Spm. nr. S 548 (omtrykt)

16) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af:

Søren Egge Rasmussen (EL) :

Når udviklingen i den danske fjernvarmesektor i disse år går hastigt i retning af mere anvendelse af afgiftsfritaget importeret biomasse, som reelt ikke er CO2-neutral, og vi samtidig har fået afdækket, at der findes enorme mængder CO2-fri energi i den danske undergrund i form af geotermisk energi, hvilke overvejelser har ministeren så om at afgiftspålægge biomasse for bl.a. at fremme geotermi?

Værsgo til oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Når udviklingen i den danske fjernvarmesektor i disse år går hastigt i retning af mere anvendelse af afgiftsfritaget importeret biomasse, som reelt ikke er CO 2 -neutral, og vi samtidig har fået afdækket, at der findes enorme mængder CO 2 -fri energi i den danske undergrund i form af geotermisk energi, hvilke overvejelser har ministeren så om at afgiftspålægge biomasse for bl.a. at fremme geotermi?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Lad mig starte med at slå fast, at geotermi er en del af den grønne omstilling og den fortsatte udbygning med vedvarende energi. Jeg er glad for, at der i det nye regeringsgrundlag er sat et ambitiøst mål om, at 50 pct. af det danske energiforbrug i 2030 skal være dækket af vedvarende energi. Det sætter en god overordnet ramme for de kommende års VE-udbygning og vil medvirke til at skabe sikkerhed for de kommende års investeringer i den grønne omstilling.

Der sker flere ting med betydning for geotermien for tiden. PSO-aftalen er godt nyt for geotermien. Afskaffelsen af PSO-afgiften på elregningen vil gøre det mere attraktivt at bruge el til f.eks. opvarmning og ikke mindst eldrevne varmepumper, der er en nøgleteknologi for geotermien, som under danske forhold sjældent kan levere varme til fjernvarmenettene uden et temperaturløft. Afskaffelsen af PSO-afgiften mindsker afgiftsspændet mellem afgiftsfritaget biomasse og eldrevne varmepumper, men det udlignes ikke. Derfor indgår det også som en del af PSO-aftalen, at vi skal se på, hvordan en samfundsøkonomisk uhensigtsmæssig omstilling til biomasse kan undgås, og hvordan brugen af eldrevne varmepumper kan fremmes.

Regeringen har et oplæg klar i løbet af foråret 2017. I afgift- og tilskudsanalysen analyseres, hvordan afgifts- og tilskudssystemet på energiområdet kan indrettes mere hensigtsmæssigt. Delanalyse 4 skal bl.a. se på den samlede balance i afgifts- og tilskudssystemet, herunder balancen mellem afgifterne på biomasse og alternative brændsler samt elvarme. En afgift på biomasse har senest været forsøgt indført med den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift, men blev som bekendt siden hen opgivet igen. Det er vanskeligt i praksis at indføre en afgift på forureningen fra biomasse. For at få en afgift på biomasse til at fungere i praksis er det nødvendigt at afgrænse det, som afgiftspålægges. Det giver nogle EU-retlige udfordringer. En afgrænsning, som betyder, at alene importeret biomasse pålægges afgift, vil klart være i strid med EU-retten.

Afslutningsvis vil jeg gerne pointere, at FN's klimaforskningspanel isoleret set betragter energiproduktion baseret på biomasse som CO 2 -neutral, og derfor gør vi det også.

Spørgeren.

Tak. I den geotermirapport, som ministeren har fået udarbejdet som en, hvad skal man sige, udgang på energiforliget, står der jo meget præcist, hvad der egentlig er barriererne for at fremme geotermi, og der står klart:

»Den vigtigste barriere for udbygning med geotermi er konkurrencen med ikkeafgiftsbelagte biobrændsler, som forventes at blive den dominerende fjernvarmekilde i de kommende årtier.«

Hvis det er den virkelighed, vi står i, så står vi over for, at der bare sker den her konvertering til mere og mere biomasse i vores varmesystem, og at vi så skal have flere årtier, hvor vi skal støvsuge hele verden for lidt brænde, for at vi kan have et CO 2 -neutralt regnskab.

