertrykkende kvindesyn, og det er efter min mening ikke på nogen måder foreneligt med ligestilling. Disse symboler udfordrer sammenhængskraften og vores værdier, og derfor er jeg selvfølgelig også glad for, at vi ser meget ens på det her punkt.

Men jeg mener ikke, og det er så der, vandene skilles, at vi skal lovgive specifikt imod religiøse symboler i det offentlige rum. For mig er det faktisk vigtigt, at det er en debat, vi hver især tager, også i det daglige. Det mener jeg at vi kommer til at stå stærkest ved, også selv om det ikke nødvendigvis er en rar diskussion at tage i det daglige. Men jeg mener rent faktisk, at det påhviler hver enkelt dansker og hver enkelt institution eller myndighed at stå på det værdisæt, som vi har her i Danmark.

Tak. Spørgeren.

Tak for det. Det er jo rigtigt nok, at det, der skiller vandene her, er, om der skal laves mere lovgivning på det her område. Og jeg er helt med på, at den linje, som Venstre, men også andre partier som f.eks. Socialdemokratiet, gennem længere tid har haft, er, at man fører debatten. Det gjorde man også under den tidligere VK-regerings tid, og tidligere statsminister fru Helle Thorning Schmidt sagde jo også, at hun var imod tørklæder, og at det var noget værre noget, især på små piger.

Men mens vi har haft debatten – og debatten har jo faktisk taget til i det offentlige rum, for vi diskuterer de her ting mere og mere – kan man se, at i takt med at man argumenterer politisk for, at der skal være færre af de her symboler og islam skal fylde mindre i det offentlige rum, er det faktisk gået modsat i virkelighedens verden. Det fylder faktisk mere og mere.

Derfor kunne man jo godt tillade sig at mene, at den strategi, som ministeren og andre forfølger, ikke virker, og jeg kunne godt tænke mig at spørge, om man ikke på et tidspunkt kunne nå frem til, at det simpelt hen er nødvendigt at genoverveje strategien og se på, at der er behov for at tage nogle lovgivningsmæssige initiativer, hvis man ønsker, at det skal fylde mindre i det offentlige rum.

Værsgo til ministeren.

Der er flere ting at sige til det. Når det fylder mere i hverdagen og man ser relativt mange med tørklæde på – og det synes jeg også man gør – så kan det jo sådan set også hænge sammen med, at der igennem en årrække er ført en meget lempelig udlændingepolitik, som har betydet, at tilstrømningen har været meget stor, og derfor er det jo afgørende netop at få bremset tilstrømningen.

Men jeg mener sådan set helt ærligt, at vi står stærkest ved at tage debatten, og det er jo det, man f.eks. kunne se på den uddannelsesinstitution i Lyngby, tror jeg det var, hvor der netop var en diskussion om, om man kunne bære niqab til undervisning. Der skred institutionen ind, og jeg synes rent faktisk, at man som dansker eller institution står stærkest ved at sige, at det vil man ikke have, frem for at skubbe Folketinget foran sig ved at henvise til en lovgivning om det og så ligesom selv undvige den debat. Jeg mener faktisk, man står stærkest ved at tage debatten up front.

Værsgo, spørgeren.

Jeg er helt enig i, at det hænger sammen med tilstrømningen til Danmark, og derfor er det bedste, man kan gøre, at begrænse tilstrømningen. Det er der ikke nogen tvivl om. Men man må også bare sige, at nu har indvandringen nået et sådant omfang og der er kommet så mange mennesker til landet, at det ikke er nok bare at tage debatten.

Jeg synes i øvrigt, det ville være fint, hvis der kunne komme en opfordring herfra, og jeg sender den gerne på vegne af Dansk Folkeparti, om, at man lokalt ude på uddannelsesinstitutionerne forbyder eleverne at bære f.eks. burka og niqab og også meget gerne det muslimske tørklæde. Det ville være en god opfordring at sende i fællesskab. Men jeg vil stadig væk holde på, at det bedste ville være lovgivning, og Venstre og andre partier har jo også tidligere været med på eksempelvis at forbyde dommere at bære religiøse symboler.

Værsgo.

Jeg vil umiddelbart gætte på, at hvis vi sendte sådan en opfordring til institutioner, ville Dansk Folkeparti, muligvis endda med hr. Martin Henriksen i spidsen, sige, at det slet ikke er nok, og at regeringen nu igen svigter. Man sender bare en opfordring, og man vil ikke være med til at lovgive.

Men hvis det er det, Dansk Folkeparti vil, kan vi da overveje at tage diskussionen i det offentlige og sige, at det synes vi da man skulle overveje rundtomkring på institutionerne. Det har jeg ikke noget imod. Den diskussion vil jeg meget gerne rejse, også sammen med hr. Martin Henriksen.

Når det er sagt, mener jeg bare, at vi står os bedst ved at tage diskussionen lokalt. For der er et eller andet forkert i bare at skubbe lovgivningen foran sig og sige, at der er nogle andre, der har besluttet det her.

Hr. Martin Henriksen, værsgo.

Tak for det. Jeg synes, det ville være godt, hvis regeringens ministre, det kan være undervisningsministeren, udlændingeministeren eller andre ministre, ville sende det, man populært kalder et hyrdebrev, ud til de forskellige institutioner og på den måde opfordre dem til at indføre et tørklædeforbud eller et burkaforbud. Det ville være rigtig godt. Det ville vi ikke kritisere regeringen for at gøre. Vi ville nok sige, at vi godt kunne tænke os lidt mere – det ville vi helt sikkert sige – men vi ville bestemt ikke kritisere regeringen for at gøre det; det ville være meget positivt.

Jeg vil høre, om ikke ministeren kan se, at i og med der er den indgangsvinkel til det, at man i sidste ende lokalt skal træffe beslutning om det her, så risikerer vi at få en praksis og nogle regler ét sted og på nogle uddannelsesinstitutioner og på nogle offentlige institutioner, og på nogle andre offentlige institutioner er der så nogle helt andre regler og en helt anden praksis. Det kan vel ikke være tilfredsstillende, at man faktisk ikke har ét sæt nationale regler på området, men at man har mange lokale regler.

Tak til hr. Martin Henriksen. Værsgo til ministeren.

Det kunne jo simpelt hen også være, fordi man på nogle institutioner har de her problemer, og på andre har man ikke. Igen vil jeg sige, at vi må vedgå, at her skilles vandene. Jeg mener reelt set, at vi står os bedst ved, at hver enkelt må stå på det værdisæt, som Danmark er bygget på, herunder ligestilling. Jeg mener, at tørklædet er et undertrykkende symbol, og selvsagt er niqab og burka det også. Men vi står os bedst ved det, for der er noget i det med, at man bare kan skubbe andre foran sig. Her bliver man nødt til at tage diskussionen ansigt til ansigt. Jeg tror rent faktisk på, at det er stærkere, end hvis man bare lovgiver.

Tak for det. Så er spørgsmålet sluttet.

Det næste spørgsmål er til uddannelses- og forskningsministeren af hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.