Spm. nr. S 226

2) Til kulturministeren af:

Orla Hav (S) :

Mener ministeren, at regeringens omprioriteringsbidrag understøtter de decentrale bestræbelser landet over for at skabe et alsidigt kulturudbud som grundlag for udvikling af nye job og produktioner?

Værsgo til at læse op.

Tak for det. Mener ministeren, at regeringens omprioriteringsbidrag understøtter de decentrale bestræbelser landet over for at skabe et alsidigt kulturudbud som grundlag for udvikling af nye job og produktioner?

Kulturministeren.

Jeg har i det forløbne år ved flere lejligheder haft mulighed for at drøfte omprioriteringsbidraget med hr. Orla Hav. Jeg har oplyst, at de kulturbevillinger, der er omfattet af omprioriteringsbidraget, er fordelt med 60 pct. til kulturinstitutioner inden for hovedstadsområdet og 40 pct. til institutioner uden for. Det vil sige, at besparelsen altså ligger 60 pct. i hovedstadsområdet og 40 pct. uden for. Det er heller ikke så mærkeligt, når man tænker på, at hovedparten af de store nationale kulturinstitutioner er placeret i København.

Ser man på det store billede, kan man se, at denne regering i det forløbne år helt bestemt har bidraget til at skabe en bedre balance. Den store udflytningsplan udflytter jo næsten 4.000 statslige arbejdspladser. På kulturområdet er det Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, der flyttes til Djursland, og en del af Kulturstyrelsen flyttes til Nykøbing Falster.

Jeg har i det forløbne år ændret fordelingen af midler til regionale kulturaftaler, så der kom flere penge uden for København, og jeg har lavet en langtidsplan for fordelingen af penge til de små storbyteatre til fordel for den del af landet, der ligger uden for København. Og bare det sidste vil i år 2024 have løftet Aalborgs bevilling til små storbyteatre med 2,3 mio. kr. Så sig ikke, at der ikke flyttes noget ud.

Nu har vi lige fået et finanslovsforlig med ekstra penge til Den Gamle By i Aarhus, Gammel Estrup, koldkrigsbunkeren Regan Vest i Nordjylland, »Fregatten Jylland« og en arkæologisk undersøgelse af Grathe Kapel og tilhørende kirkegård – alt i alt 85,6 mio. kr., hvoraf næsten 90 pct. er landet uden for København. Det er et bevis på, at vi spreder pengene.

Værsgo, hr. Orla Hav.

Jeg siger ikke ministeren imod, når han siger, at det er godt at sprede tingene ud til hele landet. Befolkningen bor trods alt spredt over hele landet. Det, der bekymrer mig, er, at kommunerne og landsdelene i høj grad har fået at vide, at hvis de skal skabe nye arbejdspladser, hvis de skal tiltrække nye, spændende mennesker, der har mod og engagement og viden, til at etablere nye arbejdspladser, skal de også sørge for, at der er stor diversitet, både hvad angår oplevelsessiden og jobsiden.

Det, ministeren med den anden hånd gør, hvad angår de udmærkede ting, der bliver gjort med at placere ting rundtomkring, er jo at gå ind og lave nogle rammebesparelser, som er med til at fjerne nogle af de jobs, som er med til at give oplevelser, som er med til at give diversitet i de muligheder, der er for at blive ansat rundtomkring i landet.

Vi ved jo, at med nogle af de der vidensarbejdspladser, specielt hvor de krydser feltet med andre fagområder, er der gode muligheder for at skabe et nyt og spændende grundlag. Det er jo den dagsorden, jeg er optaget af på lige fod med Hjørring, som i øjeblikket er i færd med at færdiggøre deres nye teater, på lige fod med Aalborg, som er i færd med at overveje, hvordan man bruger den gamle spritfabrik, hvordan man sikrer diversitet og muligheden for at bruge det med henblik på at styrke de egne, man nu engang hører til i, og hvor man har interesse i at få livet til at gro og få jobs og indtjening til at følges ad.

Det er den dimension, jeg gerne vil have ministeren til at forholde sig til.

