Spm. nr. S 492

8) Til finansministeren af:

Benny Engelbrecht (S) (medspørger: Morten Bødskov (S) ) :

Mener ministeren, at der er en grænse for, hvor meget danskernes pensionsalder kan hæves?

Spm. nr. S 492

8) Til finansministeren af:

Benny Engelbrecht (S) (medspørger: Morten Bødskov (S) ) :

Mener ministeren, at der er en grænse for, hvor meget danskernes pensionsalder kan hæves?

Værsgo.

Mener ministeren, at der en grænse for, hvor meget danskernes pensionsalder kan hæves?

Værsgo til ministeren.

Ja.

Værsgo.

Tak for et kort svar. Det opfølgende spørgsmål er jo naturligvis: Hvor meget er det så?

Værsgo til ministeren.

Det er jo det gode spørgsmål. Og derfor har jeg været i gang med at studere kilder, som normalt ikke regnes for at være de mest sikre, men jeg har alligevel fundet en spændende kilde, nemlig en artikel fra Ekstra Bladet den 28. april sidste år – ikke den 1. april! – hvor man i en overskrift citerer en forsker for at sige, at vi kan blive 150 år gamle. Det er selvfølgelig ikke lige rundt om hjørnet, at vi kan leve, til vi bliver 150 år gamle. Men hvis man nu forestiller sig, at den britiske forsker, som jeg efterfølgende har kunnet se faktisk har lavet ret meget seriøs forskning på det område, ender med at få ret, hvad skulle grænsen så være? Hvad ville være rimeligt i en verden, hvor man lever, til man er 150? Det tror jeg ikke vi har nogen mulighed for at sætte noget tal på i dag, og derfor kan jeg naturligvis heller ikke give et tal på, hvad fremtidens pensionsalder endegyldigt måtte blive.

Værsgo, spørgeren.

Men ministeren må vel også anerkende, at den aftale, som blev lavet i 2006, allerede tager højde for, at pensionsalderen gradvis hæves med danskernes middellevetid, og at der derfor i virkeligheden allerede er taget højde for pensionsalderen, selv i det tilfælde, at danskerne måtte ende med at blive 150 år gamle. Med min forkølelse kan jeg for mit vedkommende godt tvivle på, jeg når det, men alligevel: Der er vel allerede taget højde for det.

Ministeren.

Jeg synes, spørgeren ser sund og rask ud, og jeg er sikker på, at han nok skal komme over både denne og andre sundhedsmæssige udfordringer.

Sagen er jo, at den aftale, vi lavede tilbage i 2006, byggede på en formodning om, at med den model, der ligger, vil der være en pensionstid på i gennemsnit 14½ år, efter man går på folkepension. Det, vi kan se nu, er, at danskernes sundhedsforbedringer har været så hurtige og markante, at vi lever længere end forventet, og den situation er der ikke taget højde for. Det betyder, at vi får en periode nu her, hvor nogle generationer vil være markant længere tid på pension, end fremtidige generationer vil være, og det synes jeg er en ubalance. Hvor lang tid den periode bliver, afhænger selvfølgelig af, hvor meget vores levetid bliver ved med at stige, men den ubalance vil jeg gerne ændre på. For det giver os mulighed for at bruge den arbejdstid og arbejdsmængde, der kommer ud af det, til at gøre andre gode ting i vores fælles velfærdssamfund.

Tak for det.

Tak. Nu sagde finansministeren før, at vi skulle tage det helt roligt, at der ikke var grund til nogen som helst form for nervøsitet, og at regeringen vil komme med et udspil her i løbet af foråret. Og ministeren står så med en artikel for – må man gå ud fra – at illustrere sine pointer om, at man faktisk har tænkt sig at ændre på pensionsalderen, en artikel fra en forsker, som påstår, at man måske, hvis man er heldig og lever et sundt liv, kan blive 150 år. Hvis jeg tager den artikel med ud til de der 3F'ere, som jeg snakkede om før, og siger, at det er regeringens svar på deres bekymringer for den fremtidige pensionsalder, hvad tror finansministeren så at de vil sige til mig?

Værsgo.

Først og fremmest svarede jeg sådan set bare på det spørgsmål, der blev stillet. Jeg håber ikke, at nogen synes, at det er et problem, at man svarer på spørgsmålene. Spørgsmålet var, hvordan man kunne forestille sig at pensionsalderen skulle være. Så siger jeg, at det afhænger af, hvad levetiden måtte blive. Den gennemsnitlige levetid i Danmark i 1900 var ca. 52 år. Vi forventer, at levetiden for dem, der bliver født nu og her, i gennemsnit for piger vil være 82 år. Altså, på godt 100 år lever man 30 år længere.

Hvordan levetiden vil blive i fremtiden, kan jeg jo ikke svare på nu. For de 3F'ere, der er ude på arbejdsmarkedet nu, er det klart, at der er en udfordring i, hvordan vi både sikrer dem en pensionsalder, der gør, at de kan trække sig tilbage og nyde nogle gode år, men også giver dem en hjælpende hånd, hvis deres krop eller deres sind ikke kan følge med til den pensionsalder, der måtte være, uanset om pensionsalderen så er 65, 66, 67 eller et andet tal. Vi har en forpligtelse til, at der også er en hjælpende hånd til dem, der ikke kan arbejde, til de når den fælles pensionsalder.

Værsgo.

Det, at finansministeren står og vifter med en artikel fra Ekstra Bladet om en britisk forsker, der har fundet ud af, at man kan blive 150 år, hvis man ellers opfører sig nogenlunde ordentligt, er selvfølgelig meget interessant, men dér, hvor regeringen skaber maksimal usikkerhed, er jo blandt folk, der er på arbejdsmarkedet nu. Og hvis man ligesom diskuterer det her helt fjernt og helt væk fra dem og citerer en eller anden forsker, som mener, at man kan blive 150 år på et eller andet tidspunkt, og at det skal man have med ind i sine regnemaskiner, så forstår jeg da godt, at folk er nervøse.

Derfor er det bare, at vi vender tilbage til det spørgsmål: Hvad kan man regne med? Er det 1, 2 eller 3 år – vi forstod på statsministeren, at det ikke var 4 – som regeringen vil bede 3F'erne, medlemmer af det offentlige forbund, eller andre om at de skal blive længere på arbejdsmarkedet?

Værsgo til ministeren.

Men hr. Morten Bødskov kan jo ikke på nogen måde tage den her artikel med ud og mene, at det er udtryk for regeringens politik. Artiklen er jo et svar på det spørgsmål, der blev stillet. Det første spørgsmål er: Er der en grænse? Der er svaret meget klart: Ja, der er en grænse for, hvor høj pensionsalderen kan blive. Det næste er: Hvor høj kunne jeg forestille mig at den blev? Så er det bare, at jeg siger, at det da kommer helt an på, hvor lang tid man lever. Jeg tror da ikke på, at vi lige rundt om hjørnet og i min levetid vil kunne ende med at se mennesker leve 150 år. Det tror jeg da på ingen måde på. Men på et eller andet tidspunkt, hvis det her bliver rigtigt, vil der jo være nogle, der står i den her sal eller i en tilsvarende sal og skal diskutere, hvad fremtidens pensionsalder skal være på det tidspunkt.

Derfor er det jo på månen at stille et spørgsmål om, hvor høj man kan forestille sig at pensionsalderen skal være. Det er jo ikke det, vi skal tage stilling til. Vi skal tage stilling til, hvad den konkret skal være fremadrettet. Og det er dér, vi igen nu har sagt, at vi kommer med et forslag om det til foråret.

Tak for det. Og så er det spørgeren, hr. Benny Engelbrecht.

Det blev så ikke i dag, vi fik et svar til de mange 3F'ere, FOA-folk og andre gode mennesker på arbejdsmarkedet om, hvorvidt det er 1, 2 eller 3 år, de skal blive længere – i hvert fald ifølge regeringens planer, men det er jo ikke nødvendigvis sådan, at regeringen har flertal for sin politik.

Men så bliver jeg nødt til at spørge om noget andet, nemlig om ministeren er enig med overvismanden i, at dansk økonomi er overholdbar i det lange perspektiv, og at det altså med andre ord ikke er sådan, at der er en brændende platform, der kræver, at vi hæver pensionsalderen.

Værsgo.

Jeg er rigtig glad for, at de reformer, der blev lavet primært med velfærdsaftalen, med skatteaftalen i 2009 og med dagpengereformen, har gjort, at dansk økonomi i øjeblikket er holdbar, og at vi ikke har en brændende platform, der gør, at hvis ikke vi gør noget, kan dansk økonomi ikke hænge sammen.

Men vi står med en anden udfordring, nemlig at når vi kigger på de velfærdsønsker, vi har i Danmark i forhold til skoler, sundhedsvæsenet, ambulancekørsel, ældrepleje, så er der ikke mulighed for at imødekomme de mange ønsker, der er, medmindre vi reformerer vores økonomi. Der er ikke mulighed for at tilvejebringe tilstrækkelig arbejdskraft til de virksomheder, der har behov for det – vi ser allerede flaskehalse nu – hvis ikke vi øger arbejdsstyrken, både på kort og på lang sigt. Der er nogle veje, og en af de veje ( Formanden (Pia Kjærsgaard): Tak for det), vil jeg gerne fortælle om, næste gang jeg får spørgsmål.

Det lyder godt, men det må blive en anden gang – sådan er det.

Så er der et spørgsmål til økonomi- og indenrigsministeren, og det er af hr. Benny Engelbrecht.