Spm. nr. S 526

9) Til beskæftigelsesministeren af:

Bent Bøgsted (DF) (medspørger: Claus Kvist Hansen (DF) ) :

Hvilke tiltag mener ministeren der skal til for at få 30.000 flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde ud over kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, der jo er vedtaget?

Skriftlig begrundelse

Beskæftigelsesministeren har til Børsen udtalt, at han sætter et mål for sig selv om, at 30.000 jobparate skal i arbejde, og at flygtninges beskæftigelsesfrekvens skal løftes til 50 pct.

Værsgo til hr. Bent Bøgsted til at læse spørgsmålet op.

Tak, formand. Spørgsmålet lyder:

Hvilke tiltag mener ministeren der skal til for at få 30.000 flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde ud over kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, der jo er vedtaget?

Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Jeg må først starte med at glæde mig over, at det går godt på det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsen stiger jo som bekendt, og ledigheden falder. Det er noget, som vi i Folketinget jo kun kan være rigtig glade for at se. Det betyder både noget for de mennesker, der får et arbejde, men ikke mindst også for dansk økonomi. Med kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen har vi fået foretaget nogle helt nødvendige ændringer, så det nu kan betale sig for personer i kontanthjælpssystemet at arbejde.

Nu kommer vi også til at bruge det spirende opsving til at få flere mennesker ind på arbejdsmarkedet. Der er som bekendt 764.000 personer i den arbejdsdygtige alder, der modtager offentlig forsørgelse, og det koster vækst og velstand, som jo finansierer det danske velfærdssamfund, hvis vi ikke gør en større indsats for netop at få nogle af de mennesker, som er i stand til at arbejde, ind.

Derfor deler jeg heller ikke det synspunkt, som flere fremtrædende økonomer har været fremme med, om, at potentialet for at øge arbejdsudbuddet yderligere ved at få mennesker væk fra offentlig forsørgelse nu er ved at være udtømt. Det mener jeg simpelt hen er forkert. Derfor er det jo i den sammenhæng også vigtigt at notere sig, at jeg i forbindelse med et interview i Børsen har trukket regneeksempler frem om, at hvis vi f.eks. fik de ca. 30.000 jobparate kontanthjælpsmodtagere ind på arbejdsmarkedet, ville de offentlige finanser kunne blive styrket med ca. 7½ mia. kr. årligt – det ville også være et kæmpe skridt i forhold til de mennesker, der i dag ikke har et job – og kan man bare få 5.000 af dem i job, er det altså 1,25 mia. kr. årligt. Det viser med andre ord, at der er et stort potentiale for at øge beskæftigelsen. Jeg har også noteret mig, at Dansk Folkeparti i det interview, jeg gav til Børsen, hvor der var udtalelser fra Dansk Folkeparti, er enig i det.

Hvad har regeringen så tænkt sig at gøre fremadrettet? Det er jo sådan, at vi her i Folketinget i foråret kommer til at diskutere indførelse af en jobpræmie, som skal gøre det endnu mere attraktivt at gå fra passiv overførsel til at få et job på det danske arbejdsmarked. Det er blot et af initiativerne, sammen med det, som vi har skrevet i regeringsgrundlaget, om, at vi vil øge beskæftigelsen med 55.000-60.000 personer frem mod 2015, og der kommer regeringen jo så senere her i 2017 med konkrete forslag til, hvordan det kan lade sig gøre.

Værsgo til spørgeren.

Tak. Man kan jo ikke sige, at der ligefrem var mange løsningsforslag i det, ministeren kom med, ud over det, der er fremme. Men noget af det, som man kan se, ved at man får kontanthjælpsmodtagerne ud i job, er jo netop, at jobcentrene skaber noget mere kontakt til arbejdsgiverne, og at de dermed hjælper med at sælge – hvad skal man sige – kontanthjælpsmodtagerens arbejdsevne til arbejdsgiverne og får overbevist arbejdsgiverne om, at de godt kan bruge kontanthjælpsmodtageren. Og de kan i de her tilfælde også være med til at sikre, at kontanthjælpsmodtagerne har en mulighed for at få en opkvalificering, som mange af dem sikkert mangler. Det er sådan noget, som vi i Dansk Folkeparti synes at man skal se på.

