Jamen først og fremmest mange tak til ministeren. Det er godt, at ministeren anerkender, at der er et problem her, og giver udtryk for, at ministeren også er bekymret i forhold til det her område.
Den udvikling, vi har set over de senere år, er dog alligevel ret voldsom. Jeg tror, at det er noget med, at der har været 41 konkurser siden 2013 på det her område. Det, der er situationen, er jo, at når man går konkurs, er det helt rigtigt og fornuftigt, at der så også er et beredskab, og at kommunen træder til for ikke at lade de her stakkels mennesker i stikken. Altså, jeg er jo helt enig med ministeren, når han refererer til serviceloven.
Det, der bare et eller andet sted forekommer helt urimeligt, er, at kommunerne i nærmest årtier er blevet pisket med, at deres service var for dyr og for bøvlet, og at nu skulle de bare sende det i udbud, for så ville det hele være meget bedre og meget billigere. Og når de så rent faktisk gør det, de er blevet bedt om, nemlig at sende noget i udbud, så kommer der nogle private firmaer ind, som netop viser, at de ikke kan gøre det bedre og ikke kan gøre det billigere. Og i det omfang, de er kommet med en billigere pris, så går de konkurs efter et stykke tid.
Det er jo altså en sand epidemi af konkurser, der har været på det her område, og hvor det med de der firmaer, der har slået sig op på at kunne gøre det bedre og billigere end kommunerne, har vist sig, at bukserne ikke kunne holde alligevel. Og så skal kommunen altså ind og samle op på det her og redde stumperne. Vi har haft statsministre og ledende ministre og alle mulige andre, der har sagt, at det offentlige kan køre meget længere på literen, hvis bare de gør det klogere og sender mere i udbud. Men her bliver man altså først pisket til at gøre noget, og når man så gør det, hænger man på regningen. Og når man så har betalt regningen, skal man også høre, at jamen I burde også have mere fokus på andet end prisen. Det er netop prisen, kommunerne er blevet pisket til at kigge på. Er det ikke rigtigt, hr. minister?