Spm. nr. S 350

7) Til finansministeren af:

Rune Lund (EL) (medspørger: Pelle Dragsted (EL) ) :

Kan ministeren bekræfte, at forudsætningen for Nordsøaftalen i 2003 er skredet, fordi prisen for 1 td. olie i dag ligger langt over det, der oprindelig var forudsat i Nordsøaftalen fra 2003, hvor forudsætningen bag aftalen var en pris på 22 dollars pr. tønde, stigende til 36 dollars i 2042, hvor aftalen udløber?

Værsgo.

Kan ministeren bekræfte, at forudsætningen for Nordsøaftalen i 2003 er skredet, fordi prisen for 1 td. olie i dag ligger langt over det, der oprindelig var forudsat i Nordsøaftalen fra 2003, hvor forudsætningen bag aftalen var en pris på 22 dollars pr. tønde stigende til 36 dollars i 2042, hvor aftalen udløber?

Finansministeren.

Tak for spørgsmålet. Lad mig starte med at sige, at regeringen er rigtig glad for Nordsøaftalen. Det er den, fordi hele baggrunden for Nordsøaftalen var et ønske om at skabe et bedre og stærkere grundlag for, at vi kunne få udnyttet de tilbageværende olie- og naturgasressourcer i Nordsøen.

Det indebærer som udgangspunkt, at rammevilkårene skal indrettes sådan, at de ikke i sig selv påvirker, hvor meget selskaberne udvinder af olie- og naturgasreserverne, men at de henter det op, der kan hentes. Med andre ord skal de hverken pumpe mere eller mindre olie op, end den omkostning, der er forbundet med produktionen, kan bære. Det mål har man overordnet set nået med Nordsøaftalen.

Men en præcis pris for olien fremadrettet har aldrig været en forudsætning for Nordsøaftalen. Nordsøaftalen havde til formål at indrette rammevilkårene sådan, at de er indrettet samfundsøkonomisk bedst og mest hensigtsmæssigt, uafhængigt af hvad olieprisen måtte være, og uafhængigt af alle mulige andre ting, der kunne påvirke selskabernes overskud og dermed statens indtægter.

Det, jeg kan bekræfte i dag, er, at olieprisen er en anden i dag, end dengang man indgik Nordsøaftalen. Men jeg kan ikke bekræfte, at forudsætningen for Nordsøaftalen dermed er skredet. Jeg kan til sidst notere mig, at de rammevilkår, der er blevet skabt af Nordsøaftalen, tilsyneladende har været så fornuftige, at selskaber, der ikke efter eget valg allerede var omfattet af Nordsøbeskatningsaftalen, blev tvunget over på den af en aftale, som Enhedslisten selv deltog i.

Hr. Rune Lund.

Først vil jeg starte med at ønske finansministeren tillykke med det nye job. Jeg kan forstå på medierne, at finansministeren har glædet sig meget til at blive finansminister, og det er jo dejligt at få en finansminister, der har glædet sig meget til jobbet.

Men grunden til, at vi stiller spørgsmålet her i dag, er, at der jo forud for Nordsøaftalen i 2003 blev givet oplysninger til Folketinget om, at forudsætningerne for Nordsøaftalen var en pris for en tønde olie på 22 dollars stigende til 36 dollars i 2042. Kort efter aftalen blev indgået, så vi jo, at prisen på en tønde olie steg drastisk. Den steg hurtigt til op over 100 dollars pr. tønde. Det kom helt op at vende på omkring 140 dollars pr. tønde. Og i dag er prisen omkring 50 dollar for en tønde olie.

Vi har også samtidig kunnet se – det har Politiken dokumenteret i en artikel den 24. november – at olieselskaberne under Dansk Undergrunds Consortium, herunder Mærsk, faktisk har tjent mange milliarder kroner mere i perioden 2004-2010, end der var forudsat i den oprindelige aftale. Det er jo interessant, fordi aftalen – selv uden denne merindtjening, der er på et større milliardbeløb – i forvejen er en utrolig gunstig aftale, som også af de økonomiske vismænd er blevet kaldt for en aftale, som indebærer en overnormal profit for olieselskaberne.

