Spm. nr. S 354

10) Til finansministeren af:

Pelle Dragsted (EL) (medspørger: Rune Lund (EL) ) :

Kan ministeren se et problem i, at der er partier, der modtager støtte fra Mærsk, når disse partier samtidig indgår i et forlig, der regulerer skatteforhold for den selv samme virksomhed?

Spm. nr. S 354

10) Til finansministeren af:

Pelle Dragsted (EL) (medspørger: Rune Lund (EL) ) :

Kan ministeren se et problem i, at der er partier, der modtager støtte fra Mærsk, når disse partier samtidig indgår i et forlig, der regulerer skatteforhold for den selv samme virksomhed?

Værsgo.

Tak, formand. Kan ministeren se et problem i, at der er partier, der modtager støtte fra Mærsk, når disse partier samtidig indgår i et forlig, der regulerer skatteforhold for den selv samme virksomhed?

Finansministeren.

Nej, det kan jeg ærlig talt ikke, ligesom jeg heller ikke kan se, at partier, der modtager støtte fra faglige organisationer, indgår i aftaler, der vedrører de faglige organisationers ret til deltagelse i forhandlinger, deres virkemuligheder i Danmark, eller for den sags skyld i aftaler, der vedrører de faglige organisationers medlemmer, som man som parti har modtaget penge fra.

Spørgeren.

Når jeg rejser det her spørgsmål, er det jo, fordi vi står i en situation, hvor en række partier i Folketinget er med i et forlig om nordsøolien. Det blev indgået i 2003, og det, der er bemærkelsesværdigt, er, at efter aftalen blev indgået, blev de selv samme partier modtagere af støtte i hvert fald i forbindelse med valgkamp fra A.P. Møller Mærsk, som er et af de store selskaber, der har fået mest muligt ud af aftalen. For nogle partier var der tale om, at det var første gang, de fik støtte fra A.P. Møller Mærsk. Vi har tidligere på dagen hørt om, hvor lukrativ den her aftale har været.

Nu forhandler man så igen om rammevilkår, som jo handler om milliarder og milliarder af kroner fra nu til 2042. En række af de partier, som indgår i forliget, er altså samtidig i en eller anden grad økonomisk afhængige af støtte fra selv samme virksomhed. Ministeren sammenligner det med en brancheorganisation eller lønmodtagerorganisation. Jeg håber, ministeren kan se forskellen. Der er jo ikke noget galt i, at et parti er sat i verden for at forsvare bestemte store samfundsgruppers interesser. Det er sådan set en ærlig sag. Jeg håber, ministeren kan se forskellen på det og så på et enkelt selskabs private interesser. Det håber jeg virkelig ministeren kan se forskel på.

Men kan ministeren ikke forstå, hvis der er danskere, som måske ikke synes, det er helt trygt, at de partier, der skal forhandle en milliardaftale med en specifik virksomhed, samtidig modtager partistøtte fra den samme virksomhed?

Ministeren.

Det kan jeg faktisk ikke se. Jeg synes egentlig, det er ærgerligt, at den her mistænkeliggørelse af politiske partier skal finde sted i Folketingssalen. Jeg er ret sikker på, at Enhedslisten ønsker at bekæmpe social dumping. Jeg tror ikke på, at det har noget at gøre med, at det er, fordi Enhedslisten modtager økonomisk støtte fra 3F, at man går ud og bekæmper social dumping. Venstre er et parti, der ønsker gode vilkår for erhvervslivet i Danmark. Det samme er Det Konservative Folkeparti, det samme er Liberal Alliance. Det tror jeg at vi er partier der vil, uanset om vi modtager støtte fra den ene organisation, den anden organisation eller en konkret virksomhed. Jeg ønsker ikke at mistænkeliggøre Enhedslistens kamp for at undgå social dumping, på baggrund af at Enhedslisten modtager penge fra fagforeninger. Så synes jeg heller ikke, Enhedslisten skal mistænkeliggøre den modsatte vej rundt.

Spørgeren.

