Spm. nr. S 585

20) Til børne- og socialministeren af:

Yildiz Akdogan (S) :

Er det ministerens vurdering, at ulighed, herunder økonomisk ulighed, ikke udgør et problem for en række af de målgrupper, som hører under børne- og socialministerens ressortområde, herunder eksempelvis hjemløse og børn af forældre, der er ramt af kontanthjælpsloftet?

Værsgo til oplæsning.

Tak for det formand. Er det ministerens vurdering, at ulighed, herunder økonomisk ulighed, ikke udgør et problem for en række af de målgrupper, som hører under børne- og socialministerens ressortområde, herunder eksempelvis hjemløse og børn af forældre, der er ramt af kontanthjælpsloftet?

Så er det ministeren.

Vi fortsætter lidt i samme boldgade. Derfor kan jeg også fortsætte med at sige, at jeg helt klart mener, at vi skal have fokus på ulighed. Jeg synes bare, det er ærgerligt, at vi i øjeblikket ser så ensidigt et fokus på det økonomiske. Vi kan bl.a. skabe bedre forhold for socialt udsatte ved at have en socialpolitisk tilgang, så de får hjælp til deres sociale problemer og dermed kommer videre. Det er den her trappe, jeg talte om, som gør, at man altså kommer tættere på arbejdsmarkedet.

I Danmark er det sådan, at børns indkomst som voksne kun i ret beskedent omfang afhænger af deres forældres indkomst. En årsag er bl.a., at børn kan vælge uddannelse efter evner og lyst uden at skele til forældrenes økonomiske formåen. I mange andre lande er der faktisk en væsentlig større sammenhæng mellem indkomstniveauerne fra den ene generation til den anden.

Der er også derfor, jeg er meget mere optaget af de sociale afsavn og de sociale problemer, som vi altså skal hjælpe mennesker ud af. Her ser vi altså ulighed, for vi ser ulighed, når børn og unge klarer sig dårligere i skole og uddannelse. Det er ulighed, når mennesker med sociale problemer, psykiske vanskeligheder eller handicap står på kanten af fællesskabet og ikke kan komme ind. Og det er også ulighed, når nogle børn vokser op i brudte familier med dertil hørende konflikter. Det er ulighed, når mennesker er faldet så langt væk fra fællesskabet, at de ikke kan opsøge samfundets goder, fællesskab og glæder. Og vi løser ikke bare alt det ved at hæve overførselsindkomster, for der er så mange løsninger, og løsningerne er mangefacetterede og nogle helt andre. Vi har en mangfoldighed af løsninger, vi sådan set kan bruge til gavn for de her målgrupper. Det er løsninger, som er sociale og altså ikke abstrakte diskussioner om økonomisk ulighed.

Spørgeren.

Det var en lang smøre. Det overrasker mig, at ministeren afslutter med at sige, at økonomiske indikatorer eller tal er abstrakte. Det kan godt være, at det er abstrakt for ministeren, men det er det altså ikke for konkrete mennesker, som bliver ramt af kontanthjælpsloftet. Den ene kan vi læse om i dag. Hun hedder Christina. Det er i øvrigt ikke hendes rigtige navn, men redaktionen er bekendt med hendes identitet. Det er en enlig mor, der bor i det nordvestlige København og er blevet ramt af dette famøse kontanthjælpsloft, som har en konsekvens for hendes boligstøtte. Hendes rådighedsbeløb bliver pludselig beskåret med 2.800 kr. Det betyder så også, at den her enlige mor skal kalkulere, om hun har råd til en ny flyverdragt til sin søn, eller skal hun måske købe nye bukser til ham, fordi han er vokset fra de gamle. Jeg bliver lidt overrasket, når ministeren siger, at det er abstrakte termer. Det er det ikke for en ganske almindelig enlig mor. Det er ikke abstrakt, om hendes rådighedsbeløb bliver beskåret. Det er det, der sker, og det, der er sket, og det gælder for rigtig, rigtig mange mennesker. Omkring 43.000 børn er ramt af kontanthjælpsloftet og lige så mange af 225-timersreglen.

Så vi har altså at gøre med, at det, der har været motivet for kontanthjælpsloftet, nemlig at motivere folk til at komme i arbejde, ikke altid har haft den effekt, for det har kun gjort, at uligheden er blevet større. Det går ud over nogle af de mest sårbare grupper i vores samfund. Det er børn, som ikke har valgt at være i den situation, de er i. Nu er ministeren jo også minister for børneområdet.