Jeg vil godt sige til ministeren, at der findes kilder, som siger, at afbrænding af biomasse er CO 2 -neutralt, men hvis skovene ikke vokser op, lige så hurtigt som vi brænder dem af i vores ovne, er det jo en forøget CO 2 -udledning, vi når frem til. Jeg synes ikke, det er en bæredygtig vej at gå at satse på mest mulig import, og det er jo derfor, vi er nødt til at se på, om ikke vi kan finde nogle virkemidler til at få fremmet geotermien i Danmark. Når nu det står så præcist i ministerens egen rapport, at barrieren for geotermien er, at der ikke er afgifter på biomasse, og at det også er den samme barriere, der er, når vi forholder os til de store varmepumper, som ikke er helt konkurrencedygtige med de nuværende regler, fordi biomassen ikke har en afgift, er det da oplagt, at vi går efter at få sikret en eller anden afbalanceret afgift på biomasse.

Jeg vil godt høre ministeren, om en vej, vi kunne gå, ikke kunne være, at man starter med de største værker og dér får lagt en afgift. Hvis det så skal laves på en lovlig måde i forhold til EU, må vi så acceptere, at det både er dansk og importeret biomasse, vi lægger afgifterne på. Men jeg vil godt høre ministeren, om ikke den afgift enten kunne være differentieret, i retning af at det kun er træpiller, som har en afgift, eller at det var al biomasse på de store værker, altså at vi lægger en afgift, så vi kan fremme geotermien.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Enhedslisten burde jo egentlig være rigtig glade for PSO-aftalen, for det indgår faktisk i den meget brede PSO-aftale med et bredt udsnit af Folketingets partier – kun Enhedslisten og Alternativet er ikke en del af aftalen – at vi i løbet af ganske kort tid, her i løbet af foråret, fremlægger overvejelser og forslag til, hvordan man kunne håndtere det her spørgsmål om at undgå, som det sker i dag, at der er en uhensigtsmæssig omlægning, når man f.eks. omlægger til biomasse. Der kunne være andre alternativer, geotermi og varmepumper osv., som ud fra en energi- og klimamæssig betragtning ville være bedre.

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt man kan differentiere afgifterne, ved spørgeren jo godt, at det er forbundet med ofte meget komplicerede forhold, for man kan ikke bare udtage en enkelt og sige, at de skal pålægges afgift, mens andre ikke skal.

Spørgeren.

Jeg tror nu godt, vi kan løse det problem, hvis man bare starter med, at det er de største værker, som får en afgift.

Jeg synes da, det er interessant, at ministeren påtænker at komme med et udspil, som kunne løse det her. Jeg vil godt gøre opmærksom på, at der jo ikke er meget tid. For de varmeværker, som er ved at overveje deres fremtid, også efter den 1. januar 2019, hvor de skal forholde sig til, om de vil ud at lave nogle meget store investeringer i fliskedler, er der jo ikke lang tid, hvis vi skal gøre det rentabelt for dem at vælge andre løsninger som geotermi og store varmepumper. Jeg vil godt høre ministerens kommentar til, at vi har den tidsplan, og at det giver nogle begrænsninger.

Ministeren.

Jeg er ganske enig i, at der er nogle tidsmæssige udfordringer, også med bortfaldet af grundbeløbet til de decentrale kraft-varme-værker med udgangen af 2018. Det giver udfordringer. Det er jo også det, der er baggrunden for, at vi i regeringsgrundlaget netop peger på, at vi skal have kigget på, hvorledes vi kan fremme varmepumper. Det vil jo kræve en eller anden form for ændringer i nogle afgifter eller lignende for at sikre, at de bliver mere konkurrencedygtige. Hvordan vi skal gøre det, vil vi jo få en drøftelse af i forligskredsen, som også Enhedslisten er en del af.

Spørgeren.

Jamen det lyder da positivt. Jeg vil godt høre her til sidst, om ministeren ser en mulighed for, at vi kunne løse problemerne sådan, at vi samtidig både fik fremmet geotermien og fik fremmet de store varmepumper og dermed fik begrænset øgningen af biomasse i de konverteringer, der sker i øjeblikket, og planlagte konverteringer over til fliskedler. Er det noget, ministeren har en vurdering af skal ske tidligt her i foråret, eller er det noget, der venter til slutningen af foråret?

Ministeren.

Det er regeringens opfattelse, at det i første omgang er varmepumperne, der skal kigges på. Det er også de overvejelser, der ligger til grund for det forslag, der er. Det vil være varmepumper, vi kigger på – hvilke muligheder der er. Regeringen er fortsat af den opfattelse, at der også vil ske en udbygning med biomasse, ikke mindst på de centrale kraft-varme-værker. Vi ønsker også at give plads til en bedre udnyttelse og en bedre anvendelse af varmepumper.

Vi siger tak til ministeren og siger tak til spørgeren.

Vi går videre til spørgsmål 18 (Spm. nr. S 574) til børne- og socialministeren af Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet.