Spm. nr. S 490

7) Til finansministeren af:

Morten Bødskov (S) (medspørger: Benny Engelbrecht (S) ) :

Hvor meget mener ministeren at pensionsalderen skal hæves, for at regeringen kan indfri sit ambitionsniveau om et øget arbejdsudbud på 55.000 personer?

Spm. nr. S 490

7) Til finansministeren af:

Morten Bødskov (S) (medspørger: Benny Engelbrecht (S) ) :

Hvor meget mener ministeren at pensionsalderen skal hæves, for at regeringen kan indfri sit ambitionsniveau om et øget arbejdsudbud på 55.000 personer?

Værsgo til at læse op.

Tak for det, formand. Spørgsmålet er jo allerede optrykt, så jeg læser det op: Hvor meget mener ministeren at pensionsalderen skal hæves, for at regeringen kan indfri sit ambitionsniveau om et øget arbejdsudbud på 55.000 personer?

Værsgo til ministeren.

Regeringen har ganske rigtig et mål om at øge arbejdsudbuddet med 55.000-60.000 personer frem til 2025. Vi lægger op til, at de, der kan, skal blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Regeringen vil med afsæt i den tidligere regerings udspil »DK2025 – Et stærkere Danmark« komme med et nyt oplæg til tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det er også værd at bemærke, at eventuelle forhøjelser af folkepensionsalderen i 2025 vil ske fra et niveau på 67 år. Det niveau har folkepensionsalderen haft før, nemlig tilbage i 2004, inden den blev sat ned dengang til 65 år. Det er først fra 2023, at folkepensionsalderen igen er oppe på det, den var for nu 13 år siden.

Da folkepensionsalderen sidst var 67, kunne en 60-årig forvente at blive 81 år, altså 14 år ud over pensionsalderen. I dag er forskellen mellem middellevetiden for en 60-årig og folkepensionsalderen steget til 18½ år som følge af den lavere folkepensionsalder og stigninger i levetiden. Så selv når folkepensionsalderen igen er 67 år, vil de betydelige stigninger i levetiden have medført, at middellevetiden for en 60-årig vil overstige folkepensionsalderen med 17½ år. Det er meget mere, end det var i 2004, da pensionsalderen sidst var 67 år, og det er væsentlig mere end de 14½ år, som et bredt flertal i Folketinget, herunder Socialdemokratiet, ved velfærdsaftalen i 2006 blev enige om skulle være det fremtidige mål. En stigning i folkepensionsalderen i 2025 vil altså bringe os tættere på en mere fair fordeling af pensionsalderen på tværs af generationerne.

Siden 2004 er den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder steget med 2 år. Det afspejler både en stigning i levetiden og de reformer, der er blevet gennemført efterfølgende. Når det er sagt, vil jeg også sige, at jeg på ingen måde forestiller mig, at det alene er et spørgsmål om en senere pensionsalder, der skal indfri ambitionen om 55.000-60.000 yderligere i arbejdsudbuddet i 2025 – det vil være helt urealistisk.

Værsgo til hr. Morten Bødskov.

Tak for det. Når man lytter til svaret fra finansministeren, kommer man lidt i tvivl om, om han overhovedet har læst spørgsmålet, for spørgsmålet var jo: Hvor meget mener ministeren at pensionsalderen skal hæves, for at regeringen kan indfri sit ambitionsniveau om et øget arbejdsudbud på 55.000 personer? Årsagen til, vi spørger, er jo, at regeringen har skabt maksimal usikkerhed om det her spørgsmål. Det er jo ikke urimeligt, at folk ved, hvornår de kan gå på pension. Vi har lavet reformer i Folketinget igennem de sidste 10 år, og to gange har vi været inde at røre ved pensionen. Den udvikling, som finansministeren står og taler om, kan alle læse, og den er jo god – den er god for det danske samfund. Vi lever længere; det er der jo ikke noget i vejen med. Men det, der er problemet, er, at regeringen skaber maksimal usikkerhed om, hvornår folk skal på pension. Når man læser regeringsgrundlaget, står der, at regeringen i foråret 2017 vil fremlægge en opdateret plan. Så man må gå ud fra, at regeringen punkt for punkt skitserer, hvordan de vil nå målet om at øge beskæftigelsen med ikke bare 55.000 personer, men med 55.000-60.000 personer, som det står i regeringsgrundlaget. Og det har vi ikke fået noget svar på endnu.

Den usikkerhed, som er skabt, bliver jo bl.a. skabt af landets finansminister her og er tidligere skabt af landets statsminister. For 1 måned siden havde vi en debat, hvor landets statsminister ikke var i stand til at svare på det. Nu nærmer tiden sig snart for, at der kommer en plan fra regeringen. Derfor er vores spørgsmål bare: Hvad skal vi sige til de her medlemmer af f.eks. Forbundet af Offentligt Ansatte, medlemmerne af 3F, som er nervøse over, hvornår de kan gå på pension? Hvad skal vi sige til dem, når Danmark har fået en regering, som siger, at man her i foråret vil fremlægge en plan, som så betyder, at man vil føre en politik, der kan øge beskæftigelsen med 55.000 personer? Hvad skal vi sige til 3F'erne?