Grunden til, at det er relevant, at vi tager det op her i salen i dag, er også, at Mærsk i starten af april i en pressemeddelelse truede med, at Mærsk ville lukke Tyraplatformen, hvis ikke Mærsk fik nogle skatterabatter til renoveringen af Tyraplatformen. Et af de argumenter, som Mærsk har brugt i den sammenhæng, er netop, at olieprisen er faldet. Men det er jo ikke rigtigt, det er forkert. Olieprisen er steget og er i dag højere, end hvad der var forudsætningen for Nordsøaftalen i 2003.

Finansministeren.

Nu tror jeg, at samtlige tidligere finansministre har glædet sig til opgaven – man kunne også have stillet spørgsmålet til en af de foregående. Så det er ikke noget nyt, at den nuværende finansminister har glædet sig til opgaven.

Det er heller ikke noget nyt, at når man laver en aftale, er der nogle politiske forudsætninger for den aftale, der skal være, hvilket indhold der skal ligge i den. Så skal jeg ikke afvise, at man i den forbindelse også har lavet nogle beregninger af virkningerne, og at de beregninger har haft nogle beregningstekniske forudsætninger.

Men hvad er kernen i det her? Det er det politiske indhold, vi vil have. Vi vil have et indhold, hvor Nordsøaftalen lever op til, at den olie og naturgas, der ligger i Nordsøen, bliver udnyttet fuldt ud, og at den bliver hentet op, hvis produktionen er økonomisk rentabelt for virksomheden. Der synes jeg man har fundet en rigtig god balance mellem de to hensyn, og de hensyn har været der, uanset hvad olieprisen måtte have udviklet sig til.

Så er det jo historisk korrekt, at olieprisen har været høj, og at olieprisen har været lav. Og er man rigtig god til at gætte oliepriser, skal man nok beskæftige sig med noget andet end det, spørgeren og jeg beskæftiger os med, og så gå ud og handle på markedet. Jeg tør i hvert fald ikke have andre ting som forudsætning, end at olieprisen er svingende også i fremtiden.

Hr. Rune Lund.

Det er jo rigtigt, at der har været nogle politiske forudsætninger for den aftale, og det har da været en væsentlig diskussion, hvad prisen for en tønde olie skulle være, i forhold til den aftale, der blev indgået. Og når man samtidig ser, at der i forvejen var tale om en meget lukrativ aftale, sådan som prisen lå med 22 dollars pr. tønde, og så ser, at olieprisen stiger, og at aftalen dermed bliver endnu mere lukrativ – og vi samtidig ser, at Mærsk gudhjælpemig truer med at lukke Tyraplatformen, som jo er lidt for olieudvindingen og råstofudvindingen i Nordsøen, hvad Københavns Hovedbanegård er for togtrafikken i Danmark – så er det da urimeligt, at Mærsk kommer og beder om en skatterabat oven i skatter, der i forvejen er alt for lave.

Hvad er ministerens holdning til det?

Finansministeren.

Det, der var væsentligt med Nordsøaftalen, var, at staten fik en større andel af den værdi, der kom ud af vores olie- og naturgasreserver, og det har Nordsøaftalen lagt op til. I de år, hvor olieprisen har været høj, har den større andel af en større kage været en rigtig, rigtig god forretning for staten Danmark. Nu er det en større andel af en lidt mindre kage, fordi oliepriserne er faldet.

Jeg har en opgave som finansminister i at sørge for, at vi får det samfundsøkonomisk mest rentable udbytte af de naturressourcer, der er i Nordsøen, og derfor arbejder jeg på at få det bedst mulige grundlag for, at vi får flest mulige af værdierne op og udnyttet til samfundets bedste, uafhængigt af hvad vi måtte mene om fremtidens energisituation, og hvilke energikilder vi skal leve med. Så lang tid der er et behov for olie og gas, og det er der, så har jeg en opgave i at sørge for, at mest muligt af det, der er inden for det danske territorium, kommer op og nyttiggøres til samfundets gavn.

