Spm. nr. S 477

15) Til justitsministeren af:

Lars Aslan Rasmussen (S) :

Mener ministeren, at det er rimeligt, at imamen fra Grimhøjmoskeen, Abu Bilal, kan blive nævning eller domsmand, når eksempelvis en folkekirkepræst ikke kan blive det?

Jeg vil bede hr. Lars Aslan Rasmussen læse spørgsmålet op.

Tak. Mener ministeren, at det er rimeligt, at imamen fra Grimhøjmoskeen, Abu Bilal, kan blive nævning eller domsmand, når eksempelvis en folkekirkepræst ikke kan blive det?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Lad mig begynde med at sige, at det afgørende for mig er, at vi i retsplejeloven skal have nogle helt generelle krav til domsmænd, der behandler imamer og præster fra forskellige trossamfund lige. Samtidig vil jeg ikke stå her i dag og tage stilling til, om en bestemt person, en navngivet person, i dette tænkte tilfælde, vil jeg påstå det er, bør kunne blive domsmand eller ej. I en tidligere besvarelse til Folketinget har jeg oplyst, at det hverken fremgår af retspraksis eller forarbejderne til retsplejeloven, § 70, hvordan begrebet de anerkendte trossamfunds gejstlige skal forstås. Kirkeministeriet har oplyst, at det ikke med sikkerhed kan fastslås, om begrebet anerkendte trossamfund også omfatter godkendte trossamfund.

Derudover gælder der ifølge grundloven ikke nogen registreringspligt for trossamfund i Danmark. Der kan altså være gejstlige i trossamfund, der ikke er omfattet af udelukkelsen i retsplejelovens § 70. De problemer er vi nødt til at se nærmere på, og derfor har jeg igangsat en undersøgelse, der skal klarlægge, hvordan retsplejelovens § 70 anvendes i praksis i forhold til gejstlige i trossamfund. Når vi har fået belyst, hvordan bestemmelsen anvendes i praksis, vil vi se nærmere på, om der er grundlag for at ændre bestemmelsen i retsplejelovens § 70. Jeg forventer, at det kan afsluttes, og at vi kan få en diskussion om det inden for et par måneder, så alt det her bliver afklaret, inden der skal udpeges domsmænd næste gang.

Spørgeren.

Tak for svaret. Det er også fint med en undersøgelse, men derfor kunne ministeren jo godt have en holdning til det alligevel. Altså, hvis jeg spurgte, om kongehuset skulle privatiseres, så tror jeg ikke, at ministeren skulle lave en undersøgelse af det, før han svarede. Jeg synes faktisk, at det er lidt mærkeligt, at en almindelig imam ikke kan blive domsmand, men at imamen fra Grimhøjmoskeen godt kan blive det. Jeg synes faktisk, det er et meget alvorligt eksempel, så jeg vil egentlig gerne spørge, om ministeren så deler den bekymring, man kunne have som eksempelvis dansk jøde, hvis der som nævning sad en imam fra Grimhøjmoskeen, som har opfordret til, at man dræber jøder.

Ministeren.

Ja, det kan jeg sandelig godt forstå at man er bekymret over. Jeg mener jo, at vi skal derhen – og det var også det, jeg prøvede at sige i mit svar, men det kan være, at det var lidt utydeligt – hvor der skal gælde ens regler. Det er jo ikke rimeligt at sige, at folkekirkepræster ikke kan, men at andre kan. Der må gælde ens regler. Når vi så er kommet dertil, hvor vi kan tale om, hvordan de regler så skal være, så er det klart, at det stadig væk er dansk lov, der gælder. Det er jo ikke sådan, at man så kan sidde og dømme efter sharialovgivningen, hvis det er det, man vil. Jeg tager det her meget alvorligt. Jeg deler fuldstændig spørgerens afstandstagen fra, at der skal kunne sidde mennesker og være domsmænd, som jo ikke anerkender helt almindelige demokratiske rettigheder og principper.

Spørgeren.

Men lad os så sige, at man, når man har fået undersøgt det her, finder frem til, at anbefalingen er, at det sådan set godt kan være tilfældet i forhold til eksempelvis Grimhøjmoskeen, fordi det ikke er et anerkendt trossamfund. Men det er jo et parallelsystem, altså, der er nogle imamer, der gerne må, og nogle, der så ikke må, og folkekirkepræster, der ikke må, og er ministeren så ikke af den opfattelse, at det, uanset hvad man når frem til, ville være en meget uoverskuelig situation?

Ministeren.

Det kedelige svar er jo, at når undersøgelsen foreligger, vil vi tage en drøftelse af det i regeringen – hvad synspunktet vil være – og indkalde til forhandling om det. Det er jo det, jeg kan sige om det. Men altså, nu kan jeg næsten ikke forestille mig, hvem der dog skulle finde på at udpege sådan nogle typer. Hvilke partier skulle sidde og udpege sådan nogle typer her til at være dommer? Jeg ville jo slå hovedet i bordet af forskrækkelse, hvis nogen kunne finde på at gøre det. Men jeg er enig i, at der skal være nogle regler, for vi skal selvfølgelig sikre, at der er et demokratisk sindelag, og at man selvfølgelig holder øje med, at de mennesker, der er domsmænd, dømmer efter, hvad der er dansk lovgivning, og ikke efter, hvad de kunne sidde med af tanker i deres hoveder.

Spørgeren.

I forhold til hvilke typer, der kunne finde på det, vil jeg sige, at det jo ikke er så lang tid siden, at Alternativet var ved at opstille en talsmand for Grimhøjmoskeen til Folketinget, men lad nu det ligge.

Jeg skal egentlig bare spørge: Vil det sige, at ministeren i hvert fald er enig i, at man prøver at lave nogle ensartede regler, som i udgangspunktet gælder alle trossamfund, og at det, uanset hvilken status de har, ville være det mest ønskelige, lad os så bare sige for De Konservative og justitsministeren?

Ministeren.

Jo, men nu må jeg hellere udtale mig på regeringens vegne – det gør ministre jo. Men det er jeg enig i; altså, der skal gælde de samme regler. Og så må vi jo finde ud af, hvad de regler så skal være.

Jeg tror i bund og grund ikke, at spørgeren er jeg kan blive ret meget uenige om det her. Vi skal bare sikre os, at den lovgivning, der er, og de regler, der er, ret tydeligt siger, hvad det er for nogle folk, vi har siddende som domsmænd. Vi har jo ingen interesse i, at det er folk, der ikke anerkender demokratiet og ikke vil agere i et demokratisk samfund.

Tak for det. Så er vi færdige med spørgsmål nr. 15, og vi siger tak til justitsministeren for dagens indsats.

Så går vi over til spørgsmål nr. 16, der er til skatteministeren. Og vi byder velkommen til hr. Bjarne Laustsen fra Socialdemokratiet.