Tak.
Vi lever jo i et kristent land.
Det står der både i det gamle regeringsgrundlag og heldigvis også i det nye.
Men ifølge en artikel i Jyllands-Posten og ifølge nogle samtaler, jeg har haft med nogle studerende på nogle uddannelsesinstitutioner, er der bederum rundtomkring, som er et udgangspunkt for islamisk præken og en social kontrol og en chikane af folk, som ikke er muslimer og ikke opfører sig efter de forventninger, som en bestemt gruppe af muslimer netop har.
Og spørgsmålet er selvfølgelig, om det skal tillades.
Jeg synes, det er virkelig svært at forstå, hvordan man på en uddannelsesinstitution, der uddanner folkeskolelærere og pædagoger, som altså skal ud at virke i den danske folkeskole og ud at virke i danske vuggestuer og børnehaver, kan opleve, at man skal færdes i et miljø, hvor islam har en særstilling, og hvor der er plads, rum til, at man kan udøve islam i de her bederum og altså udøve den sociale kontrol over de andre studerende.
Altså, man giver islam en særstatus i et miljø, hvor man skal uddanne folkeskolelærere, som jo ikke skal vænne sig til, at islam skal have nogle særlige spilleregler.
Altså, Danmark er et kristent land.
Det står der i regeringsgrundlaget.
Og det her med, at man tillader, at der eksisterer bederum, og det, at der så endda udgår social kontrol og chikane fra dem, synes jeg er meget, meget problematisk.
Jeg kan ikke se nogen tid heroppefra, vil jeg lige sige, så jeg aner ikke, hvor jeg er tidsmæssigt.
(
Tredje næstformand
(Christian Juhl):
Der er 8 sekunder tilbage).
Okay.
Men jeg mener, at det jo ikke er tilstrækkeligt bare at sige, at det må skolerne selv finde ud af, for der er jo en udbredt berøringsangst over for det her.
Så jeg mener, at der er behov for, at ministeren beder uddannelsesinstitutionerne om at lade være med at oprette den slags rum, som kan være udgangspunkt for chikane og islamisering.