Spm. nr. S 568

1) Til udenrigsministeren af:

Kenneth Kristensen Berth (DF) :

Hvad er udenrigsministerens holdning til, at EU hårdnakket har fastholdt, at briterne ikke skal regne med at kunne blive i det indre marked, hvis de gennemfører ambitionerne om at kontrollere indvandringen til Storbritannien?

Værsgo for at læse spørgsmålet op.

Tak, fru formand. Hvad er udenrigsministerens holdning til, at EU hårdnakket har fastholdt, at briterne ikke skal regne med at kunne blive i det indre marked, hvis de gennemfører ambitionerne om at kontrollere indvandringen til Storbritannien?

Værsgo til udenrigsministeren.

Egentlig har jeg jo lidt svært ved at se det relevante i spørgsmålet, eftersom briterne jo selv den 17. januar har tilkendegivet, at Storbritannien ikke ønsker at være en del af den frie bevægelighed og det indre marked. Det er ikke nogen hemmelighed, at regeringen havde foretrukket, at Storbritannien ville forblive i det indre marked, men det er jo bare ikke det, der er situationen.

Værsgo.

Det er jo en situation, som Storbritannien er blevet presset ud i, al den stund at de øvrige EU-lande anført af bl.a. Frankrig har været fortalere for en meget hård linje over for briterne. Det er jo så den hårde linje, som efter vores opfattelse har givet bagslag, i og med at Storbritannien nu er blevet tvunget til den her hårde Brexit.

Men hvis vi nu tager det udgangspunkt, at briterne ikke ønsker at være en del af det indre marked, for givet, så er der jo nogle andre muligheder for, hvordan man handelsmæssigt kan holde briterne tæt på Europa. Der synes jeg at det kunne være meget interessant at høre, hvad det er for tanker udenrigsministeren gør sig om det. For sagen er jo den, at Storbritannien ikke er et fuldstændig ligegyldigt land for Danmark. Altså, så vidt jeg kan forstå, havde vi i 2014 en eksport på 70 mia. kr. til Storbritannien, og det vil sige, at det jo ikke er ligegyldigt, om Storbritannien er et land, som vi fremover må forvente at få toldskranker og toldmure op over for. For så bliver det vanskeligere for danske virksomheder at komme ind på det britiske marked.

Nu har vi også set, hvordan der er en åbning fra USA i forhold til at lave en bilateral handelsaftale med Storbritannien. Det har den nyvalgte præsident jo tilkendegivet at vedkommende er parat til, altså simpelt hen at forhandle bilateralt med Storbritannien om sådan en frihandelsaftale. Der er det jo meget interessant at finde ud af hvad regeringens position egentlig er. Hvor tæt på Europa vil man have Storbritannien? Hvad er det for et handelsmæssigt samarbejde, som udenrigsministeren ser foran sig?

Værsgo til ministeren.

Det er jo mit udgangspunkt og regeringens udgangspunkt, at vi skal kæmpe for danskernes interesser, for danske virksomheders interesser i den her situation. Og det betyder tilsyneladende en lidt anden strategi, tror jeg, end den, Dansk Folkeparti lægger op til, hvor man bare siger: Jamen I skal da bare være velkommen til at køre ind over og være med i det indre marked, no problem. Og så står danske virksomheder og danske borgere måske omvendt og bliver konfronteret med toldmure, tekniske handelshindringer, og hvad ved jeg, den anden vej. Det kan jo ikke være rigtigt.

Der synes jeg altså, at det er ret vigtigt, at vi fra dansk side holder fast i, at vi skal sørge for at forsvare vores interesser, danskernes interesser, danske virksomheders interesser, og at vi ad den vej finder en balanceret løsning sammen med briterne, og det tror jeg i øvrigt også briterne er interesseret i.

Tak. Spørgeren, værsgo.

Altså, det ville være første gang i min tilværelse, at jeg havde oplevet en situation, hvor man havde en frihandelsaftale, der gik ud på, at man havde toldmure en vej, men ikke den anden vej, bortset fra når det handler om de her meget dårligt stillede afrikanske lande, hvor man kan lave sådan en ensidig begunstigelse. Så det forestiller jeg mig slet ikke. Men det, jeg hæfter mig ved, er jo, at ministeren siger, at det er danske interesser, der skal varetages. Så må ministeren jo kunne bekræfte, at danske virksomheder har en klar interesse i, at man stadig væk skal kunne handle med Storbritannien uden at betale told.

Værsgo.

Det er jo lige netop det jeg siger at danske virksomheder har en kæmpestor interesse i. Derfor nytter det jo ikke noget, at man bare lægger sig fladt ned og siger, at I skal bare have fri adgang den ene vej, og vi kan så ikke få det den anden vej, men det kan briterne så, fordi de ikke ønsker at være med i det indre marked. Det er jo deres eget udtalte specifikke ønske, og jeg har nok større tiltro til, at det er englænderne, der lægger deres egen strategi, og at de ikke sådan lader sig diktere af, hvad Frankrig og andre lande går rundt og siger. Der kan vi jo ikke have en situation, hvor tingene kun går den ene vej. Det tror jeg heller ikke briterne er interesserede i. Jeg tror, de ønsker en god fælles løsning. Lige nu er der kommet et udspil. Hvordan det egentlig kommer til at køre efter højesteretsafgørelsen i England, kan vi jo ikke rigtig sige noget om endnu.

Værsgo til spørgeren.

Jeg er altså bange for, at ministeren stiller en stråmand op, for det er jo ikke et spørgsmål om, at briterne har ønsket at udtræde af det indre marked. Det, briterne har ønsket at undgå, er jo den store indvandring af i særdeleshed østeuropæere, som er en følge af den måde, de fire friheder er konstrueret på, altså at man også har arbejdskraftens fri bevægelighed. Hvis man havde frihandel uden arbejdskraftens fri bevægelighed, er jeg da overbevist om, at briterne ville være med på det.

Ministeren.

Jeg tror måske, det er lidt voldsomt, at vi fra dansk side skal tolke på, præcis hvad det er, briterne siger ud over de ord, som de faktisk siger. Vi har jo hørt Theresa Mays tale, og den var klar og utvetydig. De ønsker ikke mellemløsninger, de ønsker ikke noget andet end det, som hun har lagt op til, og det er det, jeg som udenrigsminister har at forholde mig til, og herudfra skal jeg så arbejde for danske virksomheders og danskes borgeres interesser.

Jeg forstår egentlig ikke, at der skulle være den store uenighed mellem spørgeren og mig om, at det er det, der er det væsentlige, og ikke at forsvare briternes interesser.

Tak for det. Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er også til udenrigsministeren af hr. Kenneth Kristensen Berth.