Synes ministeren, det er den rigtige metode og den rigtige politik at løfte en familie på at ramme dem på pengepungen, for det er det, der sker lige nu? Børn kommer til at vokse op i økonomisk ulighed.

Så er det ministeren.

På en eller anden måde bliver det lidt polemisk, når spørgeren siger, at det er en lang smøre. Jeg synes faktisk, at det, jeg sagde, var rigtig, rigtig vigtigt. Det, jeg sagde, var, at vi har brug for sociale indsatser, der virker. Vi har simpelt hen brug for et større vidensgrundlag, så de indsatser, der bliver sat i værk, også er nogle, de kommer de udsatte til gavn. Det er kernen i socialpolitikken. Det er ikke at negligere noget som helst, når jeg har det fokus. Jeg har faktisk et ønske om at gøre en konkret forskel. Jeg tror sådan set, vi er enige om, at den konkrete forskel for mennesker, som er socialt udsatte, som er på kanten til fællesskabet, er de sociale løsninger. Det er ikke et spørgsmål om en højere økonomisk ydelse.

Når vi taler om børnene, vil jeg sige, at kontanthjælp er en midlertidig ydelse. Der skulle gerne være en vej væk fra kontanthjælpen over på arbejdsmarkedet. Vi svigter børnene, hvis vi ikke insisterer på, at forældrene kommer i beskæftigelse, fordi det er det bedste, også for børnene.

Tak. Vi er inde i 30-sekundersdialogen lige nu – sådan til venlig opfordring.

Værsgo til spørgeren.

Ministeren må også være enig i, at problemerne hænger sammen. Det betyder, hvis man er uden for arbejdsmarkedet og gerne vil søge job, at man pludselig bliver ramt på pengepungen – 2.800 kr. for Christina, der bor i Nordvest med sin søn. 2.800 kr. om måneden er mange penge, og derfor kan man ikke snakke om, at vi skal tænke i helheder, når det konkret er sådan, at det økonomiske indgreb i den her families dagligdag har så store konsekvenser. Så er man også nødt til at se på, hvad det betyder, og om det er den rigtige metode, at man via økonomien presser familien og så håber på, at så skal Christina nok komme i arbejde, og så skal sønnen nok få en flyverdragt.

Jeg mener bare, at ministeren lidt mangler den sammenhæng, i forhold til at vi er nødt til at tænke på det også i forhold til det økonomiske.

Min opfordring var også til spørgeren.

Ministeren, værsgo.

Jamen jeg anerkender da sådan set, at kontanthjælpsloftet også har konsekvenser. Jeg vil bare gerne gå skridtet videre end det. Jeg vil gerne gå skridtet videre, og jeg tror i virkeligheden også, at ordføreren er enig med mig i, at det er for ensidigt alene at fokusere på ydelsens størrelse, for det, jeg bliver mødt med som socialminister, er jo, at det typisk er nogle andre problemer, der er i spil, når man spørger ind til, hvorfor den pågældende er ledig eller er langt væk fra arbejdsmarkedet. Så er det jo sociale problemer, der træder frem. Og det er jo derfor, at jeg som socialminister har som fokus på socialområdet at arbejde på hver eneste dag at skabe indsatser, som vi ved virker, og som er til gavn for de mennesker, sådan at de altså bliver hjulpet til at være selvhjulpne og til også at kunne skabe en ramme for deres børn. For det er sådan set det, vi gerne vil, og lige nu sidder vi jo og forhandler en børneramme, som netop har fokus på de mest udsatte børn.

Tak. Spørgeren.

Jeg er glad for at høre, at ministeren er enig med mig i, at kontanthjælpsloftet har konsekvenser. Og derfor vil jeg bare stille et ganske simpelt spørgsmål: Mener ministeren så også, at det bidrager til ulighed og har konsekvenser for de børn, der vokser op i ulighed?

Ministeren.

Nu har vi diskuteret ulighedsbegrebet, og jeg køber ikke så ensidigt et begreb. Men jeg vil da godt gå så langt som til at sige: Ja, kontanthjælpsloftet har konsekvenser. Det har jeg sagt i adskillige samråd efterhånden, så det er der sådan set ikke noget nyt i. Jeg insisterer bare på, at vi bliver nødt til at diskutere det mere nuanceret, og at vi bliver nødt til at have socialpolitikken present i forhold til de målgrupper, som det hele handler om på det her område.

Tak til spørgeren.

Vi fortsætter med samme minister, børne- og socialministeren, og spørgeren er hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet.