Spm. nr. S 1197

19) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Kaare Dybvad (S) :

Mener ministeren, at de afsatte midler i den seneste boligaftale til øget tilgængelighed for bl.a. personer med handicap er blevet brugt hensigtsmæssigt?

Spm. nr. S 1197

19) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Kaare Dybvad (S):

Mener ministeren, at de afsatte midler i den seneste boligaftale til øget tilgængelighed for bl.a. personer med handicap er blevet brugt hensigtsmæssigt?

Jeg vil bede hr. Kaare Dybvad om at oplæse spørgsmålet.

Tak for det, formand. Mener ministeren, at de afsatte midler i den seneste boligaftale til øget tilgængelighed for bl.a. personer med handicap er blevet brugt hensigtsmæssigt?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Med den seneste boligaftale er det aftalt, at Landsbyggefonden skal anvende mindst 400 mio. kr. årligt af renoveringsrammen i perioden 2015-2020 til at støtte investeringer i forbedret tilgængelighed i den almene boligsektor. Landsbyggefonden oplyser årligt i sine årsrapporter om den støtte, den har ydet til forbedret tilgængelighed i almene boligafdelinger. Tallene herfra viser, at Landsbyggefonden i 2015 og 2016 har ydet støtte til investeringer på henholdsvis 941 mio. kr. og 938 mio. kr. Den overvejende andel af støtten til tilgængelighed ydes til etablering af elevatorer i forbindelse med ombygning af almene boligafdelinger og til forbedret tilgængelighed i de dertil knyttede boliger.

Det er de enkelte boligorganisationer, der ansøger om støtte med en redegørelse for de forbedringer af tilgængeligheden, som boligorganisationen ønsker sat i værk. Ansøgningen skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Tilsagnet om støtte fra Landsbyggefonden vurderes bl.a. i forhold til udbuddet af tilgængelige boliger i området og bygningernes udformning. Der ligger derfor et grundigt forarbejde til grund for de ansøgninger, som Landsbyggefonden modtager fra boligorganisationerne.

Tildelingen af midlerne sker med andre ord på baggrund af ansøgninger fra boligorganisationerne. Boligorganisationerne er tæt på deres brugere og kan derfor vurdere behovet for forbedringer af tilgængeligheden og behovet i den konkrete boligafdeling. På den baggrund mener jeg, at processen for tildelingen af midler er hensigtsmæssig.

Spørgeren.

Nu må jeg beklage, at jeg ikke fik fat på de konkrete tal. Jeg synes, jeg hørte det, som om det var 891 mio. kr. for 2015 og nogenlunde i samme størrelsesorden for 2016 – til ren tilgængelighed. Men grunden til, at jeg spørger, er i virkeligheden også, at den her boligaftale er regeringen med i, og det er ministerens parti også, og der er jo en meget stor understregning af behovet for, at man skal kunne komme ind i almene boliger, altså at de skal være tilgængelige for folk, der har et handicap. Man har sat 400 mio. kr. af for hvert år, og så vidt jeg husker, strækker det sig over 7 år, 6 år i hvert fald. Det er jo et ret stort beløb og en ret stor prioritering.

Mener ministeren, at den prioritering i tilgængelighed i de almene boliger, som ligger her, er så vigtig, at man eksempelvis skulle foretage den samme prioritering i tilgængelighed for personer med handicap i almindelige boliger, altså eksempelvis parcelhuse?

Ministeren.

Jeg synes, jeg har lidt svært ved at vurdere det spørgsmål, som stilles. Har det ikke lidt karakter af: Hvad er højest – Rundetårn eller et tordenskrald? Jeg ved ikke, hvordan jeg meningsfuldt skal kunne svare på det spørgsmål. Man bruger de midler, som er afsat, og man opnår et resultat med de midler, som er afsat. Er det nok, eller er det ikke nok? Altså, man kan altid gøre mere, hvis man har flere midler, men de midler, som er afsat, er jo afsat i en prioriteret orden, i forhold til at midlerne også kunne bruges på noget andet, som man også synes er vigtigt. Så jeg har meget svært ved at svare på spørgsmålet.

Spørgeren.

Jeg beklager meget, hvis jeg ikke har været tydelig nok over for ministeren. Men sagen er jo, at der afsættes et ret stort beløb her – 400 mio. kr. pr. år er et stort beløb – til at gøre almene boliger mere tilgængelige for folk, der har et handicap. Når nu ministeren, ministerens parti og ministerens regering er med i den her aftale og dermed jo understreger behovet for, at folk, der har et handicap, skal have adgang til almene boliger, mener ministeren så ikke, at man også i forhold til parcelhuse og andre boliger skulle stille det samme krav og sikre den samme tilgængelighed for folk, der har et handicap?

Ministeren.

Jamen der er ved nybyggeri krav om tilgængelighed i almennyttige boliger. Spørgsmålet her er, om der bruges nok midler på at sikre tilgængelighed i gamle, allerede byggede almennyttige boliger, og – i forbindelse med det – om man får nok ud af de penge, som bruges på området. Og hvis man skal svare meningsfuldt på det, kræver det nok en større analyse, som jeg ikke har til rådighed her.

Spørgeren.

Det kan ministeren såmænd have ret i, og det var også derfor, jeg spurgte til det. Altså, når nu man har bakket op om den her aftale og tilsluttet sig, at der bliver brugt det her ret store beløb – i erkendelse af at personer med handicap har svært ved at komme rundt i Danmark og mange steder har svært ved at have den nødvendige mobilitet – altså, når nu man har tilsluttet sig det for de almene boliger, kunne man så sige, at der også i forhold til parcelhuse og nybyggeri kunne stilles nogle krav om, at der skulle være lige adgang og tilgængelighed for folk, der har et handicap?

Ministeren.

Altså, der er jo den store forskel, at parcelhuse typisk er noget, som bebos af én familie. Og denne familie er jo i stand til at vurdere med sig selv, om der er behov for handicaptilgængelighed i deres hus. Det afhænger især af familiens medlemmer, hvor det heldigvis er sådan, at i størstedelen af de danske familier er der ikke nogen handicappede. Det afhænger også af, hvem man jævnligt har besøg af. Hvis man jævnligt har besøg af handicappede, er det jo en god idé at have god handicaptilgængelighed. Men hvis man ikke jævnligt har besøg af handicappede, kan man vurdere, at det behøver man ikke have.

Så jeg synes også her, at det er lidt som at sammenligne højden på Rundetårn og et tordenskrald.

Tak til hr. Kaare Dybvad for dagens indsats.

Vi går over til spørgsmål nr. 20 til transport-, bygnings- og boligministeren, og det bliver stillet af hr. Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet.

Tak til hr. Kaare Dybvad for sagens indsats.

Vi går over til spørgsmål nr. 20 til transport-, bygnings- og boligministeren, og det bliver stillet af hr. Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet.