Spm. nr. S 1249

4) Til justitsministeren af:

Peter Kofod Poulsen (DF) :

Vil regeringen sænke den kriminelle lavalder til 12 år?

Hr. Peter Kofod Poulsen må meget gerne træde nærmere og læse spørgsmålet op. Værsgo.

Tak for det. Vil regeringen sænke den kriminelle lavalder til 12 år?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg kommer nok ikke til at svare ret meget anderledes, end jeg gjorde til det beslutningsforslag, vi havde i sidste uge her i salen. Det, jeg bare godt vil sige, er, at vi er enige om, at der skal sættes tidligt ind over for unge, også unge helt ned til 12 år. De skal mærke konsekvens, når de begår kriminalitet. Altså, vi får simpelt hen et regime for de her 12-17-årige, hvor vi gør noget.

Det drøftede vi også i sidste uge i forbindelse med Dansk Folkepartis beslutningsforslag om ungdomsdomstole. Det var en god drøftelse, synes jeg, og jeg synes også, det står klart, i hvert fald for mig, at regeringen og DF har mange af de samme mål med en kommende reform. Det handler simpelt hen om at undgå, at unge mennesker havner i en kriminel løbebane og bliver hårdkogte kriminelle.

Som jeg også henviste til i sidste uge, vil regeringen i den kommende tid fremlægge et udspil til en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet. Derfor kommer jeg ikke i dag til at udtale mig om enkeltelementer, og det ved jeg at spørgeren ufattelig gerne vil have mig til. Men jeg håber så, at jeg kan trøste eller lindre smerten for spørgeren ved at sige, at jeg tror, at når vi kommer med det her udspil, vil vi på meget lange stræk kunne glæde os over det i fællesskab, både over noget af det, Dansk Folkeparti er kommet med, og noget af det, regeringen er kommet med. Og så håber jeg selvfølgelig, at vi får en god debat om det hen over sommeren, og at vi til efteråret kan lave en politisk aftale om det her.

Spørgeren.

Ministeren har i hvert fald ret i en ting, og det er, at vi har nogle fælles målsætninger på det her område. Og det havde vi jo også inden folketingsvalget, hvor ministeren selv lagde navn til en kronik sammen med min egen partiformand og de to øvrige partiformænd i det, der fra tid til anden omtales som blå blok. Det var jo nogle, må man sige, meget konkrete modeller, der blev skitseret, en meget klar retning.

Der blev efterfølgende fremsat et beslutningsforslag, som jo også meget klart skitserede, hvad det var, en enig blå blok faktisk gik til valg på. For det her skete umiddelbart inden sidste folketingsvalg, hvor vi efterfølgende fik et flertal. Vi har 90 mandater, og vi kan gøre det, der skal gøres. Vi kan gennemføre den politik, som vælgerne er blevet stillet i udsigt, og det er jo også derfor, vi i høj grad er utålmodige. Altså, vi har ladet os besnakke i 2 år med sniksnak af den tidligere justitsminister og nu også af den nuværende justitsminister.

Vi har altså ventet i 2 år, på trods af at vi har 90 mandater til at indføre det system, som vi jo inden valget var enige om var det rigtige. Det var det system, der virkede, og det var det system, vi kunne være enige om. Så jeg vil bare appellere til, at vi meget, meget hurtig kommer i mål med det her. Det er hjerteblod, at vi får rettet op på nogle af de her unge kriminelle, så vi både får færre ofre, og så de heller ikke skal spilde hele deres liv i et voksenfængsel, når de når dertil.

Men jeg vil egentlig vende tilbage til mit oprindelige spørgsmål, for ministeren var i sin besvarelse sådan lidt overfladisk inde på noget med et særligt system for de 12-18-årige, måtte man forstå. Altså, skal jeg forstå det sådan, at regeringens holdning er – vi kan kalde det et andet ord, hvis ministeren ikke kan lide at sige ordet – at det, der i dag hedder den kriminelle lavalder, skal ligge på 12 år?

Ministeren.

Jeg vil godt lige starte med at sige, at jeg fuldt og helt anerkender, at vi var fire partiledere, der skrev en fælles kronik, og som har lavet noget forskelligt sammen, og nu skal vi så til at omsætte det til noget operativt. Det kan der være forskellige måder at gøre på, og det, regeringen kommer til at spille ud med, er én måde at gøre det på. Jeg håber, vi holder fokus på, at vi får noget effektivt ud af det.

Så vil jeg sige igen, at jeg ikke her i dag vil kommentere enkelte elementer.

Værsgo. Så er det spørgeren igen.

Når særlig det enkeltelement interesserer mig, er det jo, fordi det er meget målbart. Det kan vi tage og føle på. Det var det, der var tanken i kronikken, som ministeren i sin tid var medunderskriver på. Det var det, der gik igen i beslutningsforslaget. Det er noget, man kan måles og vejes på. Så kan vi altid tage effektdiskussionen hen ad vejen. Men det her er meget måleligt.

Så lad mig spørge på en anden måde: Kommer der en egentlig ungdomsdomstol a la det, der var lagt op til i kronikken og i forslaget?

Ministeren.

Jeg har meget stor beundring for spørgerens mange måder at komme ind på det her på. Når jeg nu ikke vil svare præcist på det ene, kan man jo prøve med det andet. Jeg vil bare sige, at det, der bliver rigtig godt i det her, når vi nu er helt færdige, er, at vi får forskellige tilgange til at sanktionere de unge mennesker hurtigt. For jeg er helt sikker på, at det, spørgeren og jeg gerne vil, er, at der skal ske noget – noget, der virker, noget, det sker hurtigt, noget, der bliver præventivt, og noget, der gør, at de ikke bliver vaneforbrydere og småkriminelle.

Så er det sidste runde, 30 sekunder. Værsgo, spørgeren.

Tak for det. Vi er i hvert fald ikke interesseret i, at der skal skabes et eller andet nyt pædagogisk projekt, der bliver lige så svært at flytte og løfte og gøre alt muligt ved som det nuværende system. Jeg tror, der er behov for, at det står på to ben, både kærlighed – hvis et system overhovedet kan have kærlighed; det kan man jo diskutere – og i hvert fald konsekvens. For der er nogle rødder, som man ikke når med det system, vi har nu, som kommer længere og længere ud i kriminalitet, og som kommer fra et sted, hvor danske normer, love og regler er sat ud af kraft. Og vi må have et system, der kan hive dem ud. Vil ministeren garantere, at vi får sådan et system?

Så er det ministeren for afslutning.

Ja, det er bestemt sådan et system, jeg mener vi lægger op til, altså hvor vi tager fat i de her typer, som ikke helt kan finde ud af, hvad vej de skal gå. Og så er der en konsekvent hånd – ja, jeg mener faktisk, man godt kan sige en kærlig og konsekvent hånd – i ryggen det rette sted hen. For det skulle gerne være sådan, at der er konsekvens, første gang man begår noget, og så skal den konsekvens selvfølgelig være anderledes, end ottende gang man begår noget. For vi har alle sammen en interesse i, at unge mennesker skal have et godt liv. Og hvis unge mennesker skal have et godt liv, skal der være konsekvens fra dag et, i stedet for at en masse voksne i misforstået godhed er ligeglade og lukker øjnene. Så jeg glæder mig helt vildt til, at vi skal snakke om det her fremadrettet.

Jeg siger tak til justitsministeren.

Vi går videre, og nu hilser vi finansministeren velkommen til spørgsmål nr. 6 af hr. Karsten Hønge.

(Talen er under udarbejdelse)