Tak. Der er en medspørger. Hr. Pelle Dragsted.

Tak for det. Jo, men »til samfundets gavn« handler vel også lidt om, hvad indtægterne til statskassen i den forbindelse er, og det er jo det, der har været kritik af i forbindelse med den her aftale, altså at man, om jeg så må sige, har kompenseret olieselskaberne noget gavmildt for den ydelse, som de leverer ved at hente nordsøolien op.

Men det, jeg egentlig vil spørge til, er det her med, at det bare var nogle politiske forudsætninger. Altså, det notat, som blev oversendt dengang, handlede jo dybest set om fordelingsprofilen mellem staten og selskaberne. Det, som vækker forargelse lige nu mange steder, tror jeg, er jo altså det her med, at Mærsk har været ude at sige, at hvis ikke man får forbedrede rammevilkår, har man ikke råd til at vedligeholde eller genopbygge Tyra.

Se, når man laver en aftale, der rækker frem til 2042, og man har en indtjeningsprofil i det notat, som blev oversendt, altså en forventning om, hvad olieselskaberne kan hente i fortjeneste år for år; og når den indtjeningsprofil er overskredet massivt – man har jo tjent meget, meget mere, end der var forudsat i aftalen – er det så ikke, sagt lidt hårdt, ualmindelig flabet at komme og sige, at nu har man ikke råd til at vedligeholde det maskinel eller den platform, som ligesom er forudsætningen for det her?

Burde regeringens svar egentlig ikke være meget klart: Det burde I have sparet op til i gode tider, og i øvrigt er olieprisen stadig markant højere end det, som var forudsætningen for den aftale, vi lavede i 2003?

Finansministeren.

Så er vi tilbage ved kernen, og den er nemlig, om olieprisen var en forudsætning. Og jeg mener ikke, at den var en forudsætning for den politiske aftale, der blev indgået. Forudsætningen var, at regeringen, samfundet Danmark, staten, uanset hvad olieprisen måtte være, skulle have en mere rimelig andel af den værdi af olien, der var, når den blev hentet op af Nordsøen, og det har vi fået. Vi har fået en større andel, og i de gode år har vi været rigtig, rigtig glade, fordi vi har fået en større andel af en større kage – det giver et meget, meget godt tilskud til statens økonomi.

Nu står vi desværre i den situation, at vi har en mindre oliepris og dermed en mindre kage, men vi har stadig væk en større andel af en mindre kage. Det synes jeg egentlig vi skal være glade for.

I forhold til Tyra Feltet – uden at jeg på nogen måde er olieekspert; jeg ved ikke, om jeg er ekspert på noget som helst ud over at stå her og svare på spørgsmål – så er det mig bekendt sådan, at havbunden har sænket sig, har sat sig, og det er det, der gør, at man af sikkerhedsmæssige grunde skal ombygge Tyreplatformen. Det tror jeg heller ikke var en del af forudsætningen, hverken fra den ene eller fra den anden side, tilbage i 2003, altså at man kunne forudse, at der var en bundsætning på et senere tidspunkt.

Så måske skulle vi bare nøjes med at diskutere det, der var forudsætningen: Altså, fik staten en mere rimelig andel af de værdier, der blev hentet op – ja eller nej? Og mit svar er klart: Ja, det fik staten.

Hr. Pelle Dragsted.

Det var en helt utilstedelig aftale før, men det lyder, som om vi næsten skal være taknemlige for afkastet af vores egen olie. Det skal vi ikke være, det er danskernes olie. Vi betaler nogle olieselskaber for at hjælpe os med at hente olien op, men det er altså ikke sådan, at vi skal stå med hatten i hånden og være taknemlige for, at der falder lidt af til statskassen. Vi skal sikre det størst mulige afkast til statskassen – det må være formålet for enhver siddende statsminister.