Værsgo til ministeren.

Jeg anerkender fuldt ud, at politik både er holdninger og skuespil, og derfor går jeg da gerne med i det her skuespil, som spørgeren og medspørgeren gerne vil have. Spørgeren er jo en erfaren politiker og selv tidligere minister og ved derfor godt, at når en regering skriver, at man over en periode vil komme med et oplæg, så er det, når det oplæg er klart, at man præsenterer elementerne. Derfor er det jo lidt et skuespil at stå her og igen udspørge, på præcis samme måde, som det var ved tredjebehandlingen, om, hvor meget aldersændringen så vil være i regeringens udspil.

Hvis man kigger ud af de her smukke vinduer, vil man, i hvert fald indtil for få øjeblikke siden, kunne se store snefnug dale ned, og det tyder på, at der nok er et stykke tid til, at foråret kommer. Derfor er mit budskab både til hr. Morten Bødskov og til 3F og de andre: Ro på. Der kommer til foråret et oplæg, og jeg kan godt garantere her, at et forslag om at ændre pensionsalderen vil have et rimelig langt tilløb ligesom tidligere, fordi vi ved, at pensionsalder er noget af det, som folk indretter sig efter, og derfor skal ændring af pensionsalderen også have en rimelig tid, sådan at man kan indrette sig efter ændringen.

Ministeren skal overholde taletiden. Værsgo.

Så ministerens svar er, at de bare skal tage det roligt. Det er jo folk, som knokler en vis del ud af bukserne, har slidt og slæbt, stået ved siden af store industriopvaskemaskiner og fået ondt i ørerne af det, slæbt på tage og byggepladser og været på arbejdsmarkedet igennem rigtig, rigtig mange år. De skal bare tage det roligt. Der kommer et forslag her, må man gå ud fra. Når det holder op med at regne og sne sludsne her uden for vinduerne, kommer regeringen med et udspil. Det er det, der er svaret. Vi har forsøgt at få svar fra statsministeren. Vi spurgte: Er det 1, 2, 3, eller er det 4 år? Statsministeren kunne bekræfte, at det ikke var 4 år. Hvad kan finansministeren sige? Er det 1, 2 eller 3 år, der er på tale, når regeringen skriver, at man vil hæve pensionsalderen?

Tak. Spørgeren skal også overholde taletiden.

Værsgo.

Jeg forstår, at spørgeren gerne vil fortsætte det her skuespil med at stille sig op og spørge, hvornår der kommer et forslag, når vi har sagt, at der kommer et til foråret. Ja, så kommer det jo til foråret. Det kommer, når vi har regnet en ny fremskrivning igennem i forbindelse med 2025-planen.

Jeg synes, vi skal deles om det positive. Det positive er, at danskerne lever længere. Det positive er, at danskerne lever sundere; at færre bliver nedslidte; at flere er i stand til at arbejde; at den rapport, som Finansministeriet offentliggjorde i går, rent faktisk viser, at de reformer, vi har haft, virker; at folk er længere tid på arbejdsmarkedet. Det er klart, at hvis der så er nogle, som ikke kan være længere tid på arbejdsmarkedet, nogle, der bliver slidt ned, fordi de har tunge løft eller larmende opvaskemaskiner, så skal de ikke være på arbejdsmarkedet. For den forlængede tid er ikke for folk, der er nedslidte. Det er for folk, der kan.

Tak for det. Så er der en medspørger. Værsgo, hr. Benny Engelbrecht.

Jeg har også læst finansministerens rapport, som blev offentliggjort i går aftes umiddelbart efter et forberedt tv-indslag i TV Avisen. Og så kan man jo tænke lidt over, hvorfor det skulle komme på netop det tidspunkt. Men jeg har læst rapporten, og den er meget, meget interessant, især fordi den jo understreger vedrørende de udfordringer, som bl.a. finansministeren italesætter – eksempelvis det, at man i Sverige har en lavere erhvervsfrekvens blandt 60-64-årige, end vi har i Danmark – at der vil være sket en udjævning i 2025. Så det er jo interessant læsning, og jeg håber da også, at finansministeren har nået at læse det igennem.

Men jeg vil godt have lov til at dykke tilbage i det, som finansministeren sagde før, nemlig: Ro på, ro på, ro på. Vil finansministeren i det mindste ikke anerkende, at når spørgsmålet om pensionsalder ikke blot er blevet nævnt igen og igen i forbindelse med en ny regeringsdannelse, men også blev nævnt af statsministeren i hans nytårstale, så er der nok en god grund til, at bl.a. vores mailindbokse i øjeblikket bliver bestormet med spørgsmål netop om, hvor længe folk egentlig skal arbejde længere?

Værsgo.

Naturligvis interesserer danskerne sig for, hvornår de kan gå på pension. Det er helt naturligt, og der er også en meget god grund til, at danskerne i god tid skal vide, hvornår de kan gå på pension. Derfor har det været sådan, at hver eneste gang Venstre og regeringen har gennemført et initiativ til at ændre pensionsalderen, er det sket med et tilløb, sådan at danskerne har fået ro til at kunne indrette sig efter det, planlægge efter det og justere efter, at den alder, man regnede med at gå på pension i, blev en anden. Det har vi gjort, helt tilbage fra vi sammen med den daværende finansminister Mogens Lykketoft tog ansvaret for at ændre en uholdbar efterlønsordning, som den daværende socialdemokratiske regering ellers havde garanteret at fortsætte med. Vi har taget ansvaret for at ændre pensionsalderen i god tid, og det vil vi også gøre fremadrettet.

Det, vi bare peger på, er, at danskerne lever længere og lever sundere, og så synes vi, at vi i stedet for at gøre det til et problem, at folk er i stand til at være længere tid på arbejdsmarkedet, skal tage imod, at danskere og danske virksomheder nu viser, at de også er i stand til at håndtere flere og flere ældre på arbejdsmarkedet i længere tid. Det er det, vi gerne vil lave en reform efter, altså for at få råd til at lave noget yderligere i det velfærdssamfund, vi alle er glade for.

Tak for det. Spørgeren.

Der skal være lidt mere ro på de magelige stole derovre ved væggen, tak!

Men ministeren må vel også anerkende, at den reform, som man blev enige om i 2006, havde et betydeligt længere tilløb end det, som regeringen lægger op til nu.

Værsgo, ministeren.

Eftersom regeringen ikke er kommet med noget udspil, overrasker det mig, at spørgeren ved, hvad regeringen lægger op til. Jeg troede, at det, vi var anklaget for her lige for et øjeblik siden, var, at vi ikke var kommet med noget udspil. Så jeg vil bare sige, at man ikke kan vide, hvad regeringen lægger op til, da det er sådan, at vi ikke har lagt noget frem.

Men jeg lægger op til, at vi justerer på tilbagetrækningsalderen på sigt. Hvornår det præcis sker, har vi ikke lagt os fast på endnu. Hvor meget der præcis sker, har vi ikke lagt os fast på endnu. Men ideen er, at når danskerne lever længere, at når danskerne lever sundere, så skal de, der er sunde og raske og kan være på arbejdsmarkedet, være i nogle flere år på arbejdsmarkedet – for det giver en bedre balance mellem den tid, man er på arbejdsmarkedet, og den tid, man er pensionist.

Tak for det. Så går vi tilbage til hovedspørgeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Nu kan det jo være, at svaret rent faktisk kom til de 3F'ere, som jeg inden længe skal besøge. For finansministeren sagde jo, at det er flere år, de skal være længere på arbejdsmarkedet; sådan formulerede finansministeren sig. De, der kan være længere på arbejdsmarkedet, skal være flere år på arbejdsmarkedet. Sådan blev det formuleret. Når man ser på, hvad den tidligere regering, altså Venstreregeringen, mente, så var det, at pensionsalderen skulle løftes med ½ år, og nu taler vi altså om flere år for dem, der godt kan blive længere på arbejdsmarkedet.

Det var noget af en melding. Er det det, der skal siges til de 3F'ere, som jeg snart skal ud at snakke med om det her? De er ikke rolige, selv om regeringen siger, at man bare skal tage det roligt.

Ministeren.

Sådan tror jeg ikke man kan konkludere. Nu kan vi altid, når referatet kommer, se, om spørgeren hørte rigtigt. Hvis spørgeren hørte rigtigt, tror jeg, at det har været en fortalelse fra min side, for vi har ikke lagt os fast på nogen tidsramme. Det tror jeg at jeg fik sagt ganske tydeligt: at vi ikke har lagt os fast på nogen tidsramme, i forhold til hvad der skal være af justering på området. Og derfor kan spørgeren ikke ud fra det her konkludere, om der er tale om dage, uger, måneder, kvartaler eller andre tidsrum.

Det, der er kernen i det her, er, at vi anerkender, at danskerne lever længere, og på den baggrund er det, at vi siger, at de, der kan være længere tid på arbejdsmarkedet, bør være længere tid på arbejdsmarkedet – for at der på den måde kan blive råd til de andre ting, vi gerne vil med vores velfærdssamfund.

Tak for det.

Så er der et nyt spørgsmål til finansministeren af hr. Benny Engelbrecht. Der er også en medspørger.