Hvordan hjælper det, at ministeren beskærer de i forvejen eksisterende budgetter, man har rundtomkring i landet? Det er den kombination, jeg godt vil have ministeren til at forholde sig til.

Værsgo, ministeren.

Hvor må det var dejligt at være socialdemokrat og gå imod alt og ikke have noget alternativt forslag. Der er jo ikke den ting, der skal spares lidt på, uden at Socialdemokraterne råber op. Og så har man ikke engang selv et alternativt finanslovsforslag, så vi kan ikke få at vide, hvor Socialdemokraterne vil finde pengene. Det er derfor, jeg er nødt til at holde mig til det overordnede billede, som er, at ja, vi sparer lidt, men vi sparer langt overvejende på kulturen i København, og vi sparer mindre på det, der ligger uden for København. Finanslovsforliget giver fem bevillinger, der alle ligger uden for København, så den samlede effekt er, at 90 pct. af de ekstra penge, de 85,6 mio. kr., går til ting uden for København. Og så er der den bredere fordeling af kulturaftalebevillingerne og de små storbyteatre.

Værsgo.

Jeg gentager gerne, at det er dejligt at være socialdemokrat. Det har jeg sagt før. Det er det. Men når ministeren har så travlt med at skulle udmønte de der kedelige besparelser, er det jo, fordi ministeren har spændt sig for en vogn, hvor man skal ud og hente penge til topskattelettelser. Den har vi ikke spændt os for, så vi er jo ikke i samme grad bundet op på det. Det, der interesserer os, er, hvordan vi kan være med til at skabe nye jobs, nye beskæftigelsesmuligheder landet rundt. Det er det, som jeg synes ministeren kommer til at ødelægge med de besparelser, som han vælter ud over landet, bl.a. med den 2-procentsbesparelse.

Værsgo.

Det har regeringen jo en løsning på. Hvis bare Socialdemokraterne vil gå med på 2025-planen, er der et stort råderum, hvor vi tilmed kan slippe for nogle af besparelserne. Det, der går til topskattelettelserne, vil i givet fald være 3 pct. Det er det rene ingenting. Men igen vil jeg sige, at det er dejligt at være socialdemokrat, for uanset hvad vi snakker om, kan Socialdemokraterne påstå, at det ville de ikke have behøvet at spare på, fordi de i stedet havde droppet topskattelettelserne. Konklusionen er, at det er dejligt at være socialdemokrat. Men det er godt, at Danmark ikke er regeret af Socialdemokraterne.

Værsgo til hr. Orla Hav.

Jeg kan igen bekræfte, at det er dejligt at være socialdemokrat, fordi det er et udtryk for, at der kan lægges en helt anden økonomisk politik for det her land end den, som den nuværende regering lægger for dagen.

Jeg skal bare spørge i tilknytning til overvejelsen om besparelser: Hvem er det, der ensidigt skal tage stilling til konsekvenserne for de kulturinstitutioner? Der, hvor staten er mindretalsaktionær, fordi staten kommer med det mindste tilskud til driften, kan staten så være den, der dikterer, at nu skal der spares, nu skal der reduceres, nu skal der sammenlægges osv.? Er det i overensstemmelse med, skal vi sige aktieselskabstænkningen, at man lader mindretalsaktionærerne bestemme?

Værsgo til ministeren.

Hvis det er en helt anden politik, hvorfor må vi så ikke få den at se? Hvorfor må vi ikke få at se, hvad det er, Socialdemokraterne i deres regnskab vil give mere til, og hvad det er, de vil give mindre til, og hvordan de i det hele taget vil få det til at nå sammen?

Det sidste spørgsmål forstår jeg udmærket, for især kultursektoren er præget af stor tilfældighed. Nogle steder er der et stort kommunalt tilskud og til gengæld et beskedent statsligt tilskud, og andre steder er det omvendt. Det er der jo ikke meget logik i. Det har vi lige haft et samråd om, og jeg glæder mig til en fortsat dialog om det.

Tak, og tak til spørgeren.

Så er der et spørgsmål til kirkeministeren af hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.