For det kan jo ikke hjælpe, at man siger, at man vil øge udbuddet med 30.000. For hvordan vil man gøre det? Vi har jo allerede nu det her tiltag, hvor de ifølge 225-timersreglen skal have hjælp til at finde et job, og det er småjob. Men vi skulle jo gerne have, at de, der er arbejdsparate og arbejdsdygtige, kan få varig beskæftigelse, og at de kan komme ud på arbejdsmarkedet. Er det så ikke rimeligt, at man også ser på at sikre, at kommunerne og jobcentrene gør den indsats og skaber kontakten til arbejdsgiveren? For der er jo mange af de her kontanthjælpsmodtagere, der ikke er i stand til selv at gå ud og sælge sig til en arbejdsgiver, for hvis det var det, det drejede sig om, havde de jo nok været i arbejde.

Så løsningen er vel ikke, at vi bare siger, at vi skal have flere i job, og at de får en jobpræmie. Men hvis ikke de selv er i stand til at finde et job, skal de have hjælp til at finde det, og så hjælper jobpræmien jo ingenting. Det er, som om man mener, at bare man laver en jobpræmie, skal de nok få arbejde. Men rigtig mange af dem har netop behov for, at de kan få hjælpen, at de kan få vejledning, at de kan få nogen til at hjælpe sig med at finde et job, og at der er nogen, som laver aftalerne med arbejdsgiveren. Er det måske ikke den vej, vi skal gå, og er ministeren villig til at se på det? Jeg har jo før talt om, at vi i Dansk Folkeparti gerne vil være med til det, men det bliver ligesom skubbet til side hele tiden. Er det ikke den slags, vi skal gøre fremover for at sikre, at de kan komme i arbejde?

Værsgo til ministeren.

Jeg vil måske gerne starte med lige at præcisere noget, for jeg synes, der kommer en uenighed her, som jeg overhovedet ikke mener der er belæg for, og så skal jeg nok vende tilbage til det med jobcentrene.

Når jeg valgte at kommentere Nina Smith i forhold til Børsen, synes jeg jo, det er en falliterklæring at sige, at der ikke er mere at komme efter i forhold til dem, der i dag er parate til at gå ind på arbejdsmarkedet. Det var jo sådan set det, Nina Smith sagde, altså at hun ikke syntes, at man skulle – om man så må sige – interessere sig særlig meget mere for det. Der vælger jeg jo så at sige, at der i hvert fald er et potentiale i forhold til bl.a. de 30.000 kontanthjælpsmodtagere, der er jobparate.

Så er jeg da helt enig i, at man ikke bare kan sige en til en, og jeg mener heller ikke, at jeg på nogen måde har nævnt, at det er dem selv, der skal finde de jobs. Jeg er fuldstændig opmærksom på, at der er stor forskel mellem jobcentrene, og jeg er meget optaget af det, og jeg mener ikke, jeg i den tid, jeg har været minister her – det er kun kortvarigt – har skubbet noget til side i forhold til at diskutere, hvordan jobcentrene kan blive bedre til at hjælpe vores kontanthjælpsmodtagere med at få et fodfæste på arbejdsmarkedet ...

Ja tak. Værsgo.

Det mener jeg sådan set heller ikke at ministeren har, for nu er ministeren jo også ny på området, og vi har lavet rigtig meget lovgivning, som måske endnu ikke er kommet til at virke. Altså, der er her i Danmark sådan en tendens til, at der, hvis ikke man kan se, at der er en effekt af det i løbet af et par måneder, så altid er en journalist, der står klar og siger, at det ikke virker, og at nu må ministeren også gøre noget mere. Men det er ikke der, hvor jeg vil hen, altså at presse ministeren på samme måde, som journalister presser ministeren og folketingsmedlemmerne og siger, at nu må I gøre noget. Men vi ser gerne, at vi får de tiltag, vi har lavet, til at virke, men at vi også ser på, hvad det så er, der mangler for at hjælpe kontanthjælpsmodtagerne. For jeg er enig med ministeren i, at der er rigtig mange, der kan arbejde, og som gerne vil have et arbejde, og som faktisk gør rigtig meget for at få et arbejde, men de kan ikke selv lave de aftaler med arbejdsgiverne. Og så skal vi også se på, om vi ikke skal ofre lidt på opkvalificering i forbindelse med, at man måske laver en aftale om en ansættelse.

Værsgo, ministeren.

I forhold til det med jobcentrene – som jeg måske lige skylder et svar på – har jeg i hvert fald tænkt mig nu at lade mig inspirere af nogle af de jobcentre, der gør det rigtig godt. Det er ikke mere end 2 dage siden, jeg var på Mors, hvor der er et af de jobcentre, som gør det allerbedst i forhold til at skabe virksomhedskontakt mellem dem, der er ledige, f.eks. kontanthjælpsmodtagerne, og virksomhederne. Mange kunne lære af, hvad man gør på Mors i forhold til netop at sørge for at have en hjælp ud til virksomhederne. Så det skal vi blive meget bedre til. Hvordan? Det kommer jeg til at drøfte med Dansk Folkeparti, altså hvad man kan gøre yderligere for at styrke vores jobcentre. Men det bliver ikke lige nu her i Folketingssalen.

Den anden del af det er jo, at jeg er meget enig i, at man, når det drejer sig om effekten, i bund og grund også nogle gange skal tage det lidt stille og roligt. Det, der her er blevet indført, som et flertal i Folketinget har lavet, og hvor Dansk Folkeparti har været med, kommer jo til at have en effekt i løbet af 2017, og derfor skal man også passe på, at man ikke bare kaster sig ud i al mulig ny lovgivning. Nu skal vi sørge for, at de instrumenter, der er vedtaget, kommer til at virke, og det er jeg meget rolig ved nok skal blive en succes.

Tak for det. Og så er der en medspørger. Værsgo til hr. Claus Kvist Hansen.

Tak for det. Og tak til ministeren for gode svar. Når man er medspørger, følger man jo – kan man sige – slagets gang undervejs, og jeg tror simpelt hen, jeg vil spole tilbage til den indledende besvarelse, som ministeren kom med, for jeg noterede mig med stor tilfredshed, at ministeren mente, at der er et stort potentiale for samfundsøkonomien i at få kontanthjælpsmodtagere ud på arbejdsmarkedet. Det kneb så lidt mere for mig at afkode, hvilke tiltag man egentlig konkret havde tænkt sig at tage. Jeg hørte ministeren sige, at man i løbet af kort tid vil komme med konkrete forslag, og dem kunne jeg egentlig godt tænke mig at ministeren kunne løfte lidt af sløret for allerede nu.

Værsgo.

Det tænkte jeg nok at spørgeren kunne, og det var også derfor, jeg valgte at give én godbid, nemlig jobpræmien, som er sendt i høring, og som er helt offentligt tilgængelig, hvor man jo netop giver en økonomisk tilskyndelse for dem, som er på passiv overførsel, sådan at de, hvis de kommer ind på arbejdsmarkedet, får en skattenedsættelse, som gør, at de får mere til sig selv. Det er ét element – bare for at give et konkret forslag.

Men så sagde jeg også i min besvarelse, at regeringen i løbet af 2017 kommer med yderligere forslag til, hvad der kan gøres for at gøre det mere attraktivt for folk at blive en del af arbejdsmarkedet frem for at være på passiv overførsel. Men det her er jo ikke et enten-eller, det er et både-og, og det er også, at vi lærer af nogle af de jobcentre, som er rigtig gode til at skabe kontakt til virksomhederne, for vi kan jo se, at der er meget, meget store forskelle. Nu ved jeg jo, at hr. Claus Kvist Hansen kommer fra et område tæt på mig, altså Horsens, og jeg tror, at hvis man sammenligner Horsens med Hedensted, vil man tro, at det er to vidt forskellige verdener, i forhold til hvordan de er i stand til at få folk ind på arbejdsmarkedet, og det er endda i det samme geografiske område. Så der er et stort potentiale for også at gøre noget allerede i dag i det eksisterende system.

