Spm. nr. S 319

2) Til justitsministeren af:

Henrik Brodersen (DF) :

Mener ministeren, at retstilstanden i Grønland er tilfredsstillende, og i modsat fald, hvad agter ministeren så at gøre for at bringe forholdene i orden?

Værsgo.

Tak, formand. Jeg læser det op: Mener ministeren, at retstilstanden i Grønland er tilfredsstillende, og i modsat fald, hvad agter ministeren så at gøre for at bringe forholdene i orden?

Justitsministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg går ud fra – og nu gætter jeg lidt – at spørgsmålet er stillet på baggrund af Advokatrådets rapport om retssikkerheden i Grønland, der netop er udkommet. Jeg synes jo, at rapporten er et rigtig vigtigt bidrag til den debat, vi skal have, om at forbedre retssikkerheden i Grønland. Regeringen er allerede opmærksom på de særlige udfordringer, der er i Grønland, og vi arbejder løbende på at forbedre situationen.

Altså det, at man kan stole på retssystemet, er jo helt afgørende for trygheden, og Grønland skal ikke sakke bagud på det område. Vi er f.eks. ved at udpege en landsforsvarer, som skal uddanne og rådgive forsvarerne i Grønland. Derudover kan jeg nævne, at vi i Justitsministeriet har oprettet en særlig enhed, Nordatlantenheden, som skal styrke fokus på bl.a. retsområdet i Grønland. Så nu vil vi i Justitsministeriet se nærmere på Advokatrådets anbefalinger og overveje, hvilke initiativer de ellers giver anledning til. Og i den forbindelse vil vi inddrage vores samarbejdspartnere og ikke mindst – og det skal vi hele tiden huske i det her – det grønlandske selvstyre.

Hr. Henrik Brodersen.

Det, der står i den her rapport, er jo ikke ligefrem hyggelæsning, og det viser jo med al tydelighed det, som man jo godt ved, nemlig at Grønland er særlig udsat. Alene det, at der er 15 ud af 52 kommunefogeder, som ikke er der, altså stillinger, der ikke er besat, gør jo, at der ikke er nogen – hvad skal man sige – myndighed i de bygder, det går ud over. Og det må jo alt andet lige være utrygt for dem, der bor der.

Justitsministeren.

Jeg er meget enig i, at det er en stor udfordring. Jeg havde fornøjelsen her i formiddag at diskutere den her udfordring med bl.a. ministeren for området. Det, vi jo skal finde en løsning på, er, hvordan vi gør det interessant for nogen at vælge det at være kommunefoged, for hvis det er i en bygd, lad os sige med 50-60 mennesker, er det klart, at der skal være en retstilstand, men det kræver også, at der er nogen, der vil være det. Og derfor tror jeg, vi skal finde vejen ved at stille spørgsmålet: Hvordan gør vi det interessant at blive kommunefoged, så retstilstanden kan være i orden? Jeg tror ikke lige, det er en snuptagsløsning. Jeg tror, det er en større udfordring, men vi skal selvfølgelig gøre noget i fællesskab for det.

Hr. Henrik Brodersen.

Det er jeg meget tilfreds med. For det er jo ikke et spørgsmål om, at vi to bare skal stå og parlamentere om det her, men netop et spørgsmål om, at der bliver taget hånd om det. Jeg tænker, alt andet lige, at i de små bygder, hvor alle kender alle, er det måske netop vigtigt, at det er en udefra eller en, som har en vis myndighed, der kan gå ind og løse de konflikter, der er. For hvis man, om jeg så må sige, har skudt ved siden af skiven, skal man selvfølgelig have en fair rettergang. Men jeg tænker også på det helt vanvittige scenarie, hvor det, hvis man rent faktisk ikke har begået noget, man er blevet beskyldt for, så bare kan brede sig som en steppebrand i området. Det synes jeg er endog endnu værre.

Justitsministeren.

Jeg er meget enig. Det er derfor, vi er nødt til at se og erkende, at Grønland har nogle særlige udfordringer, i forhold til hvad der sker her i Danmark. Og det er det med at sikre, at der er kommunefogeder, og at der er nogen, der har lyst til at være det, så man også kan sikre retssikkerheden for de enkelte borgere.

Jeg tror, vi skal være åbne over for at kigge på, hvordan vi kan tage nogle initiativer med hensyn til at oplyse og informere mere på Grønland om, hvad der ligger i jobbet at være kommunefoged. Jeg kan også forstå, at man nu er ved at lave en organisation, hvor de ligesom slår sig sammen, så der er noget fællesskab mellem kommunefogederne. Måske kunne man forestille sig, at en slags fagligt fællesskab også ville gøre det mere interessant, og at befolkningen fik mere oplysning om de muligheder, der ligger i det, for vi er jo enige om, at opgaven skal løses.

Hr. Henrik Brodersen.

Man kan jo overveje, om man skal gøre noget helt andet. Det er nødvendigvis ikke sikkert, at det med, at det er kommunefogeder, er løsningen. Måske skal man tænke helt nyt. Altså: Er tiden løbet fra det, man kalder for kredsretterne, altså der, hvor man har det her, og hvor det ikke behøver at være en jurist, der varetager ens sag, hvis man har begået et eller andet, eller i modsat fald ikke har? Det synes jeg er meget betænkeligt.

Justitsministeren.

Det er også derfor, vi må tage fat på den rapport her og nu, og så må vi i fællesskab med grønlænderne – og det synes jeg jo hele tiden vi skal holde fast i – tale om, hvad det er, de synes vi først skal tage hul på, for at vi kan få løst det her. For vi har en udfordring med kommunefogeder, vi har en udfordring med retstilstanden visse steder i Grønland, og det skal vi have fundet en løsning på. Jeg er helt enig.

Tak til hr. Henrik Brodersen. Det var slut på spørgsmål 2.

Det næste spørgsmål er ligeledes stillet til justitsministeren, og det er stillet af hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.