Spm. nr. S 194

8) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) :

Hvorfor finder ministeren det unødvendigt for handicappede unge på en erhvervsuddannelse at have mulighed for handicaptillæg, når ministeren finder det rimeligt og nødvendigt for handicappede unge på en videregående uddannelse, jf. ministerens svar på UFU, Alm. del, spørgsmål nr. 190?

Jeg giver ordet til spørgeren for oplæsning af spørgsmålet. Værsgo.

Tak for det. Hvorfor finder ministeren det unødvendigt for handicappede unge på en erhvervsuddannelse at have mulighed for handicaptillæg, når ministeren finder det rimeligt og nødvendigt for handicappede unge på en videregående uddannelse, jf. ministerens svar på UFU, Alm. del, spørgsmål nr. 190?

Ministeren.

Tak. Tak for spørgsmålet. Jeg har faktisk meget stor forståelse for, at det kan være en udfordring at gennemføre et studie for studerende med handicap. Det ligger regeringen meget på sinde, at studerende med handicap har gode muligheder for at gennemføre en uddannelse.

SU-handicaptillægget retter sig mod studerende med handicap, der går på en videregående uddannelse og har betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde. SU-handicaptillægget har til hensigt at kompensere for den manglende indtægt fra erhvervsarbejde, som andre studerende har mulighed for. Den studerende kan bl.a. bruge indtægten fra handicaptillægget til at betale udgifter til husleje, mad osv.

Elever i ungdomsuddannelser har generelt ikke samme udgifter til selvstændig husholdning som studerende på videregående uddannelser. Ungdomsuddannelser, herunder erhvervsuddannelser, udbydes langt flere steder end de videregående uddannelser. Det mindsker behovet for at flytte hjemmefra og etablere egen dyrere husholdning.

Ved siden af SU er der både i ungdomsuddannelser og videregående uddannelser mulighed for specialpædagogisk støtte. Specialpædagogisk støtte kan langt hen ad vejen kompensere for de vanskeligheder, den enkelte studerende har i forhold til at gennemføre studiet. Elever med funktionsnedsættelser i ungdomsuddannelser har også fortsat mulighed for at få støtte i kontanthjælpssystemet.

Sluttelig vil jeg nævne, at hovedformålet med SU-handicaptillægget har været at afskaffe det såkaldte dobbelte optag for studerende med handicap i videregående uddannelser. Tidligere skulle studerende med funktionsnedsættelser, der ikke kunne klare sig for den almindelige SU, opfylde to krav. Dels skulle de almindelige krav for optagelse på en videregående uddannelse opfyldes, dertil skulle kommunens skønsbaserede krav om studieegnethed og mulighed for efterfølgende beskæftigelse og selvforsørgelse opfyldes. Dette dobbelte optag blev afskaffet med indførelsen af de nuværende regler for SU-handicaptillæg til studerende på videregående uddannelser. Tak.

Tak. Spørgeren.

Tak for svaret. Jeg er også rigtig glad for, at man afskaffede det dobbelte optag, og at man forenklede systemet. Det har været til rigtig stor gavn og glæde for rigtig mange handicappede.

Men når jeg stiller det her spørgsmål, er det jo egentlig ud fra en undren over, hvad forskellen er mellem en ung handicappet, der går henholdsvis på en erhvervsuddannelse og på en videregående uddannelse. Ministeren siger i svaret, også det skriftlige svar, og nævner det også nu, at der er ungdomsuddannelser mange steder, og svarer: hvilket mindsker behovet for at flytte hjemmefra og etablere en egen dyrere husholdning. Jeg er helt med på, at der formentlig er langt, langt færre unge på erhvervsuddannelser med handicap, som har det her behov. Men jeg kan ikke rigtig se, hvorfor det skulle ændre behovet for den enkelte, den enkelte unge, der af forskellige grunde må flytte hjemmefra og så bare gerne vil have en erhvervsuddannelse i stedet for at tage en videregående uddannelse. Hvorfor skal den unge stilles ringere end den unge på den videregående uddannelse?

Ministeren svarer også, at elever i ungdomsuddannelse generelt ikke har samme udgifter til selvstændig husholdning som studerende i videregående uddannelse. Men det har den studerende vel, hvis man ikke bor hjemme, uanset om man går på en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Så jeg synes, det står tilbage for ministeren at forklare, hvad forskellen er på den unge, der vælger den ene uddannelse, og den unge, der vælger den anden uddannelse, og hvorfor der faktisk skal være forskellige regler for den SU, man kan få, og om man kan få handicaptillægget.

Ministeren.

Som jeg understregede i besvarelsen her, blev handicaptillægget indført med henblik på de videregående uddannelser. Det, som spørgeren refererer til her, er ungdomsuddannelser, og der er man omfattet af et andet regelsæt, som jeg også gennemgik i besvarelsen, hvor der er muligheder for at få specialpædagogisk støtte, og der er også muligheder inden for kontanthjælpssystemet. Det har været en afvejning i sin tid, at man ønskede at fokusere på de videregående uddannelser og netop fjerne det dobbelte optag for studerende på videregående uddannelser.

Tak. Spørgeren.

Jeg beklager, men jeg synes ikke helt, jeg får svar på det, jeg spørger om. For det er jo rigtigt, at man kan tale om, at der er videregående uddannelser og der er erhvervsuddannelser, og der er forskellig historik i, hvordan det her nu er opstået. Men det, jeg egentlig prøver at bede ministeren forholde sig til, er jo, at hvis man er ung med handicap, men gerne vil have en uddannelse – vi vil gerne have, at den unge med handicap tager en uddannelse – så kan man vælge en videregående uddannelse, og så kan man få handicaptillæg som kompensation for det erhvervsarbejde, man ikke kan tage. Men hvis man vælger en erhvervsuddannelse, kan man ikke få det handicaptillæg. Hvad er forskellen på de to unge?

Ministeren.

Forskellen er, at der er muligheder i andre dele af lovgivningen for den ene, og den anden er så dækket af handicaptillægget i SU-lovgivningen. Der er muligheder inden for kontanthjælpssystemet, og det er jeg desværre ikke i stand til at redegøre nærmere for, da det ikke er en lovgivning, der hører under mit ressort. Men jeg er vidende om, at der er muligheder inden for kontanthjælpssystemet. Så er der også muligheder i forbindelse med den specialpædagogiske støtte, som man som ung uddannelsessøgende naturligvis også har adgang til.

Spørgeren.

Jamen det er jo dejligt, hvis der er andre muligheder. Dem skal jeg også gerne grave i. Men stadig væk: Vi har en fælles dagsorden, hvor vi gerne vil sige, at erhvervsuddannelser er lige så anerkendelsesværdige at tage som videregående uddannelser, og vi har unge, der går på den ene uddannelsestype og den anden uddannelsestype. Så forstår jeg ikke, hvorfor vi ikke sidestiller dem. Når vi nu siger, at de er lige meget værd, og når vi nu kan se, at udfordringerne og omkostningerne jo må være de samme, uanset om man vælger den ene eller den anden uddannelse, hvorfor skal de så ikke have de samme økonomiske vilkår? Og dermed igen: Hvorfor kunne man ikke vælge at sige, at det egentlig er rigtigt, og det må vi gøre; vi må sikre, at unge på erhvervsuddannelserne også kan få handicaptillægget?

Ministeren.

Altså, efter min allerbedste hukommelse mener jeg at huske, at der jo gælder de samme regler for unge i gymnasiet – altså, at det er ungdomsuddannelserne, som er omfattet af de regler, som jeg her forsøger at beskrive for unge på erhvervsuddannelserne. Så det er jo ikke sådan, at der er en helt særlig, enestående udelukkelse af unge, som vælger en erhvervsuddannelse. Nej, det er ungdomsuddannelser kontra videregående uddannelser, hvor handicaptillægget er for studerende på en videregående uddannelse.

Spørgsmålet er afsluttet. Vi siger tak til ministeren og til spørgeren.

Vi går videre til spørgsmål nr. 9 til transport- og bygningsministeren af hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet.