Spm. nr. S 598

33) Til ældreministeren af:

Bjarne Laustsen (S) (medspørger: Astrid Krag (S) ) :

Hvor mange flere midler mener ministeren der skal tilføres ældreområdet, hvis alle øvrige plejehjem skal have samme standard, som plejehjemmet Lotte havde, jf. det 2-siders økonominotat fra Frederiksberg Kommune, der dokumenterer, at plejehjemmet Lotte havde 20 pct. højere driftsudgifter end andre plejehjem i Frederiksberg Kommune og 50 pct. højere forplejningsudgifter, jf. http://www.frederiksberg.dk/Politik-og-demokrati/DagsordnerOgReferater/Kommunalbestyrelsen/09-12-2013/98f3c876-4b92-49eb-bd45-eede2aac3729/303579ea-0dfd-4359-aa98-4bc70c824632.aspx?

Værsgo.

Tak. Jeg vil spørge ældreministeren: Hvor mange flere midler mener ministeren der skal tilføres ældreområdet, hvis alle øvrige plejehjem skal have samme standard, som plejehjemmet Lotte havde?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er rigtig glad for, at trekløverpartierne og Dansk Folkeparti i de seneste to finanslove har prioriteret ældreområdet højt og afsat flere midler. For ældreområdet har en høj prioritering for regeringen. Trekløverpartierne har sammen med Dansk Folkeparti i finansloven for 2017 afsat 2 mia. kr. over de næste 4 år til en bedre ældrepleje, heraf er 380 mio. kr. årligt fra i år til at give alle plejehjemsbeboere en halv times ekstra hjælp om ugen, som de selv kan beslutte hvad skal anvendes til.

Derudover er der afsat en pulje på 450 mio. kr. i år til bedre mad til ældre, og det glæder jeg mig over. For det giver kommunerne mulighed for at få køkkenerne tilbage til og duften af mad tættere på de ældre. Samlet set har kommunerne i 2016 budgetteret med øgede udgifter til ældreområdet på 1,2 mia. kr. sammenlignet med 2015, og den foreløbige opgørelse af kommunernes budgetter for 2017 viser, at kommunernes udgifter til ældreområdet stiger med yderligere 700 mio. kr. fra 2016 til 2017, når der tages højde for det løft, der følger af finanslovsaftalerne.

Fakta er altså, at kommunerne samlet set bruger flere penge på ældreområdet under denne regering end under den socialdemokratisk ledede regering. Og det viser med al tydelighed, at ældreområdet har en høj prioritering for regeringen.

Hr. Bjarne Laustsen.

Tak for den bekræftelse af, at penge trods alt betyder noget. Det var jo derfor, at ældreministeren, da hun var leder af plejehjemmet Lotte, kunne rejse rundt i landet og fortælle om rigtig mange positive historier ude på Lotte, og der var journalister, der pligtskyldigt holdt mikrofonen og hørte på det og gjorde hende til ridder af det bedste plejehjem, der blev drevet i Danmark. Men der var jo ikke nogen, der spurgte, om det skyldtes, at man fik flere midler, både til plejen og til forplejningen osv. Det blev der overhovedet ikke stillet spørgsmål til. Det, der bare blev sagt, var, at det var, fordi der var en god ledelse, og så måtte man jo forstå, at når der ikke var tale om flere midler, så var det, fordi alle de andre plejehjem i Danmark blev drevet dårligt og de ikke havde forstand på det. Men det havde man ude på Lotte.

Det er jo derfor, når vi nu for første gang i historien har fået en ældreminister – tillykke med det – at jeg tror, det er sådan, at folk, vores vælgere, vores borgere, godt kunne tænke sig at høre mennesket fru Thyra Frank fortælle noget om, hvilke intentioner hun har for hele ældreområdet. Derfor: Kan man overføre det, der foregik ude på plejehjemmet Lotte, til alle de andre plejehjem, som ministeren tidligere har ment ikke klarede sig så godt som det plejehjem, hun selv var ansat på?

Ministeren.

Jeg vil gerne understrege, at det aldrig har været mit ønske, at alle plejehjem skulle være som plejehjemmet Lotte. Plejehjem skal være forskellige, ligesom mennesker er forskellige, og de skal adressere de behov, de enkelte beboere har. For nogle beboere er det vigtigt, at det er aktiviteter, for andre er det fysiske rammer, en god udsigt, og også maden kan have en betydning for folk, endog en meget stor betydning. Vi må derfor aldrig komme til at tro, at der kan findes en standardskabelon for alle plejehjem i hele Danmark. For mig er det helt afgørende, at det enkelte plejehjems værdier er tydelige for såvel beboere som pårørende. Det giver nemlig en mulighed for at vælge det plejehjem, der passer bedst til den enkelte beboer.

Hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Nu har ministeren vistnok været minister i et par måneder, og jeg har hørt en masse besvarelser på spørgsmål, og det er jo fint. Men jeg tror, vi alle sammen har et behov for at høre lidt mere om hos ældreministeren, når vi har fået sådan en, hvad det præcis er de ældre kan forvente sig. Hvad er det, der ikke duer derude i dag? Hvad er det, der skal laves om? Det kan godt være, at man har haft nogle mennesker siddende til at finde ud af det her, men når vi nu har en minister, tror jeg virkelig, at folk derude tænker: Hvad er det, der skal ske med vores plejehjem? Skal der ændres på tingene? Jeg tror da, som ministeren siger, at både maden er vigtig – det kan vi alle sammen godt lide – men også, at der er en god ledelse. Men det ved vi også kræver, at der er nogle ressourcer, og ministeren siger jo, at penge betyder rigtig meget. Så derfor: Ville de plejehjem, der ikke har så meget, kunne gøre det bedre, hvis de fik nogle flere penge? Tak.

Ministeren.

Jeg er jo glad for, at jeg er en del af en regering, som prioriterer ældreområdet, og som jeg lige nævnte før, steg kommunernes budgetterede udgifter på ældreområdet i 2016 sammenlignet med 2015, og budgetterne ser ud til at stige yderligere i 2017. Så kommunerne bruger altså samlet set flere penge på ældreområdet under denne regering. Regeringen anerkender, at den demografiske udvikling i de kommende år vil lægge et pres på dele af den offentlige sektor, men fordi der kommer flere ældre, betyder det jo ikke, at man automatisk kan sige, at der så skal tilføres et bestemt beløb til ældreområdet for at fastholde det samme serviceniveau. Stigningen i antallet af ældre er jo primært blandt de yngste af de ældre, som er mindre plejekrævende, og sundhedstilstanden hos de ældre er gudskelov også blevet forbedret, bl.a. på grund af rehabilitering ude i kommunerne, så deres plejebehov er blevet mindre.

Så er det medspørgeren, og det er fru Astrid Krag.

Tak. Jeg skal gøre det rigtig kort, for jeg vil sådan set følge op på det spørgsmål, jeg før var medspørger på, fordi det er det samme dokument, der er vedhæftet det her spørgsmål. To gange spurgte jeg helt konkret ministeren, om hun havde læst det dokument fra Frederiksberg Kommune, der var vedlagt spørgsmålet, og som dokumenterer, at plejehjemmet Lotte havde 20 pct. mere til drift og 50 pct. mere til forplejning end de andre plejehjem i Frederiksberg Kommune. Jeg har lige siddet og kigget på det, det er cirka tre A4-sider, kan jeg sige, og det er som sagt tre spørgsmål, ministeren er blevet bedt om at møde op og besvare med udgangspunkt i det her dokument.

Jeg prøver en sidste gang at spørge ministeren her i Folketingssalen og under ministeransvar og alt det, vi ved der gælder og er så højtideligt og vigtigt i vores demokrati, om ministeren har læst de her tre sider fra Frederiksberg Kommune, der er vedlagt de spørgsmål, som ministeren er mødt frem for at besvare her i Folketinget i dag. Det er jo ja eller nej. Papirerne til side! Har ministeren læst det, der er blevet sendt over til ministeren?

Ministeren.

Ja, men så må jeg jo gentage det svar, jeg allerede har givet flere gange. Jeg er bekendt med, at Frederiksberg Kommune har udarbejdet et dokument om en godkendelse af overgangsordningen for OK-centeret Lotte i slutningen af 2013. Som ældreminister har jeg ikke et grundlag for at gå ind i det omtalte dokument fra Frederiksberg Kommune, og det er ikke min opgave som minister for ældreområdet at skulle vurdere, om Lotte i de sidste mange år har været dyrere, billigere, bedre eller dårligere end andre plejehjem.

Fru Astrid Krag.

Jeg er fuldstændig overbevist om, at ministeren har et stort hjerte, der banker for de ældre. Jeg tror faktisk også, ministeren er rigtig glad for, at der er kommet flere penge med i den endelige finanslov, end der var i udspillet. Jeg tror, ministeren håber, der kommer flere penge til de ældre fremover, selv om det ikke ser godt ud. Det er der bare ingen tvivl om, overhovedet, men der er bare heller ikke nogen tvivl overhovedet om, at ministeren ikke svarer på det, hun bliver spurgt om.

Spørgsmålet er: Har ministeren læst de tre sider, der er blevet sendt over fra Frederiksberg kommune, som jo slår fast, at ministeren som plejehjemsleder havde langt flere penge at gøre godt med end de andre plejehjem i Kommunen? Og fordi ministeren nu ikke har villet svare på substansen i det ad rigtig mange omgange, både tidligere og her i dag, så har jeg simpelt skrællet alt det væk og beder bare ministeren fortælle mig, om hun har læst et dokument, der er blevet sendt over sammen med hele tre spørgsmål, som ministeren er her for at besvare under ministeransvar i dag.

Det er ikke noget, man behøver at tage det der papir med, at man »er bekendt med«, frem igen og læse det højt, for det har vi nu hørt mange gange. Det er sådan set bare at svare. Og jeg kan jo ikke stille uddybende spørgsmål, så nu kan ministeren med ro i sindet bare sige: Ja, jeg har læst det. Eller: Nej, jeg har ikke læst det.

Ministeren.

Jamen jeg har også hørt spørgsmålet rigtig mange gange, og derfor vil svaret blive det samme. Jeg er bekendt med, at Frederiksberg Kommune har udarbejdet et dokument om en godkendelse af overgangsordningen for OK-centeret Lotte i slutningen af 2013. Men som ældreminister har jeg ikke et grundlag for at gå ind i det omtalte dokument fra Frederiksberg Kommune, og det er ikke min opgave som minister for ældreområdet at skulle vurdere, om Lotte over de sidste mange år har været dyrere, billigere, bedre eller dårligere end andre plejehjem.

Hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Jeg har bare et enkelt spørgsmål, og så har jeg en opfordring, som jeg håber ministeren vil tage imod. Først er det spørgsmålet om det der med flere penge, for det kan jo gøres op på rigtig mange måder, og når der kommer flere ældre, må det jo også kræve flere penge, men det er ikke sikkert, at der er afsat flere midler til den enkelte, i forhold til at der bliver brugt flere penge på området. Så om det skulle træffe sig, at der fremover er flere penge til den enkelte ældre, end der har været tidligere, vil jeg gerne have ministeren til at redegøre for.

Det andet er simpelt hen en opfordring, det er et godt tilbud, som jeg håber ministeren vil tage imod: Skulle vi ikke tage ud i virkeligheden, fru Thyra Frank? Skulle vi ikke tage en tur til Rebild og se på et plejehjem eller tage op på Rebildhus og holde et møde der og bede folk om at komme og høre om alle de initiativer, som ministeren og den nye regering har? Så kan vi få en snak med folk. For jeg kan da godt forstå, at det kan være lidt træls at svare på spørgsmål og alt muligt andet om fortiden og sådan noget. Men så snakker vi om fremtiden, og så tager vi ud og snakker en dag, og vi kunne gøre det en onsdag, hvor man ikke behøver at være her i salen, så vi tager op til Nordjylland, på Rebildhus, og det vil jeg bare lige høre om ikke ministeren ville synes var en rigtig god idé.

Jeg skal lige sige, at ministeren behøver at være her i salen, hvis der er nogen, der stiller spørgsmål til ministeren – om onsdagen – så på den måde er den måske ikke så fredet.

Men nu er det ministeren for at svare.

Jamen det lyder dejligt med det, spørgeren foreslår. Det er faktisk en af de ting, som jeg også allerede er i gang med at planlægge, nemlig at jeg selvfølgelig vil ud og tale med borgerne og beboerne på plejehjemmene og ældrerådene for at høre, hvordan det ser ud, i forbindelse med det afbureaukratiseringsforslag, der ligger. Så jeg må sige, at jeg er rigtig glad for, at vi nu kan se frem og blive konstruktive, med hensyn til hvordan vi kan sørge for, at de ældre får en bedre tilværelse, og meget gerne i fællesskab.

Jeg må så med hensyn til det her med økonomien sige, at kommunerne i 2016 samlet set har budgetteret med øgede udgifter til ældreområdet på 1,2 mia. kr. sammenlignet med 2015. Og den foreløbige opgørelse af kommunernes budgetter for 2017 viser, at kommunernes udgifter til ældreområdet stiger med yderligere 700 mio. kr. fra 2016 til 2017, når der tages højde for det løft, der følger af finanslovsaftalerne.

Tak til ældreministeren og til hr. Bjarne Laustsen og fru Astrid Krag.

Hermed er spørgsmålet sluttet, og spørgetiden er afsluttet.