Spm. nr. S 1163

18) Til miljø- og fødevareministeren af:

Simon Kollerup (S) :

Er ministeren enig med viceformand i Landbrug & Fødevarer, Lone Andersen, når hun i Information den 3. maj 2017 udtaler, at »salgene [af landbrugsejendomme] bør registreres, så man kan se, hvem der ejer dansk landbrug«, jf. Informations artikel »Landbrugsformand: Udenlandske investorers opkøb af jorden må bremses«?

Værsgo til spørgeren.

Spm. nr. S 1163

18) Til miljø- og fødevareministeren af:

Simon Kollerup (S) :

Er ministeren enig med viceformand i Landbrug & Fødevarer, Lone Andersen, når hun i Information den 3. maj 2017 udtaler, at »salgene [af landbrugsejendomme] bør registreres, så man kan se, hvem der ejer dansk landbrug«, jf. Informations artikel »Landbrugsformand: Udenlandske investorers opkøb af jorden må bremses«?

Værsgo til spørgeren.

Tak for det, formand. Spørgsmålet lyder: Er ministeren enig med viceformand i Landbrug & Fødevarer, Lone Andersen, når hun i Information den 3. maj 2017 udtaler, at »salgene [af landbrugsejendomme] bør registreres, så man kan se, hvem der ejer dansk landbrug«, jf. Informations artikel »Landbrugsformand: Udenlandske investorers opkøb af jorden må bremses«?

Ministeren.

Tak, formand, og tak for spørgsmålet. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen oplyser, at Folketinget ved en ændring af landbrugsloven i 2014 gav udvidet adgang for inden- og udenlandske selskaber til at erhverve landbrugsejendomme. Formålet var at fjerne barrierer for landbrugets adgang til finansiering. En udenlandsk investor kan således i dag købe en dansk landbrugsejendom direkte igennem et udenlandsk selskab. En udenlandsk investor kan også købe en dansk landbrugsejendom indirekte via et dansk selskab eller som privatperson. Kapitalen i det danske selskab kan endelig være ejet af et udenlandsk moderselskab. Køb skal indberettes til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen for at sikre opfyldelse af landbrugslovens bopælskrav. Der er intet krav om, at der skal indberettes i forhold til kapitalejer i selskabet.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen oplyser endvidere, at der er en generel stigning i erhvervelse af landbrugsejendomme i selskabsform, hvilket harmonerer med formålet med ændringen af landbrugsloven. Personlige erhvervelser udgør fortsat den overvejende del, men antallet af selskabserhvervelser er stigende. Samlet set har udviklingen siden 2013 været som følger: I 2013 blev der i en periode på ni måneder registreret 2.824 personlige erhvervelser og 361 selskabserhvervelser, og det tal udviklede sig fremadrettet igennem årene.

For mig er det vigtigt, at landbruget får adgang til finansiering, ikke om denne finansiering stammer fra danske eller udenlandske investorer. Udviklingen er i tråd med formålet med ændringen i landbrugsloven i 2014, og jeg ser ikke umiddelbart noget behov for at oprette et register, som specifikt skal give informationer om bl.a. udenlandske investorers ejerskab af landbrugsejendomme i Danmark.

Spørgeren.

Tak for svaret. Jeg er glad for, at ministeren så grundigt har undersøgt udviklingen i forhold til de her erhvervelser inden for selskabsformer, for det er jo det, der er kritikpunktet fra i hvert fald viceformanden for Landbrug & Fødevarer, altså at man i dansk landbrug med den ændring af landbrugsloven, som blev lavet for at kunne tiltrække ny kapital, risikerer – lidt malerisk sagt – at kineserne ejer hele dansk landbrug. Det er bare der, vi måske også som Folketing må stoppe lidt op og se på formålet med den lovændring og spørge os selv, om det virkelig er nødvendigt at lave et register. Og der kunne jeg godt tænke mig at bede ministeren om at forholde sig til, at der jo blandt en bred skare af partier i Folketinget har været udtrykt ønske om at lave et register. Også Dansk Folkeparti kan jeg se har bakket op om det. Det kunne måske få ministeren til at sige lidt om, hvorfor man så alligevel ikke mener, at et register er den rigtige løsning.

Samtidig hæfter jeg mig ved, at ministeren tager fat i bopælskravet, som jo er en afgørende faktor i det her spil, i hvert fald når man ser på det her med socialdemokratiske briller, for det betyder jo, at ændringen i landbrugsloven har gjort det muligt at tiltrække kapital, men under nogle forudsætninger, som er defineret i bopælskravet, så man altså ikke kan sidde i Langbortistan og eje dansk landbrug, men har en forpligtelse til også at være på gården.

Så det er et spørgsmål om det her med den parlamentariske situation, og hvorfor man så ikke vil oprette selskabet, og et spørgsmål om, om ministeren inden for den her udvidelse af selskabsopkøbene har et billede af, om man kan se en tendens til, at der er flere udenlandske investorer, der er involveret i de her selskaber.

Ministeren.

Tak for det, formand, og tak for spørgsmålet. Jamen jeg har bedt Landbrugs- og Fiskeristyrelsen undersøge, hvorvidt situationen har ændret sig i forhold til bopælspligten, fordi jeg er blevet gjort opmærksom på, at der siden 2012 alene har været ført kontrol med bopælspligten, såfremt styrelsen via henvendelser eller på anden vis er blevet opmærksom på problemer hermed, for det er selvfølgelig en vigtig forudsætning. Derfor har jeg også øjeblikkelig bedt Landbrugs- og Fiskeristyrelsen om at undersøge, hvorvidt det har ændret sig, og hvilke behov og muligheder der er for en enkel kontrol.

Til den anden del, der vedrører hele måden, man kan registrere på, vil jeg sige, at de tal, jeg refererede til, er et meget godt eksempel på, at loven sådan set viser, at den intention, der var ment, også er det, der er sket, og derfor har jeg ikke brug for yderligere registreringer. Men jeg vil gerne sige at i det omfang, der er partier i Folketinget, der gerne vil drøfte den slags, er jeg selvfølgelig åben over for at drøfte det.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg tænker, at det er fornuftigt grebet an, at man kigger på kontrol med bopælspligten og kravene i forbindelse med bopæl. Derfor kunne jeg, når vi nu er i dialog her i Folketingssalen, måske opfordre ministeren til at indkalde de partier, som stod bag ændringen af landbrugsloven, som muliggjorde den her tilførsel af kapital til et gældstynget landbrug, så vi kunne få en fælles indsigt i, hvordan kontrollen af bopælspligten er, og hvilke muligheder der er for, at den kan skærpes. Så det vil jeg opfordre til.

Samtidig har jeg lyst til at spørge: Har man noget overblik over, hvad det ville koste, hvis man skulle gennemføre den registrering, som der er flere partier i Folketinget der ønsker?

Ministeren.

Tak for det, formand. Også tak for det opfølgende spørgsmål. Jeg vil ikke afvise, at det kan være nyttigt at drøfte det i forligskredsen. Det er en overvejelse, jeg vil gøre mig, i forhold til det her setup. Hvad angår den anden del vedrørende udgifterne og lignende, som hr. Simon Kollerup spørger til, så kan vi oversende et skriftligt svar på det.

Spørgeren.

Det synes jeg er fint. Jeg havde måske troet, at ministeren her i dag lå inde med oplysningerne om, hvad sådan et register ville koste. Jeg går ud fra, at det er en temmelig bekostelig affære, og det er også derfor, Socialdemokratiet måske har lidt mere fokus på, at vi, mens vi drøfter behovet for et register, ser på, hvilke redskaber vi har i værktøjskassen til at undgå det, der ville være en uhensigtsmæssig situation, nemlig at der måske pludselig er en enkelt nation eller investorer fra hele verden, der sidder på dansk landbrug. Det er derfor, jeg er lidt optaget af, at vi sammen dykker ned i spørgsmålet om bopælskravet.

Ministeren.

Jamen jeg vil også meget gerne dykke ned i det. Vi kan se, at intentionen med loven sådan set overholdes. Vi får tilført kapital, og der bliver foretaget selskabsdannelser. På den anden side har vi også en interesse i, at en stor del af dansk landbrug er på danske hænder, hvis der produceres. Hvis det betød, at dansk landbrug var på danske hænder, men der ingen produktion var, så ved jeg godt, hvad jeg ville foretrække – så synes jeg, det er godt, at der kan komme noget udenlandsk ejerskab ind og skabe produktion, for det skaber jo også arbejdspladser i hele forarbejdningsindustrien osv. Men jeg vil bestemt skrive mig bag øret, at der er det ønske fra Socialdemokratiets side.

Tak til ministeren, og tak til spørgeren. Hermed er spørgsmål nr. 18 afsluttet.

Vi fortsætter til spørgsmål nr. 19, der er stillet til undervisningsministeren af fru Julie Skovsby, Socialdemokratiet.