Spm. nr. S 1134

11) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Christian Langballe (DF) :

Er ministeren enig i, at det muslimske tørklæde har politiske og sociale negative konsekvenser for samfundet?

Værsgo til at læse spørgsmålet op.

Tak, formand. Spørgsmålet er som lyder: Er ministeren enig i, at det muslimske tørklæde har politiske og sociale negative konsekvenser for samfundet?

Værsgo, ministeren.

Som jeg tidligere har sagt, er integration efter min mening ikke et spørgsmål om, at vi skal bøje os ind mod hinanden, og at man så mødes på midten. Når man kommer til Danmark, skal man tage det danske samfund til sig. Det betyder, at man skal tage de danske traditioner, normer og værdier til sig. Det er jo demokratiet, det er ytringsfriheden, religionsfriheden, men i høj grad også ligestillingen.

Jeg mener rent faktisk, at vi står over for en udfordring. Der er grupper i Danmark, som netop ikke mener, at piger og drenge, kvinder og mænd er lige meget værd, at piger ikke må gå alene på gaden, og at de ikke må opholde sig på steder uden opsyn af drenge og mænd. Og her er tørklædet efter min mening også et symbol på de holdninger.

Tørklædet er et udtryk for et kvindesyn, som ikke er foreneligt med ligestilling mellem kønnene. Tørklædet er derfor et symbol på de tendenser, som udfordrer vores sammenhængskraft i Danmark, og derfor bliver vi også efter min mening nødt til klart og tydeligt at sige, at når man kommer til Danmark, har man en forpligtelse til at tilpasse sig livet her.

Men jeg er også godt klar over, at der er en del, der tager tørklædet på som et politisk statement, et religiøst statement, for så har de gjort det frivilligt. Men jeg synes så også, man skal være meget opmærksom på og gøre helt klart, hvad tørklædet egentlig symboliserer, og det er nemlig, at piger og drenge, kvinder og mænd ikke er lige meget værd.

Spørgeren, værsgo.

Altså, når jeg stiller spørgsmålet, er det jo, fordi jeg faktisk mener, at diskussionen om tørklædet ofte kører af sporet, fordi man siger, at det drejer sig om religionsfrihed, og derfor vil man ikke gøre noget ved det. Men der, hvor jeg mener at det hører hjemme, er jo faktisk inden for den politiske kontekst, fordi jeg mener, tørklædet har nogle umådelig negative sociale konsekvenser for det danske samfund, som ikke skal undervurderes.

I alle mulige forhold, bl.a. i det forhold, at man ikke kan se folks ansigt – og jeg mener sådan set, at det er kendetegnende for et frit og åbent samfund, at man kan kigge folk i øjnene – har man jo problemer med niqab, og hvad de her forskellige hovedbeklædninger ellers hedder. Så derfor arbejder vi jo for at få forbudt tørklædet, og det gør vi også, navnlig fordi det har de her politiske konsekvenser for det danske samfund, som jeg mener vi simpelt hen bliver nødt til at gøre op med.

Der kunne jeg da godt tænke mig at vide, om ministeren måske er kommet os i møde, for jeg synes, det er alvorligt, og jeg synes, det bliver mere og mere alvorligt. Jeg synes jo også, at det her forhold at det danner mode, eller i hvert fald at det tager så meget til – også i de islamiske lande – faktisk kalder på en refleksion over, hvor alvorligt problemet er, og hvor alvorligt problemet kunne gå hen og blive.

Ministeren, værsgo.

Jeg tror, det er spørgeren bekendt, at jeg jo ikke mener, at man skal forbyde tørklædet. Men jeg vil sige, at jeg synes, det er helt afgørende, at vi tager en åben diskussion om, at tørklædet er et kvindeundertrykkende symbol, og det er det i sin grundsubstans.

Jeg synes også, det er vigtigt at sige, at der jo helt sikkert også er – og det kan man så mene om, hvad man vil – en gruppe muslimske kvinder, der bærer tørklæde, netop som et politisk statement, som et religiøst statement. Men man skal bare være klar over, hvilke signaler det er, man så sender, når man tager tørklædet på. For tørklædet er et kvindeundertrykkende symbol.

Spørgeren.

Tørklædet er så en del af det her shariakompleks med den her islamiske lovgivning, som jo går ind og snører menneskelivet ind i forbud, hvad der er rent, regler og alt muligt andet. Jeg mener sådan set, at man ved at tage det her tørklæde på tilkendegiver, at man faktisk ikke vil have noget at gøre med det danske samfund, og at man ønsker at leve i et parallelsamfund. Og jeg synes, at det er deri, de negative sociale konsekvenser er. Det er derfor, at jeg mener, at vi på et eller andet tidspunkt kommer til at gøre noget ved det, og jeg tror, at vi på et eller andet tidspunkt kommer til at forbyde det, for jeg synes, at den trend, der er i øjeblikket, og den måde, det breder sig på, er uhyrlig. Jeg synes, at det kræver et svar fra lovgivningsmagten.

Værsgo til ministeren.

Det kan jo nogle gange være lidt svært at diskutere med hr. Christian Langballe, for selv om der er ting, vi er uenige om, er vi nok meget enige om de store linjer. Men når det er sagt, tror jeg, at der, hvor vi ikke er enige, er i spørgsmålet om, om man skal lovgive imod tørklædet. Det mener jeg ikke at man skal og slet ikke, som det ser ud nu. Men jeg vil fastholde, at tørklædet er et kvindeundertrykkende symbol, og hvis man tager det på frivilligt, skal man også være klar over, hvilken symbolik tørklædet har.

Hr. Christian Langballe.

Grunden til, at jeg kan være svær at diskutere med, kunne jo være, at jeg har ret. Det er egentlig bare for at sige, at jeg kan se, hvordan det har udviklet sig i 1950'erne, 1960'erne og 1970'erne i de islamiske lande. Der kan man jo se at tørklædet er gået fra stort set at være fraværende, til at der er kommet en islamisk vækkelse, som gør, at tørklædet er blevet meget markant i bybilledet, også i de vestlige lande, i forhold til da jeg var dreng. Jeg boede som barn nogle år i Gellerupplanen, hvor der stort set ikke var et tørklæde, og hvis man tager derud i dag, kan man søreme se tørklæder. Derfor synes jeg bare, at det kalder på et svar fra lovgivningsmagten. Det er sådan set det, jeg efterlyser.

Ministeren for besvarelse.

Jeg tænker nu, at når det nogle gange er svært at diskutere med hr. Christian Langballe, er det, fordi det nogle gange er lidt svært at få den helt store uenighed frem. Det var egentlig mere det, jeg mente med det. Jeg tror, at der er mere, der samler, end der skiller. Men en de ting, der skiller, er jo så, om man skal lovgive imod tørklædet eller ej. Men jeg må sige, at vores syn på tørklædet og det, at det er et kvindeundertrykkende symbol, i hvert fald ikke skiller os ad.

Tak for det. Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er til udlændinge- og integrationsministeren af hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.