Spm. nr. S 1071

2) Til udenrigsministeren af:

Kenneth Kristensen Berth (DF) :

Agter udenrigsministeren i lyset af den tyrkiske folkeafstemning om ændring af Tyrkiets forfatning den 16. april 2017 at meddele i Rådet, at Danmark ikke længere støtter optagelsen af Tyrkiet, og i afkræftende fald, hvornår mener ministeren så – om nogen sinde – at Tyrkiet har ageret på en sådan måde, at optagelsesforhandlingerne må ophøre?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Spørgsmålet lyder: Agter udenrigsministeren i lyset af den tyrkiske folkeafstemning om ændring af Tyrkiets forfatning den 16. april 2017 at meddele i Rådet, at Danmark ikke længere støtter optagelsen af Tyrkiet, og i afkræftende fald, hvornår mener ministeren så – om nogen sinde – at Tyrkiet har ageret på en sådan måde, at optagelsesforhandlingerne må ophøre?

Ministeren.

Der er tale om et spørgsmål, som har været drøftet før. Det tror jeg godt vi kan være enige om. Enhedslisten har endda fremsat beslutningsforslag B 144 i samme retning, som skal drøftes her i salen i næste uge. Den debat ser jeg også frem til, og det er jeg også sikker på at spørgeren gør.

Det er ikke regeringens holdning, at vi skal afbryde forhandlingerne med Tyrkiet. Men kravene til Tyrkiet er de samme i dag, som de har været hele tiden, og det er op til Tyrkiet at levere fremskridt. Det er helt utænkeligt at forestille sig det Tyrkiet, vi kender i dag, som medlem af EU. Helt utænkeligt. Tværtimod går det for tiden i den forkerte retning.

Både statsministeren og jeg har klart sagt, hvad vi mener om de forfatningsændringer, der nu kommer til at gælde i Tyrkiet, og det er ikke positivt. Indtil videre er det meget store flertal af EU's medlemslande enige om, at optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet er den bedste ramme for at fremme Tyrkiets demokratiske udvikling gennem de høje krav, som EU stiller til sine kandidatlande. Det ændrer folkeafstemningen sådan set ikke ved. Men det er klart, at jo mere Tyrkiet bevæger sig baglæns, som de gør nu, jo sværere er det at forestille sig, at der pludselig skulle komme ny fart i optagelsesforhandlingerne. Det er en proces, som indtil videre har varet ca. 12 år eller små 30, hvis man regner helt tilbage fra 1988, hvor Tyrkiet indsendte sin ansøgning om EU-medlemskab.

Hvad angår den sidste del af spørgsmålet, står det klart, at hvis Tyrkiet genindfører dødsstraf, afskærer man sig fuldstændig fra muligheden for EU-medlemskab og vil også få problemer med sit medlemskab af Europarådet. Så giver det heller ikke nogen mening i den sammenhæng at fortsætte optagelsesforhandlingerne i den form, som vi kender i dag.

Værsgo til spørgeren.

Den der med dødsstraffen har vi hørt før. Dybest set tror jeg, at der er mange ude i det ganske danske land, som undrer sig en lille smule over, at det netop er det, der er den røde linje. Altså, vi har at gøre med et Tyrkiet, der har arresteret lederen af HDP-partiet, Selahattin Demirtaş, og kræver ham idømt 142 års fængsel. Det er altså en oppositionsleder. Vi har at gøre med Tyrkiet, som tydeligt overtræder menneskerettighederne, som bryder almindelige demokratiske regler, senest i forbindelse med den her folkeafstemning, hvor man godkendte stemmesedler, som ikke bærer det stempel, som de tyrkiske valgmyndigheder selv kræver på stemmesedlerne.

Jeg tror, det på mange mennesker virker besynderligt, at det, der skal være afgørende for Tyrkiets optagelsesproces, skal være indførelse af dødsstraf, men ikke det forhold, at man fængsler oppositionspolitikere, kræver dem idømt 150 års fængsel. Kan udenrigsministeren ikke give mig ret så langt, at det måske er svært at forstå for almindelige mennesker, at man kan gå så langt, uden at døren bliver lukket, og at man fra EU's side bare sidder og venter på ordet dødsstraf? Altså, de andre ting er vel også ganske forfærdelige?

Ministeren.

De er ganske kritisable. Det er jeg fuldstændig enig i. Og jeg kritiserer det også. Det samme gør statsministeren. Han kritiserer, hvad der foregår. Jeg konstaterer også i det svar, jeg har givet, at Tyrkiet bevæger sig i den modsatte retning. Der er intet, der tyder på, at Tyrkiet er på vej til at være en del af EU, intet. Tværtimod bevæger de sig i den forkerte retning. Men spørgsmålet er så, om konsekvensen er, at vi ikke skal tale med Tyrkiet længere. Det er selvfølgelig en relevant diskussion. Den skal vi da have løbende. Det har vi så bl.a. også i salen i forbindelse med det beslutningsforslag, der blev fremsat.

Spørgeren.

Det er ikke et spørgsmål om ikke at tale med Tyrkiet. Alle er indstillet på at tale med alle lande. Der er endda nogle, der er indstillet på at tale med Nordkorea. Helt ærligt, det er ikke det, der er spørgsmålet. Det, der er spørgsmålet, er, om man stadig væk kan stille tyrkerne et medlemskab i udsigt under hensyntagen til alle de ting, der er sket over de senere år. Jeg har svært ved at forstå, når udenrigsministeren henviser til Københavnerkriterierne og fremhæver dødsstraf, at det ikke kan rummes i Københavnerkriterierne, at man arresterer oppositionsledere, smider dem i fængsel uden dom og kræver den primære oppositionsleder idømt 142 års fængsel. Hvordan kan det ikke være en overtrædelse af Københavnerkriterierne?

Ministeren, værsgo.

Men der er ingen, der stiller Tyrkiet et EU-medlemskab i udsigt under de nuværende forhold, slet ikke under den bevægelse, som Tyrkiet har i øjeblikket. Det synes jeg er et helt forkert billede at give. Jeg understreger det, statsministeren understreger det, alle understreger det: Tyrkiet bevæger sig i modsatte retning af et EU-medlemskab i øjeblikket.

Spørgeren.

Det virker stadig væk paradoksalt, at man ikke vil smække døren i. Sagen er, at den østrigske regering klart har tilkendegivet, at den østrigske regerings opfattelse er, at man bør lukke den dør. Det må på et eller andet tidspunkt have en konsekvens, at man overtræder alle de her regler. Nu tilkendegav udenrigsministeren ikke, om han mener, at de her ting kan rummes i Københavnerkriterierne. Det kunne jeg egentlig godt tænke mig at vide. Kan den måde, som Erdogan optræder over for oppositionelle kræfter i Tyrkiet på, virkelig rummes inden for Københavnerkriterierne? Hvis det var et hvilket som helst andet land, der gik ned ad den vej, tror jeg da, at døren var blevet lukket solidt forlængst.

Ministeren.

Reelt står vi vel i en situation, hvor Tyrkiet selv lukker døren i øjeblikket. Det er det, der foregår. De bevæger sig i hvert fald langt, langt væk fra en dør, der muligvis var på klem. Det kan være fristende at slå i bordet og sige, at nok er nok. Vi skal bare huske, at Tyrkiet er andet end præsidenten. Der er faktisk 52 pct. af Tyrkiets vælgere, som ikke stemte på det nuværende regeringsparti ved det sidste valg. Næsten 49 pct. stemte imod forfatningsændringerne i en afstemning, som internationale observatører har sat rigtig store spørgsmålstegn ved.

Så der er mange tyrkere, der vil noget andet end Erdogan. De oppositionspolitikere og uafhængige røster, vi taler om, ønsker stadig væk, at EU skal fastholde Tyrkiet i en form for forpligtende engagement, og det synes jeg også vi har grund til at lytte til.

Tak for det. Så er spørgsmålet afsluttet.

Der er et nyt spørgsmål til udenrigsministeren af hr. Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet.