Spm. nr. S 569

2) Til udenrigsministeren af:

Kenneth Kristensen Berth (DF) :

Er udenrigsministeren enig i sin forgængers udtalelser til Bloomberg News den 12. august 2016, hvor denne understregede, at et af de vigtigste parametre for Danmark i forhandlingerne med Storbritannien er »at sikre sig, at Storbritannien ikke får nogle fordele, som vi andre ikke har«, og er ministeren ikke enig i, at dette standpunkt reelt er en tilslutning til en forhandlingsmæssig ambition, der handler om, at Storbritannien skal straffes for at melde sig ud af EU, snarere end at varetage Danmarks interesser, hvor Storbritannien er en central samhandelspartner?

Værsgo.

Er udenrigsministeren enig i sin forgængers udtalelser til Bloomberg News den 12. august 2016, hvor denne understregede, at et af de vigtigste parametre for Danmark i forhandlingerne med Storbritannien er »at sikre sig, at Storbritannien ikke får nogle fordele, som vi andre ikke har«, og er ministeren ikke enig i, at dette standpunkt reelt er en tilslutning til en forhandlingsmæssig ambition, der handler om, at Storbritannien skal straffes for at melde sig ud af EU, snarere end at varetage Danmarks interesser, hvor Storbritannien er en central samhandelspartner?

Værsgo til ministeren.

Nej, det er jeg faktisk ikke enig i. Og hvis man bruger det citat, der bliver sagt, så er det, at man, som jeg læser det, sikrer sig, at Storbritannien ikke får nogle fordele, som vi andre ikke har. Det er da at varetage danske interesser. Det kan da ikke være rigtigt, at man fra Dansk Folkepartis side mener, at nu skal vi bare gøre, lige præcis som briterne siger, og derefter skal danske virksomheder så møde tekniske handelshindringer, toldbarrierer, og hvad ved jeg, som de måtte ønske at stille op, fordi Dansk Folkeparti har kæmpet kampen for, at de bare skulle have fri adgang den ene vej, og så kan der komme en situation, hvor vi ikke får fri adgang den anden vej. Der bliver vi da nødt til at have en balanceret aftale. Jeg forstår simpelt hen ikke den her renden i byen på briternes vegne fra Dansk Folkepartis side.

Værsgo til spørgeren.

Jeg forstår ikke ministeren her, for igen forsøger ministeren at opstille en stråmand, som ingen reelt set kan mene har nogen gang på jord. Hvis man indgår en aftale om frihandel mellem Storbritannien og EU efter model CETA f.eks., altså den canadiske frihandelsaftale, er det da indlysende klart, at den forpligtelse, der vil ligge i sådan en aftale, er en fælles enighed om, at man ikke laver toldskranker, hverken for så vidt angår varer, der går fra Danmark og andre EU-lande ind i Storbritannien eller den anden vej. Det er jo simpelt hen definitionen på, hvornår man har en frihandelsaftale. Så hvis vi nu lægger til grund, at det bliver en frihandelsaftale, som alle mulige andre frihandelsaftaler er, har jeg simpelt hen svært ved at forstå, hvordan regeringen så kan sige, at dens udgangspunkt er, at Storbritannien ikke skal have nogen fordele, som vi andre ikke har.

Hvis vi nu tager den canadisk-europæiske frihandelsaftale, er der toldfrihed på 99 pct. af de produkter, som Canada kan sælge til Europa og den anden vej rundt. Hvis man forestiller sig det samme, for så vidt angår Storbritannien, har Storbritannien altså betalt med told på 1 pct. af de varer og tjenesteydelser, som Storbritannien eksporterer, for at undgå at have fri indvandring fra Østeuropa til Storbritannien. Det tror jeg sådan set er en pris, man fra britisk side vil være parat til at betale. Men hvordan harmonerer det så med det her med nogle fordele, som vi ikke skal have? For så har Storbritannien jo de facto en fantastisk fordel, hvis man indgår sådan en aftale. Så har Storbritannien jo toldfrihed, reel adgang til det indre marked, men uden den her tilstrømning af østeuropæere og sydeuropæere, som vil arbejde i Storbritannien.

Så hvis ministeren ikke vil erkende, at det er model CETA, vi arbejder ud fra, må det jo være en anden model, og så er det netop en model med toldskranker, med mure, med grænser over for danske varer, der så skal eksporteres til Storbritannien. Så jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvordan man kan have begge synspunkter på samme tid. I mine øjne er det simpelt hen modstridende, selvmodsigende.

Værsgo til ministeren.

Jeg kan så ikke forstå, hvor i alverden problemet ligger i, at man sikrer sig, at Storbritannien ikke får nogen fordele, som vi andre ikke har. Det er da at forsvare Danmarks interesser. Det må da være det rigtige, også set fra Dansk Folkepartis side. Hvorfor er det, at man vælger at stille sig op i en position, hvor det åbenbart er briternes interesser, der skal forsvares, og ikke de danske interesser, der skal forsvares? Det er da spørgeren, der opstiller en stråmand om, at der skulle være en uenighed her, hvis vi er enige om – og det håber jeg så stadig væk vi er – at danskernes interesser og danske virksomheders interesser skal forsvares. Det er vi da nødt til at have som udgangspunkt i den situation, der er opstået. Briterne har valgt, at de vil forlade EU. Fred være med det, det er deres frie valg, og det bakker jeg dem fuldt op i, hvis det er det, de ønsker. Og så skal vi have nogle aftaler, der er balancerede, og det er egentlig bare det, og det burde vi jo være enige om.

Værsgo.

Vi er fuldstændig enige om, at danske virksomheder stadig skal kunne eksportere for 70 mia. kr. til Storbritannien, men det kan bare ikke rummes under den her overskrift med, at Storbritannien ikke skal have nogle fordele, som vi andre ikke har. For hvis der skal være mulighed for at eksportere varer til Storbritannien, indebærer det jo, at der skal være en frihandelsaftale, og det indebærer, at den frihandelsaftale gør, at man ikke skal have adgang for østeuropæere og andre til at komme ind på det britiske arbejdsmarked og arbejde. Så derfor kan jeg simpelt hen ikke se, hvordan man kan forene de to ambitioner. Det må være sådan, at det er danske virksomheders interesser, der står øverst, og så må den der solidaritetstaktik nede fra EU parkeres ude på sidelinjen.

Ministeren.

Jeg kan så åbenbart bare konstatere og forstå, at Dansk Folkeparti mener, at briterne skal være i en situation, hvor de har nogle fordele, som vi ikke har. Det er jeg ikke enig i.

Værsgo.

Det forstår jeg simpelt hen ikke, for ministeren siger, at det afgørende for ham er, at danske virksomheder stadig væk skal kunne eksportere varer til Storbritannien – og det er jeg enig med ministeren i – men det indbefatter jo så, at hvis det skal ske fremover, vil det betyde, at Storbritannien har nogle fordele, som vi ikke har. Det må man så være parat til at købe for netop at tilgodese danske virksomheder. Det er vores femtestørste handelspartner, vi har med at gøre. Vi eksporterer langt mere til Storbritannien end til Frankrig og Italien. Så jeg forstår ikke, hvorfor man ikke bare melder klart ud og siger: Vi vil godt indgå i en frihandelsaftale med Storbritannien med udgangspunkt i CETA.

Ministeren.

Det, der er den danske udmelding, er, at vi kæmper for Danmark, at vi kæmper for danskernes og danske virksomheders interesser, og det er det, vi går ind med i de forhandlinger, som nu kommer, når briterne på et tidspunkt trykker på knappen. Det har vi jo til gode at se, men når den situation opstår, er det det, der er vores udgangspunkt. Og det burde vi, synes jeg, kunne forenes om, i stedet for at vi sidder hernede i salen nu, hvor der er én part, som åbenbart kæmper for briternes interesser, at de skal have nogle særfordele, som danskerne ikke skal have. Vi skal da finde en balanceret løsning her, og jeg står på det synspunkt, at vi skal kæmpe for Danmark og for danskernes og danske virksomheders interesser i den her situation, og så skal vi finde en balanceret løsning.

Spørgeren.

Jeg må sige, at jeg forstår det simpelt hen stadig ikke, for det er jo indlysende for enhver, at hvis man skal kæmpe for danske virksomheders interesser, kæmpe for den eksport på 70 mia. kr., så indbefatter det et udgangspunkt, der hedder, at der ikke skal være toldsatser mellem Storbritannien og EU. Altså, kan vi blive enige om det? Kan vi blive enige om, at det er udgangspunktet for regeringen?

Ministeren.

Udgangspunktet for regeringen er, at briterne har ønsket at melde sig ud, og at de ikke ønsker at være en del af det indre marked, og at vi nu så skal finde en ny aftale, hvorpå vi kan arbejde sammen. Det udgangspunkt, der er regeringens, er, at vi kæmper for danskernes, for de danske virksomheders og for Danmarks interesser i den situation, og vi ønsker at finde en fair og afbalanceret løsning, hvor det ikke er sådan, at den ene part har nogle oplagte fordele, som den anden part ikke har. Der må der være rimelighed i det, for ellers er der ikke lige konkurrence.

Tak for det. Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er til udenrigsministeren af hr. Peter Hummelgaard Thomsen, Socialdemokratiet.