Så siger ministeren det her med, at man ikke kunne forudse, at havbundsniveauet ville falde. Jo, når man henter kubikmeter efter kubikmeter af naturgas op gennem 14 år, kan man godt forudse, at bunden sænker sig, og derfor virker det, helt ærligt, meget mærkeligt, at Mærsk nu kommer og siger, at de skal have nye skattelettelser for at vedligeholde det her apparatur, når vi har lavet en aftale frem til 2042, og når Mærsk i den mellemliggende periode har tjent milliarder og milliarder mere, end der var forudsat i aftalen.

Finansministeren.

Jamen jeg bøjer mig i støvet, hvis hr. Pelle Dragsted nu også er havbundsekspert og geologisk ekspert – det er jo fantastisk at have så stor en kapacitet. Det er nu bare sådan, at jeg som simpel politiker er nødt til at forholde mig til en politisk aftale.

Vi indgik en aftale, hvor vi ændrede en indgået aftale. Vi sagde til nogle, der havde fået en aftale om at undersøge Nordsøen for olie og gas, at vi gerne ville have en større andel af det overskud, der var, til gengæld for en længere koncessionstid. Det var den aftale, der blev indgået med nogle, som havde løbet risikoen, for ingen af os vidste, dengang man startede eftersøgningen, om der ville være olie- og gasressourcer i Nordsøen af nævneværdig karakter. Det viste der sig heldigvis for samfundet Danmark at være, og så lavede vi i 2003 en aftale, hvor staten fik en større andel af det. Og det har været godt for samfundet.

Nu har jeg en opgave. Jeg har den opgave at sørge for, at staten får det størst mulige udbytte af den produktion, der kan komme ud af Nordsøen, og der skal jeg tænke på: Hvad er rentabiliteten, hvad er vedligeholdelsen, og hvad er sikkerheden for, at der bliver gennemført de nødvendige investeringer for at få mest muligt op af vores fælles råstof?

Hr. Rune Lund.

2003-aftalen er skandaløs, ikke bare fordi den er alt for gavmild over for olieselskaberne i Dansk Undergrunds Consortium, herunder Mærsk, men også fordi den indebærer en skatteklausul, som jo betyder, at Mærsk og de andre olieselskaber i Dansk Undergrunds Consortium ikke kan få hævet skatten, uden at de skal kompenseres krone for krone. Det er den slags klausuler, som man ellers kun kender fra svage stater, men det er en aftale, som Mærsk har kunnet presse igennem i det politiske system i Danmark. Og det siger noget om, hvor stor magt det olieselskab har.

Finansministeren.

Den såkaldte skandaløse aftale var altså så god, at I under den tidligere regering tvang de selskaber, der ikke var med i den her skandaløse aftale, til at gå med i den skandaløse aftale. Altså, prøv nu at være en lille smule opmærksom på, hvad I selv har gennemført fra Enhedslistens side.

Nordsøaftalen fra 2003 har været så god og så stærk, at I har tvunget andre selskaber til at komme med i den. Det har været så attraktivt for samfundet at have Nordsøaftalen, at I har sagt til de selskaber, der var udenfor: Det kan vi ikke have; det er Nordsøaftalen, man skal være med i fremadrettet.

Det er jeg egentlig glad for, for jeg synes, Nordsøaftalen var god, og Nordsøaftalen har givet samfundet en større andel af de ressourcer, der bliver hentet op, og dermed givet grundlag for, at vi kan fortsætte med at have et godt velfærdsniveau, en stærk samfundsøkonomi og en rimelig beskatning i Danmark.

Tak, det var slut på spørgsmål 7.

Det næste spørgsmål er stillet til finansministeren af hr. Rune Lund. Hr. Pelle Dragsted er medspørger, og de er begge fra Enhedslisten