Spm. nr. S 113

20) Til justitsministeren af:

Peter Kofod Poulsen (DF) :

Hvilke initiativer påtænker ministeren at tage over for unge helt ned til 7 år på baggrund af artiklen »Ny rapport afslører: 7-årige færdes i kriminelle miljøer« på MX.dk den 19. oktober 2016?

Spørgeren for at oplæse spørgsmålet.

Tak for det. Hvilke initiativer påtænker ministeren at tage over for unge helt ned til 7 år på baggrund af artiklen »Ny rapport afslører: 7-årige færdes i kriminelle miljøer« fra metroXpress den 19. oktober 2016?

Ministeren.

Jeg vil gerne understrege, at det er en vigtig prioritet for regeringen og for mig som justitsminister, at der er en mærkbar konsekvens, når unge, også unge under 15 år, begår kriminalitet. Derfor fremgår det også af regeringsgrundlaget, at regeringen vil gennemføre en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet. Børn helt ned til 7-årsalderen skal ikke færdes i kriminelle miljøer. Det skal der sættes en stopper for gennem reaktioner forankret hos de sociale myndigheder og ikke, efter min opfattelse, i det strafferetlige system. Og sådan mener jeg det også skal være fremover.

Når det så er sagt, har vi i SSP-samarbejdet, som også nævnes i artiklen, et samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi, der har til formål at forebygge kriminalitet blandt unge. SSP-samarbejdet udgør fundamentet for det lokale kriminalpræventive arbejde i forhold til kriminalitetstruede børn og unge. Det skyldes navnlig, at samarbejdet på grund af sin sammensætning af lokale myndigheder er et meget velegnet forum til at afklare, hvilke former for kriminalpræventive initiativer der lokalt kan have en positiv effekt. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på at bruge SSP-samarbejdet, så der tidligt – det er kodeordet, og det er jo også derfor, hr. Peter Kofod Poulsen spørger om børn helt ned til 7-årsalderen – kan sættes ind med de rigtige forebyggende lokale initiativer, som kan afhjælpe konkrete kriminalitetsproblemer i relation til børn og unge.

Det afgørende er, at regeringen over for de lidt større børn og unge lancerer en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, så der kan sættes mere konsekvent ind over for den hårde kerne af unge kriminelle. Og der er jeg helt sikker på at vi kan finde fælles fodslag.

Spørgeren.

Tak for besvarelsen. Jeg kan indrømme, at da jeg læste den her artikel, var jeg ved at falde bagover, bare af indledningen, som faktisk er et citat. Jeg læser lige op for en god ordens skyld:

»På indre Nørrebro har en gruppe børn i alderen 7-13 år været uroskabende. Gruppen har udøvet hærværk, kastet sten og haft en konfliktfuld adfærd.«

Så kan man finde andre artikler, der viser, at den her gruppe, de her mennesker, jo heller ikke respekterer vores politibetjente eller love og regler helt generelt. Det er jo fuldstændig grotesk, totalt vanvittigt. Det, vi ser, er jo den her lillebroreffekt, hvor man hvirvler meget, meget unge mennesker – ja, helt ned til børn i 7-årsalderen – ind i kriminalitet, fordi man så ved, at man nemmere ville kunne slippe af sted med den her adfærd, hvor det er sværere at komme efter en, og hvor det er sværere at blive straffet.

En af grundene til, jeg faktisk har stillet det her spørgsmål, er, at de borgerlige partier inden valget jo lancerede, at hvis man vandt valget, ville man tænke et helt nyt system ind for de her unge og også børn, så vi kan få hevet folk ud af kriminalitet, inden de når at fylde fast op i forsorgens depoter, men jo altså også, så vi ville kunne undgå nogle ofre som følge af denne kriminalitet.

Der er jeg selvfølgelig rigtig utålmodig efter, hvornår ministeren og regeringen agter at indkalde os til forhandlinger om den her ungdomsdomstol, om den kriminelle lavalder. Det er noget, der står meget, meget højt på Dansk Folkepartis ønskeliste og har gjort det i lang tid. Nu har vi altså siddet her i halvandet år siden valget, og jeg tror, nogle af os sidder tilbage med en følelse af, at ting godt nok tager utrolig lang tid ovre i Justitsministeriet. Så derfor ville det være rart, hvis ministeren her i dag sådan kunne give håndslag på, at der skete noget, også gerne meget hurtigt.

Ministeren.

Det kan jeg roligt give håndslag på. Og der er ingen grund til i virkeligheden at skyde på Justitsministeriet i den her sammenhæng heller, for det er sådan set mig, der i den her sammenhæng har givet ministeriet tid – tid, fordi det, jeg ved, er, at f.eks. spørgsmålet om 7-årige, som rodes ud i kriminalitet, ligger hr. Peter Kofod Poulsen og jeg lige meget på sinde, og at det er noget, som de blå partier har stillet folk i udsigt, at vi kommer til at gøre noget ved. Derfor var det vigtigt, at der lå et ordentligt, velunderbygget arbejde, både i forhold til at stille unge mennesker til ansvar og drage en konsekvens af det, der er sket, men også så vi undgår den snak om, at der ingenting sker, og at det bare er endnu en ændring af systemet, som ingen virkning har. Det kan jeg godt give håndslag på.

Spørgeren.

En anden ting, der er vigtig for os i den her proces, bare lige for at nævne det element også, er, at der jo i den seneste tid har været fokus på nogle historier om, at vi har sendt unge kriminelle af sted, jorden rundt nærmest, til Caribien, på alle mulige bådture. Der er folk, der er lovlydige og opfører sig ordentligt – dem kender jeg rigtig mange af, også unge mennesker – som aldrig nogen sinde har fået tilbudt sådan en rejse, som jo altså lyder ret spændende. Vil ministeren også give håndslag på, at en ordning som den også vil indgå i den pakke, som regeringen har tænkt sig at præsentere for os?

Ministeren.

Det, jeg kan give håndslag på, er, at vi kommer til at gøre det, der virker i forhold til bl.a. mennesker, som er bløde, hærdede kriminelle, og som bl.a. inspirerer 7-årige til at være med. Det bliver en reaktion med konsekvens, men det er ikke kun en reaktion med konsekvens, det bliver også en reaktion, som virker. Derfor udelukker jeg ikke umiddelbart noget, selv om jeg synes, at det eksempel, som hr. Peter Kofod Poulsen fremlægger her, lyder noget kulørt. Det er hvert fald ikke det, der ligger inden for rammerne af det, jeg har beskæftiget mig med.

Spørgeren.

Bare lige sådan for at stille et opfølgende spørgsmål: Det vil sige, at ministeren også synes, at det er dybt, dybt uretfærdigt, at unge kriminelle sendes af sted på spændende ture, mens ofrene ofte sidder tilbage med en jo meget krænket retsfølelse? Jeg synes, det vil være en træls start på livet for de ofre, der bliver udsat for det her, at de så kan sidde og se på, at de mennesker, der har udsat dem for det, har det fantastisk, de rejser jorden rundt, de lever det fede liv. Synes ministeren også, at det er dybt, dybt uretfærdigt?

Ministeren.

Der er et tidspunkt, hvor vi, hvis det er børn, der begår noget, må drage konsekvensen af, at de er børn, og så må vi gøre det, der virker. Jeg er ikke blevet blødsuppe-, nej, hvad hedder sådan noget, jeg kan engang huske, hvad det hedder nu, men altså rødgrødssuppepædagog eller sådan noget, men vi må også tage højde for, at når vi taler om f.eks. 7-årige, så er det altså svært at påstå, at de er fuldstændig helt og aldeles ansvarlige for det, de går og gør. Og det er jo sådan set den afvejning, vi skal finde sammen om, i forhold til den lidt ældre gruppe, altså hvornår er det den ene situation, og hvornår er det den anden. Men jeg kan love, at jeg fremlægger ikke noget med store førsteklasses jordomrejser, det er ikke lige planen.

Spørgsmålet er afsluttet. Vi siger tak til spørgeren.

Næste spørgsmål er også til justitsministeren, og det er stillet af hr. Claus Kvist Hansen fra Dansk Folkeparti.

(Talen er under udarbejdelse)