Så er det hr. Claus Kvist Hansen. Værsgo.

Tak for det. Jamen jeg kører lidt ad et andet spor, for jeg tror ikke, jeg får lokket flere konkrete tiltag ud af ministeren.

Spørgsmålet om at få kontanthjælpsmodtagere ud i arbejde hænger jo også lidt sammen med antallet af arbejdspladser. For mit eget vedkommende har jeg nok den holdning, at antallet af arbejdspladser ikke er noget, du kan justere på og skrue på, og at man fra politisk side så kan ønske, at der nu pludselig kommer 2.000-3.000 eller 30.000 ekstra arbejdspladser. Jeg tror på, at vi har et antal arbejdspladser, som er nogenlunde uafhængigt af – hvad skal man sige – samfundskonjunkturerne. Men det, man kan skrue på, er selvfølgelig, hvor mange der søger de jobs, og der tænker jeg jo så på, at hvis der er kamp om jobbene, har ministeren så overvejet den mulighed, at kampen om de ufaglærte jobs f.eks. kunne begrænses lidt ved at begrænse adgangen af EU-borgeres adgang til Danmark?

Tak for det. Ministeren.

Jeg tror, vi begynder at tage hul på et af de spørgsmål, som kommer senere, og som handler om, hvad man har gjort sig af overvejelser i Østrig, og der har jeg altså tænkt mig at jeg vil svare hr. Claus Kvist Hansen på det. Men nej, jeg har ikke tænkt mig at begynde at lave en særlig, kan man sige, model i Danmark, hvor man ikke sikrer, at den fri bevægelighed er mulig. Den mener jeg faktisk er god for dansk økonomi – det er med til at gøre os rigere. Men vi skal gøre noget mere for, at de jobs, der er der, i højere grad kan blive besat af nogle af de mange mennesker i Danmark, som gerne vil have et job, men som af mange årsager måske ikke er gode nok til at blive gjort opmærksom på, at de jobs findes. Vi skal også sørge for, at virksomhederne i højere grad bliver klar over, at der faktisk er nogle, som er i stand til at tage nogle af de jobs, som de efterspørger arbejdstagere til. Og der skal vi bruge det opsving, vi er på vej ind i nu, til at sikre, at det så kan lade sig gøre. Det er alt andet lige nemmere, når man er på vej ind i et opsving, end hvis man er på vej ind i en økonomisk nedgang.

Tak for det. Så er der den sidste omgang til hr. Bent Bøgsted og ministeren. Værsgo til hr. Bent Bøgsted.

Tak. Hvad angår job til kontanthjælpsmodtagere, kan der være stor kreativitet. I en boligforening i Brabrand udnævner man beboere som opgangs- eller blokambassadører med den opgave at hilse på andre beboere og eventuelt vise vej – job, der tilfældigvis er designet til at leve op til 225-timersreglen. De her job er åbenbart finansieret af Landsbyggefonden, men det var vel ikke det, der var tænkt med 225-timersreglen. Er det ikke sådan, at man er gået ud over kanten her og egentlig har oprettet nogle job, der ikke er reelle job, blot for at boligforeningen kan sikre, at de stadig væk får den høje boligsikring? Det virker sådan lidt mærkeligt. Er ministeren klar til at se på det her?

Værsgo til ministeren.

Jeg har den overordnede holdning, at jeg ikke i Folketingssalen eller i et samråd eller andre steder kan stå og kommentere på et konkret eksempel, som jeg ikke har nok viden om. Derfor vil jeg bede om at få det spørgsmål, som hr. Bent Bøgsted nævner, overbragt, og så må jeg vende tilbage med et svar, for jeg ved simpelt hen ikke, hvad der er årsagen til det, der ligger bag den måde, som man åbenbart gør det på i Aarhus.

Tak for det. Det var slut på spørgsmålet.

Det næste spørgsmål er til beskæftigelsesministeren, og det er også af hr. Bent Bøgsted.