Nu er der jo en grundlæggende forskel på Enhedslisten og ministerens parti, nemlig at vi fortæller krone for krone, hvad vi får af støtte. Det er ikke store penge, skulle jeg hilse og sige, men det kan alle gå ind og se på vores hjemmeside. Ministerens parti derimod vil ikke fortælle, hvor mange penge ministerens parti modtager fra f.eks. A.P. Møller - Mærsk A/S. Vi ved, det er et sted over 20.000 kr. Er det 20 mio. kr.? Er det 1 mio. kr.? Er det 50 mio. kr.? Vi ved det ikke, fordi ministerens parti ikke vil fortælle det.

Ministeren snakker om mistænkeliggørelse, men for mig handler det mere om at have rene linjer. Så kan ministeren ikke forstå, hvis det her kan skabe en mistænksomhed i befolkningen om, om der er rene linjer i det her spørgsmål?

Ministeren.

Jeg synes, at Venstre modtager for lidt i partistøtte fra private virksomheder. Jeg så gerne, at vi modtog mere. Og vi offentliggør fuldt ud efter de regler, der er, sådan at virksomheder, som bidrager med over 20.000 kr., optræder i vores regnskab. Der kan enhver dansker gå ind og se, hvilke virksomheder Venstre har modtaget støtte fra. Det samme gælder de øvrige partier i regeringen.

Jeg synes, det er en mistænkeliggørelse. Jeg synes, at det, der sker her, er, at man mistænker partier med en meget lang parlamentarisk tradition for at ligge under for enkeltvirksomheders luner og ønsker. Det ønsker jeg ikke. Jeg ved godt, at Enhedslisten opgør det på en anden måde, men jeg mistænkeliggør ikke Enhedslisten for at føre en bestemt politik, på baggrund af at man modtager støtte fra en række faglige organisationer.

Så er det hr. Rune Lund som medspørger. Værsgo.

Det, vi godt kunne tænke os, var i virkeligheden noget mere transparens, for når et stort selskab som A.P. Møller - Mærsk A/S kan give penge til Venstre – og jeg kan afsløre, at A.P. Møller - Mærsk A/S ikke har doneret nogen penge til Enhedslisten i Enhedslistens levetid – så er det jo rart at vide, hvor mange penge, der er tale om. For det betyder jo rent faktisk noget, om det er 20.000 kr., eller om det er flere millioner kroner, der er tale om. Og som reglerne er i dag, kan vi kun få at vide, om der er givet et beløb på over 20.000 kr..

Jeg synes da, det er specielt relevant at få den transparens og den slags oplysninger i en situation, hvor Mærsk jo er ude at sige:

Vi vil have en milliardrabat, for ellers renoverer vi ikke Thyraplatformen ude i Nordsøen. Og sådan skal vi have det, og vi vil have en afklaring inden udgangen af 2016.

Altså, når der er den slags forhandlinger i gang, som indebærer, at milliarder af kroner eventuelt går til et olieselskab, som så samtidig sørger for, at der bliver kanaliseret penge til bestemte partiers partikasser, kunne det så ikke være en god idé med noget mere transparens på området?

Ministeren.

Enhedslisten har det med Mærsk, som Store Klaus i H.C. Andersens eventyr har det med degne. Man bliver fuldstændig rasende, bare man hører navnet – helt ud af sig selv, bare navnet Mærsk bliver nævnt. Så kan Enhedslisten næsten ikke være i sin egen krop, uanset hvor stor den krop måtte være. Og jeg er lidt forundret over, at man virkelig i 2016 kan rende rundt med den der fortælling om, at partier skulle ligge under for enkeltvirksomheders økonomiske bidrag, i forhold til om man måtte føre den ene eller den anden politik.

Vores politik i Venstre og i de øvrige regeringspartier er ikke til fals. Vi lægger vores politik fast i et fælles regeringsgrundlag. Det er stærkt, det går ud på at gøre Danmark til et attraktivt sted at drive virksomhed. Det går ud på at gøre dansk økonomi stærk, for at vi på den måde kan understøtte et stærkt velfærdssamfund fremadrettet. Og det synes jeg egentlig bare er en ambition, man skulle dele i stedet for at mistænkeliggøre.

Medspørgeren.

Vi er sådan set ikke ude på at mistænkeliggøre. Vi synes bare, det ville være rart med noget mere transparens. Og hvis ministeren virkelig ikke føler, at ministeren har noget at skjule, kan vi så ikke få tallene offentliggjort for, hvor meget Mærsk f.eks. har bidraget med til Venstres partikasse?

Ministeren.

Det er sjovt, at i så mange andre sammenhænge i forbindelse med overvågning er Enhedslisten på den linje, der hedder, at man ikke skal overvåge, selv om andre siger: Jamen hvis ikke der er noget at være bange for, kan man bare lægge alting frem. Men lige præcis når man snakker Mærsk og partistøtte, kommer Store Klaus-genet op i Enhedslisten igen. Så bliver man så rasende, at nu skal man drøfte det.

Vi står her med spørgsmål om Mærsk og olie og alt muligt andet, og så kommer det for Enhedslisten alligevel til at handle om, hvorvidt man lægger tingene åbent frem i et partiregnskab. Altså, man siger, at man ikke vil mistænkeliggøre, men man synes alligevel, det er mistænkeligt. Det kører i ring for Enhedslisten. Prøv nu at være lidt mere large. Jeg mistænker ikke Enhedslisten for at føre en bestemt politik, på trods af I modtager støtte fra fagbevægelsen. Hav dog den samme tillid til andre partier.

Så er det hr. Pelle Dragsted igen.

Jeg synes faktisk, det er lidt pinligt, at ministeren tager det her så lidt alvorligt, at man skal gøre sig lystig med Store Klaus og et eller andet særligt had mod Mærsk. Det her handler om noget, man diskuterer i alle verdens lande. Det handler om en åbenhed om de pengestrømme, der er til de politiske partier, for det er utrolig vigtigt i et demokrati, at der er en åbenhed om det. Danmark har nogle regler, som bliver kritiseret af Europarådet, som bliver kritiseret af GRECO, som bliver kritiseret af Transparency International. Vi har en rapport på 400 sider liggende fra en ekspertgruppe, som der ikke er blevet fulgt op på fra Folketingets side.

Vil ministeren følge op på det her, eller vil ministeren på trods af den kritik, der har været, bare fortsætte med at komme med alle mulige åndsvage vittigheder om Store Klaus og andet? Er det et alvorligt problem, eller er det ikke, at vi har så dårlig gennemsigtighed om de økonomiske pengestrømme i Danmark?

Tak. Ministeren.

Jeg beklager, hvis jeg har trådt på en øm tå. Det var jo ikke for at gøre spørgeren ophidset. Det er bare sådan, at det eneste, der minder mig om Enhedslistens forhold til Mærsk, er Store Klaus' forhold til degne.

Sagen er, at den kritik, der er rejst, jo er en kritik, der er rejst af Danmark, fordi vi formelt ikke lever op til nogle mål, de har. Man kan tage et andet land, der formelt lever op til det: USA lever formelt op til mange af de målsætninger, som GRECO lægger frem, om, at ting skal offentliggøres. Hvad er realiteterne i USA? Realiteterne er, at med super PAC'er og andet lykkedes det for begge de to præsidentkandidater at køre en lang række midler uden om den offentliggørelse, som man formelt set lever op til. Jeg kigger på realiteterne, og realiteterne er, at Danmark år efter år i Transparency International bliver regnet for verdens mindst korrupte land, bl.a. fordi vi har et tillidsfuldt forhold til vores politiske partier og til det politiske system. Og det står jeg vagt om.

Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet. Vi siger tak til spørger og medspørger, og vi siger tak til finansministeren.

Vi går videre til spørgsmål nr. 11, som er stilet til forsvarsministeren af fru Eva Flyvholm, Enhedslisten.